Trækket på Odden: Det bliver en kort beretning, for tiden er løbet, og søndag er der endnu en arbejdsdag med træktælling.

Vi startede lørdag morgen i regn, og selv om regnen stoppede en lille time inde i tællingen, kom der aldrig gang i det helt store træk. Forventningen om stort træk af svømmeænder, efter at der kom mange fredag eftermiddag, blev ikke indfriet, nærmest tværtimod. De få rovfugle fløj meget højt på en himmel med svag vind fra nord, og på havet var trækket af de fleste arter relativt småt. Ligesom mange andefugle trak meget langt ude. Det bliver måske lidt anderledes søndag med vinden i nordvest.

I stedet kunne vi nyde solskinnet i den svage vind. Selv om temperaturerne kun lige når at blive tocifrede midt på dagen, føltes det lunt og dejligt. Vi havde tid til at kigge mågerne igennem, og mange fik set en ung Kaspisk Måge (Caspian Gull) på stranden, hvor mange måger rodede rundt i store mængder tang efter de seneste dages blæst. Vi talte om, at der nok var mange døde småfugle, som ikke havde klaret det hårde vejr og var skyllet døde i land.

Ung Kaspisk Måge på et standens tangbjerge. Bemærk især det næsten hvide hoved og de meget lange tynde ben. Senere hørte vi et langt hæst kald fra den, som netop er karakteristisk for Kaspiske Måger. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Senere forsvandt den Kaspiske Måge mod sydvest, og vi noterede den på listen over trækfugle. Det er der kun tid til på dage, hvor der ikke er særlig travlt med de vigtige arter – de almindelige, som kommer i så store antal, at der kan laves pålidelige statistikker på dem.

Nævnes skal det retfærdigvis også, at vi så en lille flok Blåmejser (Blue Tits), hvor hele tre var ringmærket. Vi driller ofte ringmærkerne inde på stationen med, at de ikke gør deres arbejde ordentligt, fordi vi aldrig ser ringe på de småfugle, der fouragerer på odden, før de flyver ud over havet. Det er selvfølgelig bare kollegialt pjat. Ringmærkerne knokler, og de mange fugle uden ringe viser selvfølgelig bare, hvor store mængder af fugle, der passerer Danmarks sydligste punkt i træktiden.

Blåmejse (Blue Tit) på odden i en flok, hvor der var mindst tre med ringe på. De kom nok direkte fra fuglestationen. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Vi nød også udsigten over havet til dampturbinen i Rostock, 45 kilometer væk. Den bruger vi faktisk som en af vores lokale vindmålere ved at kigge på vanddampen fra værket – ligesom vi kan tage bestik af vindmøller, håndholdte vejrmålere og selvfølgelig DMI’s målinger og prognoser. Det var let at se, at der også kom smukt og vindstille vejr på den tyske side efter bygerne.

Fint vejr i Rostock. Hvad skal man med vejrtjenester, når man kan nyde udsigten over havet og se dampen stige lodret op i solskin 45 kilometer væk?

Nyt fra stationen: Michael Bjerregaard er rejst fra stationen efter endt tjans som ringmærker – tak for indsatsen. Robert Luttik kommer søndag aften eller tidligt mandag morgen for at afløse Michael Bjerregaard. Emma og Joshua er tilbage på stationen efter en uge ved DOF’s felttræf i Blåvand. Jacob Olsen, der arbejder som frivillig i fuglestationens have, er kommet på besøg med børnebørnene Bastian og Carla, for at opleve ringmærkning.

Ringing: A damp start briefly delayed us opening the nets this morning, but this mattered not as like yesterday there was little in the way of obvious migration through the garden. Robin (Rødhals) and Goldcrests (Fuglekonge) dominated as usual, with a pleasant supporting cast of finches, tits and sparrows. For me, it is so enjoyable to see and hear Tree Sparrows (Skovspurv) chirping away in the bushes around the observatory as where I am from in London they are so rare.

As we were joined by Merit and Andrea Lenk, the number of birds through the day was perfect to take time and show them the different species we ring here including a pair of adult Bullfinches (Dompap) which are arguably some of the smartest fiches with their iridescent royal blue sheen. In Latin, their name means a ‘flame coloured bird’ which is certainly fitting of the males.

Over the last few days, we have seen a few Northern Bullfinch of the race pyrrhula which has both a longer wing and tail. The male below showed both with a wing of 91mm and a tail of 68mm, where a European Bullfinch’s wing and tail only reach 88mm and 66mm respectively. We weren’t sure if the female was also a Northern type as her measurement were less conclusive.

Foto: Andrea Lenk

Speaking of northern races, we also caught 5 Long Tailed Tits of which one showed features of both races. As both readily occur in Denmark there is often interbreeding between the two, which produces individuals like this. The northern race has the funny pet name of being called a ‘snowball’ as their heads as completely white. After the weekend, the weather looks better for small bird migration again, so we keep our fingers crossed!

Dagens ringmærkninger

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her

Folk på stationen: Daniel Whitelegg, Joshua Emil Haahr, Emma Engell Sohnemann, Ole Friis Larsen.