Trækket på Odden: Tirsdag blev Spurvehøgenes (Sparrowhawks) dag. Lige over 70 er måske ikke noget imponerende tal, men i modsætning til dagens øvrige arter, kom de gennem hele perioden og trak igennem ud over det forblæste hav. Desuden var mange af dem adulte/voksne hanner med næsten lysende blå overside og rødtonet bryst. Vi kunne roligt kalde dem dagens dominerende art i trækket.

En af tirsdagens Spurvehøge (Sparrowhawks) var tanket godt op til turen over det forblæste farvand. Den fulde kro afslørede, at den netop havde indtaget sin frokost. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Vinden skiftede lidt mellem syd og sydvest, men holdt sig på 11-13 sekundmeter. Det er for norske meteorologer en ’lille’ kuling ifølge en tabel om vindstyrker. Vi blev snydt for løfterne om solskin i løbet af formiddagen. Det meste af tiden var der tæt skydække, og der var kun sol og blå himmel at se i korte perioder, men de var til gengæld interessante, for alle tilflyvende småfugle, som nåede helt ud på spidsen af odden, trak kun videre i de perioder, vi havde med blå felter på himlen. Resten af tiden vendte de konsekvent om, og derfor endte dagens træktal for småfugle med tal i den nedre del af skalaen.

Stillitser (Goldfinches) venter på bedre vejr i den yderste række af buske. De trak ud i et pænt antal, men kun i perioder med sol og blå himmel. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Tilsvarende var der kun ganske lidt træk på havet. Det skyldes måske snarere, at vi er ved at være i slutfasen af det meste af efterårstrækket, og der ikke er ret mange Ederfugle (Eiders) og andre ænder tilbage inde i Østersøen med trang til at trække videre nu.

Til gengæld kunne vi øve os lidt i måger. Ved Gedser Odde er der mulighed for at opleve hele tre slags Sølvmåger, hvis man er tålmodig og ser godt efter – den almindelige Sølvmåge (Herring Gull), Kaspisk Måge (Caspian Gull) og Middelhavssølvmåge (Yellow-legged Gull). Desuden kommer en del af det store træk af Stormmåger (Common Gulls) formentlig helt inde fra Rusland, og det kan betale sig at kigge efter den russiske underart heinei. Den er i gennemsnit lidt mørkere grå på oversiden end vores hjemlige version af Stormmåger, har lidt kortere næb, lidt længere vinger og lidt mere sort på vingespidserne. Endelig er der selvfølgelig en masse blandinger og overgangsformer mellem arterne og underarterne, ligesom der i Østersøen både er almindelige Sølvmåger med rosa og gule ben.

En af dagens unge Stormmåger (Common Gulls). Flere andre mågearters unge fugle har tilsvarende smukke mønstre på vingernes undersider. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Måger kan selvfølgelig også bare nydes, som de er. Tirsdag var vi bare to til stede til at tælle trækket, så vi havde ikke ressourcer til at tælle måger på træk, mens vi også skulle lede efter andre fugle over havet og holde øje med, om flokkene af småfugle trak eller ej. Der er imidlertid rigtig mange af dem ved Gedser Odde for tiden, og vi har netop fået svar om en Sølvmåge, som blev set på stranden 12. oktober med en grøn ring på det ene ben. Koden afslørede, at den blev ringmærket som unge 3. juni 2017 i Leba i Polen, 360 kilometer øst for Gedser Odde.

Ringmærkning: I mens jeg skriver disse ord og kigger ud af vinduet i stuen, rusker det i sommerfuglebusken i haven. Vinden har, siden i morges, blæst haven og fuglene omkuld med 12 m/s fra S-SV. Det har nemt kunne mærkes på mængde af fugle i nettene som bestemt har været sparsomt. Igen i dag fangede vi dog fint med Fuglekonger (Goldcrests) og Dompapper (Bullfinches), samt et par overraskelser som Stillits (Goldfinch), Kvækerfinke (Brambling) og Rødtoppet Fuglekonge (Firecrest).

