Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Vinter sne og frost
Så er jeg retur her nede på Danmarks sydligste punkt.
Det var helt underligt at komme ned fra København hvor der så godt som intet sne var og så komme ned til hvor der lå rigtigt meget.
Hans og mig fik med besvær mågefælden ud på engen, snorene var dog ikke gode mere så de skulle skiftes. Fælden er dog rigtigt slidt så det er ikke muligt at skrue nye skruer i alene da fælden ellers går i stykker, men så snart de er på kan det sidste gøres selv.
Dog var der ingen måger som kom ned på brødet, men det har jeg en lille plan med som jeg er pænt sikker på virker.
Huset var pænt koldt inden jeg fik tændt op i brændeovnen, men nu er her dejligt varmt.
I morgen håber jeg at vi kan ordne fælden med skruerne hurtigt så jeg kan få sat snorene på fælden og så fange en masse måger nu hvor der er sne og kulde.