Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (283)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Fællessang i hytten

lørdag 12. september 2020
af Nina Yasmin Ali

I dag var endnu en ret så stille dag i ringmærkningen med knap 50 fugle, hvilket skabte mulighed for at Emma og jeg kunne tage ud og obse lidt med drengene, mens Robert holdt skansen herhjemme og fik ringmærket de sidste fugle inden han sagde farvel for denne gang.

Nu har vi til gengæld fået fint besøg af Guld-Henrik, som vi i fælles flok kørte ind og hentede i Gedser her til eftermiddag efter en fællesrengøring i hytten.

IMG_4138.jpg
Rød Arve (Anagallis arvensis) fra Odden.

IMG_4132.jpg
Perlemåler (Campaea margaritaria) fra lysfælden.

I skrivende stund er det begyndt at regne udenfor og vi sender en kærlig tanke til Daniel P., Michael K. og de andre observatører ude på Odden, der efterhånden går ind i trettende time - nu i regnvejr og tiltagende blæst. Det har dog været en fin dag med med mange ænder, en Lærkefalk, Havørn, Fiskeørn, Misteldrossel og et par fine A. kjover, men den Brune Sule fra Bornholm lader vente på sig ;-) 

Efter et par timers ringmærkning og træktælling mødte Josh, Emma og jeg op på stationen, klar til at tage imod en gruppe fra Menigheden i Nykøbing. De fik en fin guidet tur rundt i haven, hvor der blev pillet munk ud af nettet, samt vist løvs- og gransanger frem til sammenligning. Der blev stillet mange gode spørgsmål fra de interesserede gæster og samtalerne bevægede sig, udover ringmærkningen, til naturens tilstand i Danmark, evolution og pesticiders påvirkning på bier. Det hele sluttede af i skøn fællesang med medbragte sangtekster til “Jeg ved en lærkerede”, før gruppen tog videre til  Bøtøskoven.

IMG_2911.jpeg
Rundvisning i laboratoriet og formidling af Joshua

Nu indtastes der data og laves mad, alt imens Henrik fortæller masser af røverhistorier, og vi glæder os til hjemmebiograf og Bjørnehunden Silver senere.

De bedste hilsner

Nina

 

Anagallis arvensis