Fuglekonge (Goldcrest) øverst tilsammenligning med sin "fætter" Rødtoppet Fuglekonge (Firecrest)

Stillits (Goldfinch)

 
Dompap (Bullfinch) han og hun

Ved en 14-tiden kom Gert Jeppesen med den fremragende idé om ikke vi skulle give Bøtø Nor et visit. Det var vidst lige hvad vi alle havde brug for, så ind med teleskoperne i bilen og så afsted. Fra det sydlige fugletårn havde vi godt udsyn ud over naturreservatet, som bl.a. græsses af “vilde” Konik-heste. Deres færden og gumlen er med til at holde vegetationen lysåbne, samt at højne artsdiversiteten på arealet. Krikkernes selektive afbidning af forskellige urter skaber en form for mosaikstruktur med områder af forskellig plantehøjde og artssammensætning. Deres hestepærer er levesteder for et mylder af insekter herunder diverse gødningsbiller og møgfluer.

Fra venstre: Amanda, Emma, Daniel og Gert i det sydlige Bøtø-tårn

Derfor er store planteædere, som heste og køer, vigtige at have gående på vores naturarealer, hvis vi vil stoppe tabet af biodiversitet på kloden. Ud over tilstedeværelsen af store græssere, er mål som at sikre mere urørt skov, samt at skabe en mere naturlig hydrologi (mængde og fordeling af vand) i vores skove og lysåbne arealer også essentielle tiltag man kan overveje. Kort sagt burde vi måske sigte mod at genskabe større og mere selvforvaltende naturområder (f.eks. på statens arealer) som vi i dag var vidner til at opleve ved Bøtø Nor og skov. Jeg holder, som i nok kan fornemme, meget af at fortælle folk om tiltag, som kunne hjælpe med at forhindre det relativt store tab af biologisk mangfoldighed vi alle er vidner til den dag i dag. Jeg synes, at biodiversitetkrisen er en undervurderet krise, der er mindst ligeså vigtig at debattere som corona- og klimakrisen, men nu tilbage til fuglene.

I går nat tog Amanda, Daniel og jeg ud for at gentage succesen med natfangst. Klokken var omkring 21.15 og blæsten susede i træerne ved Birkemoseskovens parkeringsplads. På stranden gik vi, tre unge birdere, på rad og række - lidt ala Egon, Benny og Keld fra Olsenbanden. Omkring 20 minutter efter vi havde tændt lommelygten, fangede vi denne oktobers første Stor Præstekrave (Common Ringed Plover) for GFU. Vi kunne ikke få armene ned af begejstring. Det at få lov til at observere en sådan fugl så tæt på, er ren lykke.

En ungfugl af Stor Præstekrave (Common Ringed Plover) fanget ved Birkemose strand

Tilbage på stationen taster Daniel dagens fugledata ind på hhv. vores lokale ringmærkningsdatabase, Trektellen og DOFbasen. Emma og Amanda laver magi i køkkenet imens pejsen knitrer stille i baggrunden.

Jeg vil gerne, på hele GFUs vegne, sige tak for en herlig dag på Falsters sydspids. 

Dagens ringmærkningstal fra haven:

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her

Folk på stationen: Daniel Whitelegg, Joshua Emil Haahr, Emma Engell Sohnemann, Amanda Johannisson, Ole Friis Larsen.

Ringmærkning: I går nat tog Daniel Whitelegg og jeg på natfangst med lampe og ketsjer langs stranden ved Birkemose. Det øsede ned og vinden slog os nærmest af cyklerne på vej til stranden. Dette vejr var den perfekte opskrift på natfangst, så nu måtte det ske. De sidste par dage har vi været ude om natten hver aften, i håb om en Mudderklire (Common Sandpiber) eller Stor Præstekrave (Ringed Plover). Vi har ikke båret os ad med at fange en eneste fugl med ketsjer, og kun få fugle er set fouragerende i vandkanten.

Tilbage på stranden ved Birkemose parkerede vi cyklerne og gik ud til vandet. Med lygten tændt og et fast greb om ketsjeren, sneg vi os lydløst i mørket langs med de opskyllede alger. Pludselig så vi, langt ude, en lille hvid fugl som hoppede rundt i sandet. Vi sneg os tættere og tættere på fuglen - Daniel med en lygten og jeg med nettet. Vi formåede at komme helt tæt på dyret og BANG sad den i nettet. Vi var henrykte! Endelig lykkedes det os at fange en fugl, og ovenikøbet en Sandløber (Sanderling). Vi fik den hurtigt transporteret tilbage til stationen og ringmærket, så den kunne få sin frihed. Det var en kæmpe oplevelse for os!

