Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (287)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

En dejlig dag

lørdag 5. juni 2021
af Søren Mygind

Med en smuk solopgang, blå himmel, drivende cumulus skyer, pæne temperatur og en let til jævn vind fra sydøst var det bare en rigtig pæn dag på Danmarks sydspids.

Antallet af fugle i nettene var yderst beskedent og uden nogle overraskelser. Til gengæld var der god tid til at kikke på de enkelte fugle og lytte til Maries mange gode råd om ringmærkning og fuglebestemmelse. Så alt i alt en god dag med ringmærkning.

Marie kunne bl.a berette om hvordan en Purpurhejre blev fanget i og taget ud af et spejlnet i Frankrig og da selv samme art pludseligt dukkede op i Jylland blev antallet af deltagere på felttræffet halveret.

Louis og de tilbageværende deltagerne på felttræffet blev dog belønnet for deres tålmodighed, da en smuk Biæder trak over Odden.

Dagen blev afsluttet på bedste vis med fællesspisning i haven og i morgen sidder der måske en rigtig godbid i nettet.

05 06 2021