Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (282)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Der blæste en vind - - - ude fra øst!

lørdag 17. september 2016
af Rasmus Gersholm Momme

Så er jeg i Gedser igen! :-) Men dog kun for en kort bemærkning, da jeg tager hjem igen mandag.
Da jeg jo ikke har været her, er det jo svært at sige, men jeg har fået at vide at der i dag har været noget mere blæst end de seneste dage! Det lå igennem dagen i øst-nordøstlig retning, og på trods af at vi havde håbet på, at en lille omslag ville være godt, var det en noget sløj morgen i haven... Kun 34 fugle blev det til. Men jeg har nu ingen klager, fordi jeg fik mig en ny mærkeart i form af en fin, ung landsvale!

IMG 8096  Landsvale (Hirundo rustica) Foto: Rasmus Gersholm Momme

Dagens mærkning:
Landsvale - 1

Rødhals - 20

Gærdesanger - 1

Munk - 4

Gransanger - 5

Løvsanger - 1

Fuglekonge - 2

Hvad haven ikke kunne levere, kunne odden derimod, og sammen med østenvinden kom mængder af ænder!
For mig der endnu ikke har oplevet så meget fugletræk, var det en mega fed oplevelse! Over 10.000 ederfugle og over 4000 pibeænder, plus en god sjat andre arter, krydret med Louis' gode beskrivelser og effektive kendetegn!
Der blev også set nogle små kjover, desværre ikke af mig, men dem tager jeg imorgen!

De musefælder som Johanne og Simon har stillet op i formiddags gav en brandmus, men da vi hældte den ned i en spand, hoppede den ligeså let ud igen... så her i aften, beredte med spand 2.0 med hjemmelavet papirslåg, fangede vi en (formentlig den samme) brandmus igen, og kunne denne gang nyde den i lang tid!

IMG 8308Brandmus (Apodemus agrarius). Foto: Rasmus Gersholm Momme

Johanne var så sød at lave æblekage, så jeg er godt færdig med mit andet stykke og er mere end klar til at gå i seng!