Dagens ringmærkning forløb også langt over forventning med mange forskellige fugle i nettene. Fra morgenstunden havde vi et fint ryk af Fuglekonger (Goldcrests), så der var rigeligt at se til. I løbet af dagen blev vi belønnet med en del flotte Dompapper (Bullfinches) og en Tårnfalk (Kestrel).

Emma i gang med at ringmærke en ung Tårnfalk (Kestrel) hun

Tårnfalken (Kestrel) bliver vejet

Amanda er i dag blevet introduceret til ringmærkningens kunst, og hun lærer hurtigt de mest grundlæggende færdigheder. Det er interessant at følge med i, hvordan hun lærer alt fra bunden lige fra at plukke fuglene ud af nettene til at holde sikkert på fuglen i hånden.

Som ny “elev” i ringmærkning, og jo egentlig i de fleste discipliner i livet, har man ofte mange interessante spørgsmål til hvordan og hvorfor man gør som man gør. Jeg husker det selv fra da jeg startede med at ringmærke for 3 måneder siden med Anton Liebermann som træner. Jeg havde hele tiden tusindvis af spørgsmål til Anton, og han blev sikkert lidt træt af det til sidst, men sådan er det jo når man er ny i gamet :-)

Jeg tror nu, at det er sundt for en så gammel disciplin som ringmærkning hele tiden at blive testet og udfordret med friske og kritiske øjne, for på den måde at udvikle færdigheden til det bedre. Derfor sætter jeg enormt stor pris på alle spørgmål som måtte komme, da det får en selv til at tænke og overveje hvorfor man gør som man gør.

I nat har vi lyst til at gentage succesen med natfangst, og måske sætter vi også sø-nettene op for at fange ænder.

Trækket på Odden: Mandagens forventede regnvejr indfandt sig først ved 13-tiden og var da så venligt at advare med lidt smådrypperi, så der var tid til at pakke sammen og nå hjem til fuglestationen, før det blev alvor. Indtil da var der tid til at tage standardtidens fem timer plus en ekstra under åben himmel og i læ for søndenvinden på 9-10 sekundmeter, og trækket lagde faktisk pænt ud fra morgenstunden med en lind strøm af Spurvehøge (Sparrowhawks), Stillitser (Goldfinches) og andre finker (finches) fra land – samt en uendelig linje af Ederfugle (Eiders) så langt ude i horisonten, som vi kunne se i teleskoperne.

Ved nitiden begyndte trækket imidlertid at tynde ud, der blev længere mellem fuglene, og en time senere var der næsten lukket og slukket med kun spredte fugle hist og pist. Ingen Spurvehøge overhovedet resten af tiden. Kun Sortænderne (Common Scoters) tog til med større flokke fra klokken ti. Det varede dog kun en times tid, før også de blev til singler med store mellemrum.

Toppet Skallesluger (Red-breasted Merganser) er fint repræsenteret og tager sig godt ud på trækket i disse dage. Her er tre hunner med en ung fugl. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Dagens bedste fugl var uden tvivl en ung Ride (Kittiwake), som vi fik øje på, da vi kiggede efter Dværgmåger (Little Gulls). De to arters ungfugle ligner hinanden en del på denne årstid, men udmærker sig med vidt forskellige størrelser. Den, som vi så med sorte tegninger på vingerne, fløj adstadigt mellem nogle Hættemåger (Black-headed Gulls) og var tydeligt mindst på størrelse med dem. Dermed var den væsentligt mindre Dværgmåge dømt ude. Senere kom der så et par små grupper Dværgmåger, som vi længe har savnet at se i efterårstrækket.

