Ringmærkningen og observationer på Odden:


11-15 sekmeter i middelvinden var i dag den begrænsende faktor for opsætning af nettene. For en gangs skyld måtte vi nøjes med det halve antal netmeter af det normale: 142 meter.

Morgenen startede endda med regnvejr, så vi blev en halv times tid forsinket. Snart efter klarede det op til en af og til skyfri himmel, men VSV- vinden fortsatte ufortrødent. Fugle i haven var der ikke mange af, men vi fangede da lidt flere end i går på trods af det lave antal net.
Der havde været overnatning af 4 unge tyskere, samt Andreas Pedersen og Bjørn Frikke. De sidste har lovet at bidrage med en lille beretning om observationerne fra Odden:

Louis, Bjørn og jeg startede dagen ude ved odden, hvor trækket var meget stille og rolig. Men når kvantiteten ikke slår an, må kvaliteten tage over, hvilket den gjorde i meget fin grad. Det hele startede med den flotteste guld Pirol (en gammel han pirol) der trak langs skrænten mod syd. Fuglen var fløjet forbi os, sikkert fordi den fløj for lavt og tæt på skrænten. Det tog dog ikke særlig meget af oplevelsen, da vi nåede at se den flyve et par buer inden den forsvandt ud over en stormomsust østersø. Efterfølgende forsatte trækket i samme stil, så vi blev noget overrasket, da Louis spottede en flot sort glente der trak ud lige nord for obsposten og en "flok" af 2 piroler, der satte sig i nogle træer oppe ved birkemose. Jeg tænkte derfor, om denne morgenobs kunne blive endnu mere mærkelig (ingen træk men godt med hits). Svaret kom kort tid efter, da en flok af 3 piroler passerer os i stor højde over obsposten. Efter pirolerne begynder vi, at snakke om hvilke hits vi 4 nu skal finde, da Henrik Brænder har tilsluttet morgenobsen. Bjørn foreslår, at vi skal finde en stensvale, og kort tid efter finder han en fin rødrygget svale over marinestationen, hvor fuglen jager sammen med de andre land og bysvaler. Vi kan følge fuglen i hvad der virker en evighed, hvor både de sorte bukser og ørentvist halen bliver set ualmindelig godt. Fuglen fosvinder derefter kortvarig men efter få minutter spotter vi den igen, fordi den kalder ivrigt! Efter denne fantastiske oplevelser, er vi allesammen ret høje, og vi slutter morgen obsen af med endnu en sort glente. Inden Bjørn og jeg rammer vores senge får vi dog en hvid stork lige i smasken, som du kære læser kan se kom virkelig godt.
Her kommer dagens mest fotogene:

Tornirisk han (Foto Vagn Lind)


Hvid stork (Foto Bjørn Frikke)

Dagens små fangsttal:

Folk på stationen: 

Vagn Lind, Niels Krabbe, Bjørn Frikke, Andreas Pedersen, Hans Lind (dagtiden)