Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
GFU del af tysk udsendelse
Vi stod alle lidt trætte op efter aftenmærkning i går, men trætheden går altid hurtigt over, når luften i Gedser møder lungerne under netåbning. Vi blev mødt af en smuk solopgang og var klar til en ny dag. Den blev igen lidt stille, nok mest på grund af flere dage i træk med nordøstenvind og stærk sol på nettene.
Vi blev alle heldigvis beriget, da Signe fangede en løvsanger! Kun min anden i år. Den gjorde selskab af en gransanger på samme runde, og det er fedt at se, hvor stor forskel der egentlig er på de to ellers så ens fugle.
2k+ løvsanger til venstre og 2k gransanger til højre. Foto: Susanne Primdahl
På lukkerunden blev vi mødt at to fine gråsiskner, hvilket var en ny mærkeart for både Signe og jeg.
Lille Gråsisken var et højdepunkt i dag! Foto: Susanne Primdahl
Gedser fuglestation har fået det privilegie at komme med i en tysk udsendelse om Storstrømsområdet, hvor der skal fortælles blandt andet om fuglestationen, Bøtø og den militære historie. Et helt TV hold var herude for at fange ringmærkningen in action. Nettene blev åbnet igen klokken 13.30, men med blå himmel og relativ rolig vind var der ikke de største forventninger. Vi håbede egentlig på bare at fange én fugl. Vi gik adskillelige runder med 0 fugle, men heldigvis på lukkerunden klokken 15, genfangede vi en rødhals og en vindrossel, som har været i haven de seneste par dage. Så TV udsendelsen fik heldigvis det hele med! Både livet omkring stationen, det generelle træk på odden, plukning af fugle og ringmærkningen.
Hans fortæller om Gedser Fuglestation for tysk TV. Foto: Susanne Primdahl
Eva Heering kom ned på stationen omkring middag for at besøge Susanne og skal være her de næste par dage. Jeg håber, at vi får noget sjovt, som vi kan fremvise. I fællesskab fik vi kokkereret en lasagne, som virkelig blev god! Jeg kommer helt sikkert til at sove godt oven på den.
Dagens ringmærkninger med aflæsninger i parentes:
Gærdesmutte / Wren 1 (0)
Jernspurv / Dunnock 2 (0)
Rødhals / Robin 1 (6)
Solsort / Blackbird 0 (1)
Vindrossel / Redwing 0 (1)
Gransanger / Chiffchaff 3 (0)
Løvsanger / Willow Warbler 1 (0)
Bogfinke / Chaffinch 1 (0)
Tornirisk / Linnet 4 (1)
Lille Gråsisken / Lesser Redpoll 2 (0)
Dagens total 15 (9)
Folk på stationen:
Signe Agermose, Philip Elbek, Susanne Primdahl, Eva Heering