Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Flere fugle i nettene
Til morgen var der så godt som vindstille og efter vejrskiftet for et par dage siden så det fangstmæssigt rigtigt godt ud og ved netopsætning blev flere fugle også set hvilket er en god indikation for at det ikke bliver en stille dag. Det viste sig også at holde stik da der var pænt med fugle på hver runde, men slet ikke så meget at vi ikke kunne følge med. Et par timer op i fangsten blev der dog færre og færre fugle i nettene da solen kom på nettene så de kunne ses, men der var stadig fugle. Dagen blev domineret af gærdesanger som den mest ringmærkede (se nederst).
Havesangeren var antalsmæssigt nummer tre på listen i dag.
Broget Fluesnapper er altid en dejlig fugl at ringmærke, så selvom vi kun fangede 4 eksemplarer i dag, skal der et billede med af den.
Da Phillip havde haft natsværmefælden oppe i nat fik vi kigget hvad den havde givet og der var flere flotte og spændende ting i, blandt andet en rigtig flot poppelsværmer.
Poppelsværmere fra lyslokkerfælden.
Senere tog Signe og Phillip ned og bade, og Susanne og mig tog til Bøtø for at handle og så lige et smut ud og obse kort selvfølgelig hvor der blandt andet var 5 traner og nogle rørhøge.
I skrivende stund er Signe og Phillip ved Bøtø og obse mens Susanne og jeg gør klar til aftensmad.
Dagens ringmærkninger med aflæsninger i parentes:
Nattergal / Thrush Nightingale 2 (0)
Rødstjert / Redstart 3 (0)
Kærsanger / Marsh Warbler 4 (0)
Gulbug / Icterine Warbler 4 (0)
Gærdesanger / Lesser Whitethroat 33 (0)
Tornsanger / Common Whitethroat 7 (1)
Havesanger / Garden Warbler 11 (0)
Gransanger / Chiffchaff 1 (0)
Løvsanger / Willow Warbler 20 (0)
Broget Fluesnapper / Pied Flycatcher 4 (0)
Dagens total 89 (1)