Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (287)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Endelig letter tågen

onsdag 3. marts 2021
af Nina Yasmin Ali

Dagen startede engnu engang med en kold og tæt tåge og en sigtbarhed på omkring 100m. I kombination med mørket kl 6 i morges, kunne man næsten se Murren fra Mumitroldene komme svævene henover engen i følgeskab af de mystiske lyde der hører universet til. 

Selvom der stadig ikke er mange fugle i nettene, kan man dog begynde at tale om en eksponentiel stigning i antallet, da vi i dag ender op på hele 9 fugle. Heriblandt tre nye arter: gulspurv, bogfinke og musvit. Det er mest voksne fugle vi fanger på denne tid af sæsonen, hvilket er markant anderledes end efteråret som jeg er mere vant til, hvor man smider den ene 1k fugl efter den anden ud gennem hullet. 

Omkring kl 11 begyndte tågen så småt et lette og gøre plads til en flot opklaring med sol og en anelse mere varme og i skrivende stund ser jeg ud på en smuk, solrig og skyfri himmel. Lukningen af nettene blev foretaget i følgeskab af lærkens sang og ederfuglenes sære parringskald i baggrunden. 

IMG 20210302 074644335

I aften serverer Lars Ulrich koteletter i fad, det bliver lækkert, ikke mindst efter 3 dage med daal. 

Derudover er jeg officielt blevet repræsentant for Gedser Fuglestation, da jeg netop har erhvervet mig en af de flotte T-shirts med stationens ederfugle-logo, som alle med respekt for sig selv selvfølgelig må eje et eksemplar af. 

Køb den før din nabo!

 

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Gulspurv/Yellowhammer 1

Solsort/Blackbird 3

Bogfinke/Chaffinch 1

Gråsisken/Redpoll 2

Musvit/Great tit 2

Total 9

Folk på stationen: Lars Ulrich Rasmussen og Nina Yasmin Ali