Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (282)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Lidt af hvert

fredag 16. september 2016
af Johanne Øhlers Aagaard

Mens de fleste nyder solen og varmen går vi her på fuglestationen og venter på efterårsvejret, det er 16 september og vi venter stadigvæk på den første gode efterårsdag.

På trods af endnu en dag med sol og varme lykkes det os at få ringmærket 67 fugle stærkt domineret af 39 Rødhalse, 7 Munke og 13 Gransangere. Variation af arter var ikke stor i dag og vi har kun mærket 9 arter.

Klokken ni fik vi besøg af et hold fra Højskolen Marielyst som var forbi for at høre om trækfugle, vi kunne kun fremvise Rødhals, Tornsanger og Gransanger for dem da der var lidt aktivitet i haven. Heldigvis er Hans og Benny gode til at fortælle en masse om trækfugle og om arbejdet her på stationen, så jeg er sikker på de gik glade herfra.

IMG 6365Hans og Benny fortæller. Foto: Johanne Øhlers Aagaard

Klokken 11 drog Simon og jeg mod Bøtø for at se om vi kunne være så heldige, at den Sorte stork der i går blev set ved Stevns skulle raste der. Der var ingen Sort stork, til gengæld så vi en Vandrefalk der kom flyvende og derefter landede for at tage et bad. Det var en stor flot hun fra i år som vi længe havde fornøjelsen af. Derudover er det værd at nævne to Dværgfalke, en Havørn, en Brushane, otte Strandhjejler, en Klyde, en Sortklire og fem Sølvhejrer. Efter et par timer kørte vi en tur rundt ved Birkemose på vejen hjem mod stationen for at forsætte Simons jagt på en Steppehøg, som han mangler på hans DK-liste. Vi fandt desværre ikke hverken Steppehøg eller andet spændende.

Efter lidt sen frokost, en is og lidt hvile var vi klar til en gåtur ad poststien, via Birkemose og tilbage langs stranden til Odden. Og endelig fik vi fornemmelsen af efterårsvind på stranden, det var skønt. På turen så vi en god blandet flok vadere som fløj forbi os flere gange, inden de landede så Simon kunne tage billeder og jeg kunne kikke nærmere på dem. I flokken var der lidt af hvert, tre Stenvendere, fire Islandske ryler, tre sandløbere og 11 Almindelig ryle.

IMG 6371Simon tager billeder af flokken med vadefugle på kort afstand. Foto: Johanne Øhlers Aagaard

IMG 4437Almindelig ryle og Sanløber i baggrunden. Foto: Simon Davies

Derudover kom der mange ænder forbi, primært Pibeænder, men der var også et par Krikænder, Spidsænder og Skeænder imellem. Hvor mange arter kan I finde på billedet herunder?

IMG 4518Endnu en flok med lidt af hvert. Pibeand, Krikand, Spidsand og skeand. Foto: Simon Davies

Total 67

Spurvehøg / Sparrowhawk - 1

Gærdesmutte / Wren - 1

Rødhals / Robin - 39

Rødstjert / Redstart - 1

Gærdesanger / Lesser Whitethroat – 3

Tornsanger / Whitethroat - 1

Munk / Blackcap - 7

Gransanger / Chiffchaff - 13

Grå fluesnapper / Spotted Flycatcher - 1