Ringmærkningen: Efter de fede dage kommer de magre. Og i Guder, hvor var der lidt at lave i ringmærkningslabbet i dag.

Blæsten fra SV generede størstedelen af nettene i haven, så kun ca. en fjerdedel kom op at hænge i dag. Når fuglene så samtidig holder lav profil rundt omkring i krattene, skal det jo blive en dårlig fangstdag.
Sådan en off-day har jo dog også sine positive sider. Der er mange gøremål på Gedser Fuglestation og når der er travlhed ved nettene må andre opgaver udskydes til senere. Vi sætter en ære i at producere gode data til fugleforskningen og forsøger at nedbringe fejl til et minimum. Det betyder bl.a. at de tastefejl, der opstår, når data fra ringmærkerens notatark skal overføres til computeren efter en lang og udslidende dag med mange fugle, helst skal opdages. Derfor bliver alle data tjekket efterfølgende. Det er ikke nødvendigvis det mest inspirerende job at udføre, og her i efteråret kan det være lidt svært at få tjekket data, da der jo er 4 gange så mange ringmærkninger som i foråret. Derfor er det godt at kunne udnytte en slatten dag til datatjek.
Vi kan stolt meddele, at vi nu på denne front næsten har rent bord på stationen.

I aften kommer et par ”gamle” kendinge fra sidste efterår på besøg og bliver weekenden over. Vi glæder os meget til at byde velkommen til Emma og Joshua. I det hele taget kommer her til at myldre med ringmærkere hen over denne weekend i anledning af ”Åbent hus”-arrangementet.
Så håber vi også at der kommer godt med fugle og interesserede. Men først skal vi vist lige gennem et par magre dage.

Dagens slatne fangst:

Trækket på Odden: En hvid torsdag i den forstand, at der var hvidt skum på bølgerne, mens vindstyrken fra sydvest i løbet af formiddagen tog til fra 12 meter i sekundet og arbejdede sig op mod hård kuling på vej mod eftermiddagens storm. Den slags vejr trækker nogle steder fuglefolk til kysterne i håb om sjældne havfugle. Det kører man ikke til Gedser Odde efter, og dagens enlige observatør kunne koncentrere sig om at studere, hvordan den kraftige blæst påvirkede ’hverdagstrækket’.

Andefuglene var gået i stå og lå nok på vandet længere mod øst. Ved Gedser Odde gav nogle af dagens Mørkbugede Knortegæs (Dark-bellied Brent Geese) op og smed sig på vandet. Det samme gjorde nogle af Ederfuglene (Eiders) og Pibeænder (Wigeons). På forbipasserende træk blev det til lidt under 370 Ederfugle, lidt under 150 Pibeænder og kun 5 Krikænder (Teals) i løbet af standardtidens fem timer.

Nogle af stormens få Pibeænder i selskab med en Gråand. Sådan var det tilsyneladende i store dele af Østersøen. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Til gengæld havde svalerne tilsyneladende ikke længere god tid til at fouragere, men for i en lind strøm direkte ud over havet, eller de blev set passere ganske lavt over bølgerne uden overhovedet at komme ind over land. Da der ikke var meget andet træk, var der tid til at tælle svalerne. Det blev til lidt over 1.700 Landsvaler (Barn Swallows) og 39 Bysvaler (House Martins) uden tøven head on i strid modvind, og det var egentlig ganske imponerende at opleve.

Interessant var det også med 21 udtrækkende Tårnfalke (Common Kestrels). På andre dage kan det være svært at holde rede på, om de trækker eller nøjes med at flyve rundt og lede efter noget at æde. Sådan var det ikke torsdag. Langt de fleste jog uden tøven ud over bølgerne.

En af stormens Tårnfalke med direkte kurs mod kysten og videre. Det var lidt anderledes.

En et år gammel Rørhøg på vej mod Tyskland trods hård modvind. Alderen røber sig ved, at der stadig er nogle få mørke armsvingfjer i den ellers adulte/voksent udseende dragt. Bemærk også, at de to yderste håndsvingfjer er slidte og falmede fjer fra ungfugledragten.

Vindstyrken er svagest nede ved jorden, og det fik denne unge Hvepsevåge 1k fra i år til at flyve meget lavt i modvinden. Alle tre fotos: Ole Friis Larsen/GFU

Længere inde i Østersøen så trækket ud til at være tilsvarende påvirket af vejret. Ved Põõsaspea neem i Estland var vinden ganske vist i sydøst, men også hård med 13 meter i sekundet og tilsvarende lav sigt på 2,5-3 kilometer som ved Gedser Odde på grund af havgus. Her talte de 2.100 fugle, hvoraf 64 var Pibeænder og 38 Krikænder. Største tal var 440 Bjergænder (Scaups). Dem har vi stadig til gode.

På Finlands sydkyst blev det til 1.400 fugle, hvoraf 900 var Bogfinker (Chaffinches) og Grønsiskener (Siskins) ved Santahamina. Her trak 65 Pibeænder og kun en enkelt Ederfugl, men til gengæld 210 Havlitter (Long-tailed Ducks), som vi stadig mangler at se.

Ved Gedser Odde var der lidt over 2.500 fugle over havet i løbet af fem timer. Deraf var 1.700 Landsvaler. Se tallene for de enkelte arter i DOFbasen ved at klikke her.

Folk på stationen: Vagn Lind, Hans Lind, Ole Friis Larsen, Joshua Emil Haahr og Emma Engell Sohnemann