Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (287)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Hmm! Håber på mere ......

lørdag 12. juni 2021
.... held med fodboldkampen!
af Clausjannic

Dagens ringmærkningstal ligner en joke - men er det desværre ikke! To nymærkede og tre aflæste fugle på fem timer! Ikke imponerende, men især heftig vind gav ikke de bedste forudsætninger for ringmærkning i dag, så nettene blev lukket efter standardtid. Det bliver derfor ikke ringmærkningen, men dagens hygge, der kommer i fokus på denne dags blogindlæg.

Efter standardtid gik vi - Ole, Nina og Clausjannic - et smut til Louis på odden, mens Marie fortsatte 'sin nattesøvn'. Heller ikke på odden var der dog de store ting at berette. En steppehøg, en trækkende bjergvipstjert, syngende karmindompap og to tejst tæt under kysten er nok det mest spændende. Så også her var det godt selskab og hygge, der kom i fokus. I løbet af eftermiddagen gik vi lidt 'arbejdsamok'. Ole malede, Clausjannic skrev til Fugleåret, Marie gik på odden og Nina gik i gang med aftenens måltid. Eftermiddagen blev afsluttet med at Ole og CJ eksperimenterede med den nye skærm i skolestuen, så den er nu klar til at blive brugt i formidlingen - og vise en forhåbentlig god fodboldkamp i aften, mens vi indtager aftenens festmåltid. Det må da være en passende debut for brugen af formidlingsskærmen. Vi har i dagens løb - mere ller mindre forgæves - forsøgt at lære franske Marie et par danske fodboldboldsange, men uden at vi er voldsomt benovet. 

Dagens mærkninger herunder

12 06 2021

 

 

 

 

 

 

 

Morgendagens vejr ser ikke meget bedre ud end i dag, men vi er alligevel optimister! 

Folk på stationen:
Marie
Gert og Tulle
Ole 
Nina og Clausjannic