Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
En særlig Vandrefalk
Trækket på Odden: Siden trækberetningen søndag 1. november er dagene blevet mørkere og koldere, men der kommer stadig fugle forbi odden, og trækket har skiftet karakter. Der er ikke mange småfugle tilbage, og mange arter af rovfugle er væk. Denne tirsdag bød alligevel på udtrækkende Røde Glenter (Red Kites), Spurvehøge (Sparrowhawks), Musvåger (Common Buzzards) og Fjeldvåger (Rough-legged Buzzards).
Mange af de trods alt få rovfugle tøvede ved mødet med havet og skulle have et par ekstra runder over land, før de drev ud over bølgerne. Desuden kom der en interessant Vandrefalk (Peregrine), som ikke så ud til direkte at trække, da den satte kurs mod Rødsand, men den var formentlig alligevel på en lang rejse.
Vi var enige om, at der var et eller andet med den Vandrefalk, da den dukkede op og landede på marken, før den fortsatte. Det lykkedes at få nogle anvendelige billeder trods elendige lysforhold, og derfor kunne vi spørge os lidt for i Facebookgruppen ’Rovfugle i Felten’, hvorefter konklusionen er, at det var en ung hun – på grund af sin fjerdragt og store størrelse – af ’calidustypen’. Der findes mange underarter af Vandrefalk, og den nordøstlige nabo til vores ’peregrinus’ er den russiske ’calidus’, som er større og lysere.
Ondagens Vandrefalk (Peregrine) var en stor ung hun med træk af den sibiriske underart 'calidus'. Bemærk den høje hvide isse, som fjerner indtrykket af hætte og får den mørke tegning til mere at ligne en maske, den store hvide kind og de fine smalle striber på undersiden. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Det er imidlertid sådan med mange underarter af fugle, at der er glidende overgange mellem dem og derfor ofte varianter imellem de sikre underarter. Derfor giver det god mening at bestemme en del fugle til underartstyper. Vi kan ikke bestemme dem med sikkerhed, men konkludere, at de mest ligner den eller den underart.
På havet kom der (stadig) en del Ederfugle (Eiders). Desuden er der kommet mere stabilt gang i de sene arter - lommerne (divers), Hvinænder (Goldeneyes), Gråænder (Mallards) og Havlitter (Long-tailed Ducks).
Af og til er der Ederfugle (Eiders) med afvigende fjerdragter i de store flokke - som denne, der kom forbi onsdag eftermiddag. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Ringmærkning: Til morgen kom Søren som skal være her til på søndag, og han nåede lige at komme som de sidste net som var sat lidt tidligere op da vi ville forsøge at fange skovsneppe men dog uden held denne gan, men vi prøver igen i morgen.
I dag kan det rigtigt mærkes at efteråret er kommet for det var rigtigt fugtigt koldt ude og inde kunne kulden også mærkes.
Trækket af småfugle er langsomt ved at falde, men stadig fik vi ringet 41 fugle hvilket er flot på denne tid af året.
Daniel fik klaret det sidste data-check så nu er alt klaret så det har været et hårdt stykke arbejde han har fået gjort med at få det tjekket inden sæsonen slutter for i år.
Redwing (Vindrossel) -
Sparrowhawk (Spurvehøg) -
Today's Ringing Numbers:
Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her
Folk på stationen: Henrik Jørgensen, Daniel Whitelegg, Søren Mygind, Ole Friis Larsen. Preben Berg er tilknyttet som trækobservatør, men bor ikke på stationen.