Ringmærkning: I går nat tog Daniel Whitelegg og jeg på natfangst med lampe og ketsjer langs stranden ved Birkemose. Det øsede ned og vinden slog os nærmest af cyklerne på vej til stranden. Dette vejr var den perfekte opskrift på natfangst, så nu måtte det ske. De sidste par dage har vi været ude om natten hver aften, i håb om en Mudderklire (Common Sandpiber) eller Stor Præstekrave (Ringed Plover). Vi har ikke båret os ad med at fange en eneste fugl med ketsjer, og kun få fugle er set fouragerende i vandkanten.

Tilbage på stranden ved Birkemose parkerede vi cyklerne og gik ud til vandet. Med lygten tændt og et fast greb om ketsjeren, sneg vi os lydløst i mørket langs med de opskyllede alger. Pludselig så vi, langt ude, en lille hvid fugl som hoppede rundt i sandet. Vi sneg os tættere og tættere på fuglen - Daniel med en lygten og jeg med nettet. Vi formåede at komme helt tæt på dyret og BANG sad den i nettet. Vi var henrykte! Endelig lykkedes det os at fange en fugl, og ovenikøbet en Sandløber (Sanderling). Vi fik den hurtigt transporteret tilbage til stationen og ringmærket, så den kunne få sin frihed. Det var en kæmpe oplevelse for os!

Dagens ringmærkning forløb også langt over forventning med mange forskellige fugle i nettene. Fra morgenstunden havde vi et fint ryk af Fuglekonger (Goldcrests), så der var rigeligt at se til. I løbet af dagen blev vi belønnet med en del flotte Dompapper (Bullfinches) og en Tårnfalk (Kestrel).

Emma i gang med at ringmærke en ung Tårnfalk (Kestrel) hun

Tårnfalken (Kestrel) bliver vejet

Amanda er i dag blevet introduceret til ringmærkningens kunst, og hun lærer hurtigt de mest grundlæggende færdigheder. Det er interessant at følge med i, hvordan hun lærer alt fra bunden lige fra at plukke fuglene ud af nettene til at holde sikkert på fuglen i hånden.

Som ny “elev” i ringmærkning, og jo egentlig i de fleste discipliner i livet, har man ofte mange interessante spørgsmål til hvordan og hvorfor man gør som man gør. Jeg husker det selv fra da jeg startede med at ringmærke for 3 måneder siden med Anton Liebermann som træner. Jeg havde hele tiden tusindvis af spørgsmål til Anton, og han blev sikkert lidt træt af det til sidst, men sådan er det jo når man er ny i gamet :-)

Jeg tror nu, at det er sundt for en så gammel disciplin som ringmærkning hele tiden at blive testet og udfordret med friske og kritiske øjne, for på den måde at udvikle færdigheden til det bedre. Derfor sætter jeg enormt stor pris på alle spørgmål som måtte komme, da det får en selv til at tænke og overveje hvorfor man gør som man gør.

I nat har vi lyst til at gentage succesen med natfangst, og måske sætter vi også sø-nettene op for at fange ænder.

Trækket på Odden: Mandagens forventede regnvejr indfandt sig først ved 13-tiden og var da så venligt at advare med lidt smådrypperi, så der var tid til at pakke sammen og nå hjem til fuglestationen, før det blev alvor. Indtil da var der tid til at tage standardtidens fem timer plus en ekstra under åben himmel og i læ for søndenvinden på 9-10 sekundmeter, og trækket lagde faktisk pænt ud fra morgenstunden med en lind strøm af Spurvehøge (Sparrowhawks), Stillitser (Goldfinches) og andre finker (finches) fra land – samt en uendelig linje af Ederfugle (Eiders) så langt ude i horisonten, som vi kunne se i teleskoperne.

Ved nitiden begyndte trækket imidlertid at tynde ud, der blev længere mellem fuglene, og en time senere var der næsten lukket og slukket med kun spredte fugle hist og pist. Ingen Spurvehøge overhovedet resten af tiden. Kun Sortænderne (Common Scoters) tog til med større flokke fra klokken ti. Det varede dog kun en times tid, før også de blev til singler med store mellemrum.

Toppet Skallesluger (Red-breasted Merganser) er fint repræsenteret og tager sig godt ud på trækket i disse dage. Her er tre hunner med en ung fugl. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Dagens bedste fugl var uden tvivl en ung Ride (Kittiwake), som vi fik øje på, da vi kiggede efter Dværgmåger (Little Gulls). De to arters ungfugle ligner hinanden en del på denne årstid, men udmærker sig med vidt forskellige størrelser. Den, som vi så med sorte tegninger på vingerne, fløj adstadigt mellem nogle Hættemåger (Black-headed Gulls) og var tydeligt mindst på størrelse med dem. Dermed var den væsentligt mindre Dværgmåge dømt ude. Senere kom der så et par små grupper Dværgmåger, som vi længe har savnet at se i efterårstrækket.

En helt almindelige Sølvmåge (Herring Gull) på vej rundt om Gedser Odde mandag formiddag. Bemærk blandt andet det gule øje, men selv Sølvmåger kan være god underholdning med individuelle forskelle. Denne ser for eksempel ikke ud til ligefrem at sulte. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Sådan nogle dage er der så heldigvis (næsten) altid noget andet at tage sig til. Vi kan kigge skarverne nede på fundamenterne fra de gamle kanonbatterier igennem, for det kunne jo være, at der står en af underarten carbo til forskel fra vores almindelige sinensis. Vi kan kigge på Sølvmåger (Herring Gulls), diskutere om en forskel bare en en variation inden for samme art, eller det måske er en hybrid eller ligefrem en af de andre nærliggende arter Kaspisk Måge (Caspian Gull) eller Middelhavssølvmåge (Yellow-legged Gull), som begge yngler i kolonier med Sølvmåger nogle få hundrede kilometer nede i Tyskland syd for Gedser Odde. Det fine ved den slags er, at der ikke altid er et klart svar.

Dagens tal fra ringmærkningen:

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her

Folk på stationen: Ole Friis Larsen, Amanda Johannisson, Daniel Matthew Whitelegg, Emma Engell Sohnemann og Joshua Emil Haahr.