En helt almindelige Sølvmåge (Herring Gull) på vej rundt om Gedser Odde mandag formiddag. Bemærk blandt andet det gule øje, men selv Sølvmåger kan være god underholdning med individuelle forskelle. Denne ser for eksempel ikke ud til ligefrem at sulte. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Sådan nogle dage er der så heldigvis (næsten) altid noget andet at tage sig til. Vi kan kigge skarverne nede på fundamenterne fra de gamle kanonbatterier igennem, for det kunne jo være, at der står en af underarten carbo til forskel fra vores almindelige sinensis. Vi kan kigge på Sølvmåger (Herring Gulls), diskutere om en forskel bare en en variation inden for samme art, eller det måske er en hybrid eller ligefrem en af de andre nærliggende arter Kaspisk Måge (Caspian Gull) eller Middelhavssølvmåge (Yellow-legged Gull), som begge yngler i kolonier med Sølvmåger nogle få hundrede kilometer nede i Tyskland syd for Gedser Odde. Det fine ved den slags er, at der ikke altid er et klart svar.

Dagens tal fra ringmærkningen:

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her

Folk på stationen: Ole Friis Larsen, Amanda Johannisson, Daniel Matthew Whitelegg, Emma Engell Sohnemann og Joshua Emil Haahr.

Dagens ringmærkning: Det blev til en dag med praktiske gøremål og ikke så mange fugle. Vinden har suset igennem hele haven i dag og gav derfor ikke så mange ringmærkede fugle, dog nogle fine arter: Rødtoppet Fuglekonge (Common Firecrest) og Lille Gråsisken (Lesser Redpoll). 

Meeeen intet er så skidt at det ikke er godt for noget, så jeg fik lavet en god mængde datatjek og Joshua og Daniel gjorde hytten rent.

Rødtoppet Fuglekonge (Common Firecrest)

Det skal lige siges, at vi ringmærkere er virkelig glade for de nye stole, Jimmy Skat har sørget for vi kunne få til laboratoriet - kæmpe takker herfra! Også et stort tak til Bo Kayser for at transportere dem herned til stationen.

Lille Gråsisken (Lesser Redpoll)

Dompap (Bullfinch)

Amanda Johannisson er ankommet og skal være her i en uge for at ringmærke, som x-mærker, så vi skal give hende en god start og et kendskab til hvad vi laver hernede på GFU. Hun er også DOF UNG’er, så vi skal da bare nørde fugle og hygge så meget vi kan. 

John Frikke sagde farvel og tak her til middag, efter weekend mødet for fuglestationerne. På gensyn i det Sydvestjyske! 

Tak for nu, og god eftermiddag her fra syden.

Trækket på Odden: Sommertiden forsvandt, og vi skulle på en måde en time tidligere på arbejde, mens resten af landet kunne sove en time længere. Solen kender nemlig ikke til sommer- og vintertid, og det betød, at uret stod på 6:31, da dagens registrering af trækket begyndte, mod 7:29 dagen før.

Vintertidens begyndelse afspejlede sig også i selve trækket med markant stigende tal for de arter, der kommer senest i forløbet. I hård vind fra syd, så vi under et tæt skydække over 670 Sortænder (Common Scoters), 45 Fløjlsænder (Velvet Scoters), over 80 lommer (Divers), 60 Havlitter (Long-tailed Ducks) og lige under 30 Hvinænder (Goldeneyes). I de blandede flokke af finker, der længe har trukket ud fra odden, kan vi registrere en forskydning fra overvægt af Bogfinker (Chaffinches) til nu en klar dominans af de mere nordlige og østlige Kvækerfinker (Bramblings).

Lommerne er begyndt at dukke op i større antal de seneste dage. Her tre af søndagens Rødstrubede Lommer (Red-throated Divers). Foto: Ole Friis Larsen/GFU

To af dagens mest populære arter, en yngre Sule (Gannet), som vi fik aldersbestemt til 3k (3. kalenderår) med erfaren hjælp fra Blåvand Fuglestation, idet vi havde formanden for DOF’s Fuglestationsudvalg, John Frikke, men på morgenholdet, og en ung (1k) Almindelig Kjove (Arctic Skua) havde dog ikke umiddelbart noget at gøre med det sene efterårstræk. Tværtimod var det fine ved kjoven, at den overhovedet dukkede op efter tre uger uden kjover i en sæson, der ikke har været god for observationer af den artsgruppe ved Gedser Odde.

