Ringmærkning: Ringmærkningen i dag startede som så mange andre dage herude på stationen. Op med nettene til kl. 07.15. Ind og spis morgenmad, og så ud 07.45 på første runde. Der var gang i Dompapperne  (Bullfinches), som kaldte med deres melankolske kald fra krattet. Det resulterede, i løbet af dagen, med i alt 9 ringmærkede fugle fordelt på både Lille (Western European bullfinch) og Stor Dompap (Northern European bullfinch).

Daniel og jeg med 2 hunner og 1 han

På tredje ringmærkningsrunde fik Daniel og jeg øje på en Ringdue (Common Wood Pigeon) som sad alene på brændeskuret. Uden at tøve skaffede vi ketsjer og Daniel sneg sig langsomt nærmere fuglen. Vi tænkte begge, at det ville være helt umuligt at fange den, men bum bum, så havde vi styr på duen. Op i laboratoriet med den og på med ringen. Vi var begge helt oppe at køre over den heldige fangst, da det blot var nr. 2 ringmærkede ringdue i 2020. Den havde utroligt stærke vinger, og det er en helt speciel følelse sådan at holde på en så stor fugl.

Ringdue (Common Wood Pigeon) 

Daniel og duen

Det er nu en undervurderet fugl

Muligvis Sibirisk hjejle (Pacific Golden Plover) nederst til højre

Lige midt i frokosten tikkede en Zello-besked ind på mobilen. Det var Ole Friis, som meldte om Sibirisk Hjejle (Pacific Golden Plover) rastende på Odden med en flok Hjejler (Golden Plovers). Jeg sprang på cyklen og spurtede ud til de andre. Heldigvis kom jeg lige i tide, inden flokke fløj mod vest. Fed oplevelse på trods af afstanden til fuglen! Senere på dagen blev flokken genfundet lidt nordvest for stationen.

Vi fik også fint besøg af selveste Gert Juul Jeppesen, som lige ville sige hej. Han har sat knager op til håndklæder på badeværelset, så udover hans altid vittige jokes, sætter vi også stor pris på hans praktiske arbejde på stationen.

Alt i alt en godkendt dag på GFU med få, men specielle arter.

Trækket på Odden: Endnu en dag med ringe træk, bortset fra tusindvis af måger i bevægelse mod vest, mens de fouragerede. Vejret var ellers ok. Først koldt, siden lidt lunere med vind fra vest. En front af mørke skyer kastede nogle byger af sig i en times tid og blokerede for trækfugle, der ikke skulle nyde noget, men bag den var luften lunere. Det gav bare ikke flere fugle, hverken fra land eller over havet. Derfor lukkede og slukkede vi også for tælleriet efter de fem standardtimer og koncentrerede os om andre ting.

En flok Hjejler (Golden Plovers), som landede på marken, efter at der var blevet sprøjtet og ro igen, påkaldte sig straks opmærksomhed, fordi vi havde tiden til det. Flokken har holdt til på marken og i nabolaget i flere dage, og en lokal ornitolog havde set en sjælden Sibirisk Hjejle (Pacific Golden Plover) forleden og hørt denne arts kald fra flokken søndag eftermiddag. Ved fælles hjælp fandt vi hurtigt den sjældne fugl (igen) og fik taget nogle billeder. De blev ikke særlig gode på grund af afstanden, men den slags billeder er næsten guld værd, når bare man kan se, hvad det er for en fugl.

Sibirisk Hjejle (Pacific Golden Plover) ligner meget de Hjejler (Golden Plovers), der kommer til Danmark i træktiden. Den er bare lidt mere gylden i farverne, lidt mindre, har lidt længere ben, lidt længere hals, og så er vingerne grå på undersiden, hvor den almindelige Hjejle har hvide undersider. Desværre så vi ikke vingeundersiderne, men vi så de andre detaljer – og havde altså hørt fuglene kald, som er anderledes skarpt end Hjejlernes mere bløde og melodiske kald.

Her skulle det være til at se, at den Sibiriske Hjejle (Pacific Golden Plover) lige til venstre for den, der lander, er mere gylden i farverne end de andre, og at den er en anelse mindre og slankere. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Sibiriske Hjejler yngler, som navnet antyder, i Sibirien, helt oppe ved nordkysten. De yngler længere østpå end de Hjejler, der ses i Danmark, og forekommer endda i Alaska i det nordvestlige Nordamerika. Om vinteren flyver den amerikanske bestand til Hawaii, de fleste andre flyver til New Zealand, Australien og Sydøstasien, mens nogle af de vestligste flyver til Østafrika. Sibirisk Hjejle yngler så langt mod Vest langs den russiske nordkyst, at en del af bestanden er lige nord for de Hjejler, der yngler længst mod øst. Derfor kan deres trækveje krydses, og nogle kan ganske enkelt komme med det forkerte ’tog’, en flok af den anden art. Det er nok det, der er sket for den unge Sibiriske Hjejle, som er kommet til Gedser Odde.

Sjældne fugle er selvfølgelig skønne krydderier på det daglige arbejde med at tælle almindelige trækfugle for fuglestationen, men det er andre oplevelser også. På under klinten fik vi øje på to unge Mørkbugede Knortegæs (Dark-bellied Brent Geese), som gnaskede livretten frisk ålegræs i sig ganske tæt på stranden. Vi ser dem mest på afstand som sorte og hvide fugle, der passerer forbi, så det var en fin oplevelse at komme ned på stranden og opleve alle de brune og grå nuancer i fjerdragten tæt på.

To unge Mørkbugede Knortegæs (Dark-bellied Brent Geese) tæt på stranden. Det er ikke så tit, at vi kan nyde alle nuancer i deres fjerdragter. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

De to unge gæs forekom oven i købet nysgerrige og svømmede selv helt tæt på. De har rejst mindst 2.500 kilometer fra nordkysten af Sibirien – ligesom den Sibiriske Hjejle – før de er nået til Gedser Odde, så det var nok tiltrængt med en pause på vandet med mad og solskin. De skal heller ikke ret meget længere. Mørkbugede Knortegæs overvintrer ofte i syddanske fjorde og bælter, ud i Vadehavet og videre mod Holland og Nordfrankrig.

Dagens ringmærkning:

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her

Folk på stationen: Daniel Whitelegg, Emma Engell Sohnemann, Robert Luttik, Ole Friis Larsen og Joshua Emil Haahr