Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (284)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Juli reddet på målstregen

fredag 31. juli 2020
af Anton Liebermann

Ikke den store fald dag, men en 5-10 fugle på hver runde, og en hjælpende hånd fra sønettene - så nåede vi faktisk hen og fik en ganske godkendt Juli dag. Der var stadigvæk en lille blæst tilbage ved solopgang i morges, men ellers har det været en temmelig varm sommerdag, med varmedis i horisonten, og store flokke af stære der pyntende himlen. Hele 21 forskellige arter gæstede labbet i dag, hvilket er langt langt over hvad vi kunne forvente. Og hele 7 nye sæsonarter for ringmærkningen blev det til i dag, og de fordeler sig således, en tidlig skovpiber, en smuk ung sivsanger, en flok stære, de 3 svalearter og et par gule vipstjerter!

Efter standard, var vi alle så sultne på, at få ringmærket nogle fugle ovenpå de mindre gode dage - at vi forsatte med at have nettene oppe. Og det gik ganske udemærket, at efter frokosten, så valgte vi at slå sønettene op. Det var en kanon ide, da en flok på +150 digesvaler lå og fløj frem og tilbage fra odden og fyrhaven, så dem fik vi mærket lidt af.

Antallet passede os også rigtig godt i dag, og der var masser af tid til at være rigtig pædagogisk og give en hjælpende hånd til vores allesammens Søren. Han fik ringmærket hele 89 fugle i dag. Temmelig godt klaret, og et kæmpe skridt på vejen til C-licens. Han tager dog allerede hjem i morgen, men han rejser hjem med mere end 100 fugle mærket på blot 3 dage, som en lærling - det er vidst mere end hvad han kunne have håbet på i disse juli dage med elendigt vejr!!! Så fedt - og mon ikke vi ser ham hernede igen dette efterår?

DSC 0129Dagens og sæsons første Skovpiber.

Today’s total:


Digesvale / Sand Martin - 23
Landsvale / Barn Swallow - 3
Bysvale / Western House Martin - 3
Skovpiber / Tree Pipit - 1
Gul Vipstjert / Western Yellow Wagtail - 3
Hvid Vipstjert / White Wagtail - 5
Rødstjert / Common Redstart - 3
Sivsanger / Sedge Warbler - 1
Kærsanger / Marsh Warbler - 5
Rørsanger / Eurasian Reed Warbler - 1
Gulbug / Icterine Warbler - 3
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 22 / and 2 recaptures
Tornsanger / Common Whitethroat - 6
Havesanger / Garden Warbler - 1
Munk / Eurasian Blackcap - 2
Gransanger / Common Chiffchaff 9 / and 1 recapture
Løvsanger / Willow Warbler - 5
Spætmejse / Eurasian Nuthatch - 1
Stær / Common Starling - 10 / and 1 recapture
Skovspurv / Eurasian Tree Sparrow - 4
Tornirisk / Common Linnet - 0 / and 1 recapture

Total: 111 new ringed and 5 recaptures

DSC 0135Sivsangere er absolut min favorit sanger, og det bliver den nok ved med at være! Lækker sag.

En af de lidt sjovere historier fra i dag, var en stær som vi fangede i en flok på 8. Den stær havde dog allerede en ring på, som vi ikke lige helt kunne genkende. Den var dog dansk, men blot en 1k hun, så det havde ikke været længe siden, at den har fået klemt ringen på. Et hurtigt tjek i databasen gav pote, og det viste sig, at den var ringmærket på rede inde i Hans’es have inde i Gedser den 21. juni i år, så blot en 5 uger gammel unge - også er den allerede sammen med +300 stære klar til at skulle sydpå! Fugle er sku seje….

Anders så lidt vadere på odden i dag, og en Sortstrubet Lom men ellers skete der ikke det store enten på himmel eller på hav.

Hvilken dejlig dag i ringmærkningens tegn. Juli er reddet, og vi er klar til at skyde August i gang i morgen tidlig. Svag sydøsten vind lover godt! Vejrskifte er godt! Og teamet er godt! Alle parameter peger den rigtige vej!!!

Vi ses i morgen. Det bliver stort.

de gladeste hilsner,

Anton