Herligt var det også med lidt over 2.000 Ederfugle, som lyste godt op over det grå hav med de spraglede flokke af hanner, hunner og ungfugle. De er lidt sent på færde, men vækker også glæde på kanten af et ringe efterårstræk for fuglestationens logo-art. Trækket af Stormmåger fortsatte i stort antal. Det er et spændende ’sivetræk’, som kræver en del opmærksomhed for at blive registreret, og det kan vi kun gøre, fordi der heldigvis stadig kommer mange lokale fuglefolk og hjælper til.

Ringmærkningstal fra i dag:

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her

Folk på stationen: Emma Engell Sohnemann, Daniel Whitelegg, Joshua Emil Haahr, Ole Friis Larsen og Amanda Johannisson

Ringmærkning: Endnu en dag stod i Dompappens (Bullfinch) tegn. Hele 18 stk. heriblandt både den lille og store race blev ringmærket på GFU. Om formiddagen fik vi fint besøg af en familie, som kom helt fra Nordsjælland for at overvære dagens mærkning. Mor Marianne, far Christian og deres to sønner, Viggo og Sigurd blev vist rundt på runde og demonstreret kunsten at ringmærke fugle. De virkede alle meget begejstrede for fuglene, og især Viggo viste tydelige tegn på, at han nok en dag bliver en mester i at bestemme fugle. Heldigvis kunne vi både fremvise en Rødtoppet Fuglekonge (Common Firecrest) i hånden samt en rastende Skovhornugle (Long-eared owl) i et af havens træer. De var en udsøgt fornøjelse at fortælle om ens passion for fugle til så sød en familie!

I går aftes fik Daniel Whitelegg den ide at sætte endnu et spejlnet op midt i søen på engen. Vi havde alle, fra dagens forrige forsøg på natfangst, hørt en del ænder overnatte i søen, så nu skulle det være. Heldigvis gik der blot et par timer før vi ved en 22-tiden fangede 2 stk. Krikand (Eurasian Teal) i sø-nettene. Det var så fedt at få lov at se dem så tæt på, når man ellers blot ser dem overflyvende på træk. Det var ovenikøbet stationens første fangst af Krikand, så vi var meget glade den aften.

Nu har Emma og Daniel sat et nyt net op i søen, i håb om endnu flere ænder til aftensm... øøhh jeg mener til at ringmærke.

Det er dejligt at snakke med de mange søde folk fra Fuglestationsudvalget som jo gæster stationen denne weekend.

I morgen ankommer Amanda Johannisson, som vil oplæres i ringmærkning og ellers bo hos os på stationen i en uges tid. Hun har lige færdiggjort sin bachelor i biologi på Københavns Universitet med emne om GPS-mærkede Havørne (White-tailed Eagle), så det glæder vi os til at høre mere om. 

Ringmærkningstal fra i dag:

Træktal fra Odden:
https://dofbasen.dk/search/result.php?design=table&soeg=soeg&periode=dato&dato=24-10-2020&omraade=lokalitet&hiddenlok=395007&obstype=observationer&species=alle&sortering=dato

Folk på stationen:
Emma Engell Sohnemann, Daniel Whitelegg, Joshua Emil Haahr, Ole Friis Larsen og DOFs Fuglestationsudvalg

Trækket på Odden: Der var ikke meget træk at registrere fredag, og der kommer ikke meget beretning i weekenden på grund af hovedbestyrelsesmøde i DOF fredag og møde i DOF's fuglestationsudvalg i weekenden på Gedser Fuglestation. Det giver ganske enkelt for meget travlhed. Næste beretning kommer søndag aften.

Ringmærkning: I dag har været en fantastisk dag på Gedser Fuglestation. Med så få fugle i nettene de sidste par dage, blev i dag noget af en overraskelse. På tredje netrunde fangede vi 8 stk. Dompap (Bullfinch), og derefter fortsatte dagen med flere fugle. Nogle af højdepunkterne var for os en gammel Spurvehøg (Sparrowhawk) 3K+ han, en rastende Skovhornugle (Long-eared Owl) midt på dagen, og hele 6 forskellige arter af finker (finches).

Her til aften har vi sat endnu et net op i søen i håb om måske at fange en Krikand (Eurasian Teal) en dag. Herunder får I billede fra dagens begivenheder.
 

Pas på jer selv.

Ringmærkning for i dag:

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her

Folk på stationen: Daniel Whitelegg, Joshua Emil Haahr, Emma Engell Sohnemann, Ole Friis Larsen + medlemmer af DOF's Fuglestationsudvalg.

