Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Chefen er ikke vred, chefen er skuffet ;-)
Vejrudsigten for i dag fik os til at forvente flere fugle end i går, men lad mig bare sige med det samme - vi blev skuffede.
Ydermere tikkede der ret tidligt på dagen en sms-besked ind fra Hans med oplysning om, at Falsterbo havde mærket 1.141 Rødhalse i går, så det var lidt underligt, at vi ikke havde mærket mere end 23. Det kunne jeg kun give ham ret i, men det er bestemt ikke, fordi vi bare slapper af, så jeg håber, vi kan overraske chefen positivt i morgen ;-)
Vi har kigget lidt nærmere på hele denne Rødhalse-sag, og det viser sig, at sæsontotalen for Rødhals netop i dag har overhalet totalen for Jernspurv.
Solsorten har stadig førertrøjen med 173 mærkede i år, mens Rødhals og Jernspurv ligger på henholdsvis 2. og 3. pladsen med 122 og 114 mærkede.
I dag har vi haft fornøjelsen af at have Benjamin med på holdet. Han er ny i faget, så det er dejligt at se, hvor god han allerede er til at håndtere fuglene.
Benjamin havde 13 fugle gennem hænderne i dag, hvoraf de 8 var Rødhalse, så han har gjort sit til, at vi i dag fik Rødhalsen op på den 3. højeste årstotal blandt de 27 arter, der er ringmærket på fuglestationen i år. Jeg kan også se, at han fik sig en ny ringmærkningsart, da han satte ring på dagens Vindrossel.
Benjamin viser en af sine Rødhalse frem til fotografering.
Foto: Susanne Primdahl
Det er tydeligt, at fuglene begynder at danne par nu. I hvert fald sker det, at vi møder han og hun af samme art i samme net.
Her er det to Blåmejser, hvor man har mulighed for at sammenligne den kraftigt farvede han til venstre med hunnens mere afdæmpede farver til højre.
Foto: Agata Balicka
Her samme Blåmejsepar, hvor farveforskellen måske er endnu tydeligere.
Foto: Agata Balicka
Lige efter lukketid kom Gert for at tage Agata og Maciej med en tur til Bøtø. De fik set området fra flere forskellige observationspladser, hvor de blandt andet oplevede en masse forskellige ænder, en af områdets Havørne og Gråstrubet Lappedykker, som var en helt ny art for dem.
Dagens ringmærkninger med aflæsninger i parentes:
Gærdesmutte / Wren 1 (1)
Jernspurv / Dunnock 2 (0)
Rødhals / Robin 11 (3)
Solsort / Blackbird 0 (2)
Sangdrossel / Song Thrush 1 (0)
Vindrossel / Redwing 1 (0)
Gransanger / Chiffchaff 4 (1)
Fuglekonge / Goldcrest 1 (0)
Blåmejse / Blue Tit 0 (2)
Bogfinke / Chaffinch 1 (0)
Dagens total 22 (9)
Folk på stationen:
Agata Balicka, Maciej Wozniak, Benjamin Lisse, Susanne Primdahl