Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (287)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Vinden endelig lav - mange fugle det gav

lørdag 21. august 2021
af Joakim Matthiesen

Det var en dejlig vindstille morgen at stå op. En dag vi havde set frem til både i ringmærkningen og på observationsposten. Det gik da også rigtigt fint med mange fugle i nettene op på ca 3 runder havde vi nået 100 fugle. Herfra gik det dog brat i stå. Solen kom frem på den blå himmel og nettene blev tomme. På en ellers tom runde overaskede den fineste vendehals mig i nettet! 

21 08 2021 vendehals
Vendehals fra dagens ringmærkning. Foto: Joakim Matthiesen.

Desuden kan arter som skovsanger, sortstrubet bynkefugl og 10 brogede fluesnappere nævnes fra i dag. Vi er meget tilfredse og glade!

På odden var det meget det samme billede der tegnede sig, hvor den første halvanden time var rigtig god! Et kvarter efter startskuddet klokken 5.45 kom en flok terner forbi ret tæt på. Ole og jeg kiggede dem igennem, og én efter én dukkede der dværgmåger op imellem i det svage morgenlys. Det blev til i alt 7 unge dværgmåger hvilket nok var dagens obs. Ellers var der pænt med sortænder (479) og hav-/fjordterner (243) som holdt os beskæftiget indtil obsen var slut. En flok på 6 sandløbere var også en fed overraskelse samt 2 sydtrækkende gøge. Dagens observationer kan ses her.

IMG 8736
3 stenvendere og 1 rødben. Foto: Philip Elbek

Dagens mærkninger

21 08 2021

Folk på stationen: Joakim Matthiesen, Philip Elbek, Henrik Jørgensen og Ole Friis Larsen.