Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (287)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Tja - ik' det store

torsdag 22. april 2021
af Rasmus G. Momme

Så blev det min sidste aften hernede… for denne omgang! Håber stærkt på at vende tilbage til sommer engang!

Dagen i dag var præget af blæst. Fra morgenstunden lå vinden på omkring 10 m/s, men den faldt heldigvis stille og roligt i løbet af dagen. Det ruskende vejr havde dog gjort, at der helt tydeligt ikke var kommet mange nye fugle til haven, og at mange af dem fra i går havde valgt at blive i Danmarks sydligste have natten over. Således endte dagens ringmærkning med 15 genfangster – 14 af dem fugle mærket i går – og kun 6 nye mærkninger: Absolut ringe… men efter en så lækker og fuglefyldt dag som i går, kan man ikke tillade sig at klage, når det så også går den anden vej.

Min mormor og morfar kom på besøg, og var meget glade for at få set et par genfangster i hånden. Vi gik en lille tur ud på Odden, hvor der ikke rigtig skete noget. Men en enkelt flok ederfugle røg forbi – de skønne ederbasser må stadig siges at være det mest omtalte emne her på station. Og således endte mit besøg her på GFU af denne omgang, ret meget som det startede: med trækkende ederfugle!

ederfuuuugle
Det klassiske syn på Gedser Odde - som man aldrig kan blive træt af: Ederfugle der ræser afsted! Her fra d. 4 april


Det har virkelig været en skøn måned hernede. En stor tak skal lyde fra mig til Hans og hele lokal-holdet – og ikke mindst til Henrik, Nina og Philip for nogle hyggelige uger!

 

 

Dagens mærkning:

blog 22042021