Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (286)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

178.000 Ederfugle i september og oktober

mandag 25. oktober 2021
A slow day in the garden, but another great day for Eiders at the tip. Lots of Red-breasted Divers too.
af Marie Chevalier & Ole Friis Larsen

The ringing: Probably due to a clear and peacefull night, most of the garden birds seemed to be gone this morning and the ringing has been quiet.

This gave us the opportunity to take turn to go to the tip and see some bigger birds.

Marie spotted a great grey shrike sitting in the garden, not far from some nets! The migratory team also spotted two of them at the tip. But none got caught.

At noon we also had a nice surprise in the nets with a good looking 1k male sparrowhawk.

25 oct 21

Trækket på Odden: Dagen begyndte med en vidunderlig smuk solopgang på en skyfri himmel, og tusindvis af Ederfugle (Eiders), der så ud, som om de opstod direkte af det violette hav og begyndte at flyve mod sydvest. På samme måde var det med Sortænder (Common Scoters) i hundredvis. Det tegnede til en virkelig travl dag, og enhver ambition om også at ofte småfugletrækket lidt opmærksomhed blev straks strøget af den mentale huskeliste. I løbet af den første time omkring solopgang blev det til næsten 10.000 Ederfugle og 1.000 Sortænder, men så tog strømmen hastigt af til mere overskuelige mængder, og samtidig dukkede der flere fuglefolk op til at deltage i arbejdet – tusind tak for såvel assistance som godt selskab.

Da de fem timers standardtælling sluttede klokken 12:30 kom der stadig Ederfugle i pæne flokke, men der var blevet langt imellem dem. Solskin og klar himmel for ofte – men ikke altid – havtrækket til at gå i stå. Facit blev lidt over 16.000 Ederfugle, som er et af efterårets store tal. Det fik en af deltagerne til at fabulere over, hvor mange Ederfugle, der mon er kommet forbi Gedser Odde i dette efterår. Derfor blev eftermiddagen på fuglestationen brugt på at tælle tal sammen fra DOFbasen.

Grafik EderfugleTrækket af Ederfugle dag for dag fra 1. september til nu. De blå søjler viser trækket i standardtiden, de rødbrune viser ekstratider. Bemærk en 'bølgetop' cirka midt i september, og en ny lige nu, som måske fortsætter i de næste dage. Søjlerne viser også, at langt den største del af trækket i dette efterår er foregået over nogle få dage i anden halvdel af oktober.

Fra 1. september til 25. oktober har vi indtastet observationer af 163.904 Ederfugle for de daglige fem standardtimer, som vi bruger til at lave statistikker ud fra. Desuden har vi indtastet 14.122 Ederfugle på varierende ekstratider, som ikke er foretaget hver dag. I alt bliver det til 178.026 Ederfugle på lidt under to måneder. Holder vi os til standardtiden, er det værd at bemærke, at over halvdelen af de næsten 164.000 Ederfugle er passeret på bare fire travle dage, nemlig 14. oktober, 15. oktober, 19. oktober og den første dag i denne uge, nemlig mandag 25. oktober. De fire datoer er også de største, hvis vi tager ekstratidernes tal med, og de repræsenterer stadig rundt regnet halvdelen af det samlede efterårstræk indtil nu.

Dagens øvrige træk gav et stort antal lommer med 103 lommer, hvoraf 95 var Rødstrubede (Red-throated Divers), 5 Sortstrubede (Black-throated Divers) og tre forblev ubestemte selv efter kontrol af billeder på computeren hjemme på stationen og genlæsning af den forhåndenværende litteratur. Lommer volder ofte kvaler og (lærerige) diskussioner om bestemmelsen, men som bøgerne også anfører, ligner de især i vinterdragter ofte hinanden til – ja netop forveksling.

Gedser 2021 man Rodlom 2 00001Tre af mandagens mange Rødstrubede Lommer, som på grund af tidnød ikke blev endeligt bestemt i første omgang. Den ene er en ung fugl i en dragt, som er næsten identisk med de adulte/voksne fugles vinterdragt. Et godt kendetegn er, at det mørke øje er ved at stå frit i den lyse del af hovedet. Hos Sortstrubet Lom når den mørke del ned over øjet. De to andre er adulte/voksne fugle med fældninger i vingerne og i forskellige stadier af skifte til vinterdragten. Her er de grålige halssider et godt kendetegn sammen med de mørke øjne i den lyse del af hovedet. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Gedser 2021 man Rodlom c 00001

Gedser 2021 man Rodlom d 00001

Rovfugle kom der ikke mange af, men dog lidt Spurvehøge (Sparrowhawks), tre Røde Glenter (Red Kites), tre Fjeldvåger (Rough-legged Buzzards) og en helt almindelig Musvåge (Common Buzzard).

I fuglestationens tælling blev det mandag til over 19.000 fugle af 37 arter, idet småfugletrækket meget hurtigt blev valgt fra at hensyn til travlheden med at registrere havfugletrækket. Se alle registrerede arter og tal i DOFbasen ved at klikke her.

Folk på stationen: Marie Chevalier, Anne Cillard, Sébastien Gautier, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen.