Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Ringmærket Krikand (Eurasian Teal)
Ringmærkning: Endnu en dag stod i Dompappens (Bullfinch) tegn. Hele 18 stk. heriblandt både den lille og store race blev ringmærket på GFU. Om formiddagen fik vi fint besøg af en familie, som kom helt fra Nordsjælland for at overvære dagens mærkning. Mor Marianne, far Christian og deres to sønner, Viggo og Sigurd blev vist rundt på runde og demonstreret kunsten at ringmærke fugle. De virkede alle meget begejstrede for fuglene, og især Viggo viste tydelige tegn på, at han nok en dag bliver en mester i at bestemme fugle. Heldigvis kunne vi både fremvise en Rødtoppet Fuglekonge (Common Firecrest) i hånden samt en rastende Skovhornugle (Long-eared owl) i et af havens træer. De var en udsøgt fornøjelse at fortælle om ens passion for fugle til så sød en familie!
I går aftes fik Daniel Whitelegg den ide at sætte endnu et spejlnet op midt i søen på engen. Vi havde alle, fra dagens forrige forsøg på natfangst, hørt en del ænder overnatte i søen, så nu skulle det være. Heldigvis gik der blot et par timer før vi ved en 22-tiden fangede 2 stk. Krikand (Eurasian Teal) i sø-nettene. Det var så fedt at få lov at se dem så tæt på, når man ellers blot ser dem overflyvende på træk. Det var ovenikøbet stationens første fangst af Krikand, så vi var meget glade den aften.
Nu har Emma og Daniel sat et nyt net op i søen, i håb om endnu flere ænder til aftensm... øøhh jeg mener til at ringmærke.
Det er dejligt at snakke med de mange søde folk fra Fuglestationsudvalget som jo gæster stationen denne weekend.
I morgen ankommer Amanda Johannisson, som vil oplæres i ringmærkning og ellers bo hos os på stationen i en uges tid. Hun har lige færdiggjort sin bachelor i biologi på Københavns Universitet med emne om GPS-mærkede Havørne (White-tailed Eagle), så det glæder vi os til at høre mere om.
Ringmærkningstal fra i dag:
Folk på stationen:
Emma Engell Sohnemann, Daniel Whitelegg, Joshua Emil Haahr, Ole Friis Larsen og DOFs Fuglestationsudvalg