Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (287)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

En snert af fugletræk på odden og i nettene

mandag 14. juni 2021
Svaner og hanner af Ederfugle flytter på sig. På fuglestationen bliver der genfanget en del etårige fugle.
af Af Marie Chevalier & Ole Friis Larsen

Trækket på Odden: Mange fugle er på farten det meste af deres liv og kan bedst betragtes som nomader, der slår sig ned et sted i nogle få måneder hvert år for at yngle. Derfor er der næsten altid et eller andet træk i gang, selv om vi ikke står og tæller for fuglestationerne eller på de andre store træklokaliteter hver dag året rundt. Lige nu ser det ud til, at der er bevægelser i Knopsvanerne (Mute Swans), som kommer i småflokke fra øst og fortsætter mod vest rundt om Danmarks sydligste punkt. På nogle timers morgen- og formiddagsobservation løb det mandag op i lidt over 130. De landede til rast på vandet ud for havnen i Gedser. Det kan være fourageringstræk væk fra områder med for lidt mad, det kan være fældningstræk mod kendte lokaliteter med sikkerhed for meget mad til en periode med fældning, hvor de ikke kan flyve.

Gedser Ederfugle 3 00001En broget skare af hanner af Ederfugle (Common Eiders) på et vestligt træk, der allerede er godt i gang, måske især for hanner, der er i overskud og ikke yngler. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

I de samme timer rundede over 330 Ederfugle (Common Eiders) pynten på vej fra øst mod vest. Det var trækfugle, som kom langt ude fra havet og fortsatte ad de kendte ’spor’ for havtrækket, til forskel fra de cirka 180 Ederfugle, der rastede og fouragerede fast i området tæt på land. Fælles for både fastliggerne og forbitrækkerne var dog, at det langt overvejende var hanner i fældning med alle mulige overgangsdragter. Kun tre af de godt 330 Ederfugle på træk var hunner. Det kan være hunner, som allerede har mistet deres æg eller unger, og de tidlige hanner kan være fugle, som er i overskud og slet ikke er kommet til at yngle, eller de har parret sig og overstået deres rolle i yngleriet for i år. Vi ved fra de årlige tællinger af trækket, at der tilsyneladende er et markant underskud af hunner blandt Ederfuglene.

Gedser Bysvale 00001Bysvale (House-Martin) over buskene på Gedser Odde. Her var der masser af insekter i luften. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Værd at opleve på Gedser Odde lige for tiden er også, at alle tre arter af svaler yngler her. En lille koloni af Digesvaler (Sand-Martins) har gravet sig ind i skrænten, mens Land- og Bysvaler (Barnswallows, House-Martins) bygger reder og ruger rundt omkring på den gule bygning, der er tilbage fra militærets tid på stedet.

Ringmærkning på stationen: There was less wind this morning when I opened the nets. Event though it is stil quiet, the increase of birds continues with 5 newly birds ringed and 6 retraps. Most of the birds are breeding and one can find cloacal protuberance or brood patch on almost all of them. Some of the retraps are 2k birds, borned last year and having their first reproduction season in the garden! Others are a bit older like this great tit which was ringed as an adult last year.  Amazingly, that actualy was my first tit in 14 days in the garden.

Folk på stationen: Marie Chevalier, Ole Friis Larsen

 14 06 2021