Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
865 fugle og FULDKOMMEN EKSTASE FRA START TIL SLUT
FULDKOMMEN EKSTASE FRA START TIL SLUT
Det er den eneste måde at beskrive dagen i dag.
Jeg blev vækket med stearinlys, flag og fødselsdagssang, da jeg i dag fyldte 26 år. Emma havde varmet boller og skruet op for hyggen fra morgenstunden. Da Vagn, Søren og Lars Ulrik kom ind efter netåbning blev der meldt om mange kaldende rødhalse fra krattene. Med vejrudsigten i mente, var vi alle straks klar over, at det skulle blive en stor dag. Frem med kasserne og ud på runde. Hvert et net var fyldt, og himlen var sort af fugle. Finker, grønsisken og sangdrosler sværmede som en orkan rundt i den overskyede efterårsmorgen. Det er simpelthen så fed en oplevelse at gå på runde, imens himlen er levende af trækfugle.
Vi var heldigvis fem ringmærkere i alt til at klø på, så overblikket kunne bevares, og fuglene blev ringmærket. Morgentimerne blev klart domineret af rødhalse og fuglekonger.
Ved en 11 tiden begyndte finkerne at gå ned i krattene. Det gik fuldstændig amok med bog- og kvækerfinker i hvert et net. Ind i mellem fangede vi også en del andre forskellige andre arter, som I får lov at nyde her:
Lille fluesnapper (Red-breasted flycatcher), 2k+ hun
Karmindompap (Common rosefinch) 1k hun
Rødhals (European robin) 2k+ ringmærket i Sverige og genfanget på GFU
Vi måtte sige på gensyn til Søren Mygind, som måtte forlade os. Ham ser vi heldigvis snart igen.
Ole lavede Flammkuchen (tysk pizza) til aftensmad, imens adrenalinen stadig pumpede
Emma og Lars Ulrich holder en velfortjent pause fra ringmærkningen
Dagens mest nævneværdige tal fra Jimmy Skat, Ole Friis, Anders Prehn og Thomas Læssøe fra Odden:
1 Gulirisk
24 bjergvipstjert
11.700 bog/kvækerfinke
1 lille kjove
700 huldue
15.300 ederfugl
474 bjergand
4.000 pibeand
736 huldue
180 trane
738 dværgmåge
1 aftenfalk
39 tårnfalk
5.300 grønsisken
Resten kan i se her:
https://dofbasen.dk/search/result.php?design=table&soeg=soeg&periode=antaldage&dage=10&omraade=hiddenlok&hiddenlok=395007&obstype=observationer&sortering=dato
Tusind tak for en fuldstændig uforglemmelig dag på Gedser Fuglestation!
D. 27.09.2020 vil blive husket for evigt af os alle.
Folk på stationen:
Vagn Lind, Emma Sohnemann, Lars Ulrich Rasmussen, Gorm Vognsen Jensen, Søren Mygind, Jimmy Skat Hansen, Ole Friis og undertegnede.
Dagens ringmærkede fugle: