Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Alene på skansen
I dag ringede vækkeuret en del tidligere da jeg skulle sætte nettene op selv. Igen i dag var det den første 1,5 time hvor fuglene kom, og i dag var der 5 fugle som var ankommet fra deres vinterkvarter i Afrika. Der blev fanget 3 løvsangere som alle var hanner. Det er almindeligt at hannerne ankommer først da de skal op og finde revir inden hunnen ankommer så de kan yngle hurtigst muligt. Både artsmæssigt og antal var ganske pænt i dag fordelt på 13 arter og 50 ringmærkede.
Om eftermiddagen tog jeg ud på Odden hvor der dog ikke var meget at kigge på, men solen varmede dejligt inden til vinden friskede op. Til aften kom ClausJannick og Nina.
Dagens ringmærkning/Todays ringing:
Gærdesmutte/Wren 7
Jernspurv/Dunnock 3
Rødhals/Robin 13
Rødstjert/Redstart 2
Sangdrossel/Songthrush 2
Vindrossel/Redwing 1
Munk/Blackcap 2
Gransanger/Chiffchaff 12
Løvsanger/Willow warbler 3
Fuglekonge/Goldcrest 1
Bogfinke/Chaffinch 1
Kvækerfinke/Brambling 1
Tornirisk/Linnet 2
Total 50