Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Torn - Torn - Torn
Det var skyet hele formiddagen, og vinden var noget mere frisk end i går, men med en nordvesten vil der være læ i store dele af stationshaven på denne årstid, næsten alle garnene var sat igen i dag.
Stadig ret få fugle, men dog lidt flere end i går: Der kom fugle i poserne på de fleste netrunder, så lidt var der da at lave. Der kan nævnes tornirisk/Linnet, kærsanger/Marsh Warbler og tornsanger/Common Whitethroat, men dagens højdepunkt var uden tvivl en fin rødrygget tornskade/Redbacked Shrike, der så sandelig havde værktøjet (læs næbbet) i orden (bide-mode!).
Rødrygget tornskade han
Efter mærkningen ankom Benthe og Vibeke ("en del af Bøtte-balletten") og pudsede ALLE vinduer udvendigt og indvendigt: Tusind tak for det!
Dagens mærkninger og aflæsninger/ringing and recapture
Rødrygget tornskade/Redbacked Shrike 1
Tornsanger/Common Whitethroat 0/2
Gærdesanger/Lesser Whitethroat 0/2
Tornirisk/Linnet 2
Kærsanger/Marsh Warbler 1
Rødstjert/Redstart 1
Total: 5/4
På stationen i dag: Hans Lind og midt på dagen Vibeke og Benthe