Trækket på Odden: En pudsig dag. Blæsten fra sydvest lagde sin fra 11 sekundmeter til 9 hen over formiddagen, og der kom opklaring fra tæt skydække til blå himmel og solskin. Luften var hele vejen igennem lun med 14 grader, som steg til 16, da der kom sol på. Vi var flere på odden med visse forventninger.

Allerede i mørket før solopgang var der gang i trækket af måger, og da det blev lyst, stod det klart, at der var en godt træk af Ederfugle (Eiders). Desværre for os, men godt for bestanden af Ederfugle foregik det som hvide og mørke prikker i flokke langt ude på havet, hvor det akkurat kunne anes i teleskoperne. Flere tællinger gav resultater på 450 til 550 fugle for hver fem minutter. Enkelt flokke kom tættere på, men ved titiden sluttede det træk brat, da solen brød igennem skyerne. Dagens tal på lige over 8.000 er måske lidt i underkanten, men til at stå inde for i forhold til, hvad vi kunne se.

Tre Gråænder (Mallards) får lov at repræsentere dagens træk af andefugle. Gråænder er ikke bare 'franskbrødsfugle', men også vilde ænder, som arbejder hårdt i modvind og ser smukke ud på en blå himmel. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Måske stoppede Ederfuglene virkelig, måske kom der bare så meget varmedis, at vi ikke længere kunne se dem, men vi så heller ikke flere tættere på. Mågetrækket ebbede også hastige ud, og resten af formiddagen og et stykke ud på eftermiddagen var der kun lidt småtræk hist og pist over vandet.

En af torsdagens Fjeldvåger (Rough-legged Buzzards) var et smukt syn på flere måder. Øjets lyse iris er karakteristisk for de unge fugle, men den blege bagkant på vingerne er nok et bedre kendetegn for de fleste - til forskel fra de adulte/voksnes markante sorte bagkant. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Til gengæld begyndte rovfuglene at røre lidt på sig nordfra. Der kom lidt Spurvehøge (Sparrowhawks), en Rød Glente (Red Kite), en Dværgfalk (Merlin) og faktisk en pæn portion Fjeldvåger (Rough-legged Buzzards). En enkelt af Fjeldvågerne kunne ligne en adult han, men ellers var alle, som vi kunne bestemme, unge fugle fra i år. Der har været forlydender om en dårlig ynglesæson, så det var fint med de unge Fjeldvåger, selv om en halv snes ikke gør nogen statistik i hverken den ene eller den anden retning. Vi var dog glade for at se dem, især fordi nogle kom tæt forbi. Flere af Fjeldvågerne opgav at trække ud over havet. Det samme gjorde glenten. Dagens to Blå Kærhøge blev vist også ved trækforsøgene, i hvert fald var der ingen, der så hvor de blev af.

Småfugle var det småt med, men vi så tre Landsvaler (Barn Swallows) trække ud og forsvinde over havet, så nu er det i hvert fald ikke længere de samme fire, der optræder, hvis vi ser mere end en på odden fredag.

Ringmærkning: Det virker som om vi fanger færre og færre fugle for hver dag der går. I mellem netrunderne snakker vi ofte om årsagerne til de skiftende mængder af fugle i nettene. Vi kan alle blive enige om, at for meget vind begrænser småfuglenes lyst til at trække. Derudover er mængden af nedbør selvfølgelig også en vigtig faktor. Måske er der bare ved at være tømt ud af fugle fra nord? I hvert fald fanger vi ikke mange fugle her på stationen.

Igen i dag er der nu tid til at få svaret de vigtige mails i indbakken, fejet gulvet i stuen og ellers få bugt med den stigende mængde papirer til datatjek. Emma og jeg har også vasket fugleposer i dag. Daniel har lige lavet en dejlig "banana milkshake". Robert og Emma gik på rov efter svampe, og kom hjem med en stor skål fyldt med mark-champignon.

En lille kollage af efterårsfarver i haven:

Et dompap par fra norden, (Bullfinch, northern) 

 
Emma, champignon og Gærdesmutte (Eurasian Wren)

Dagens fangst af svampe

Nyt fra stationen: Robert Luttik har overstået sin tid som ringmærker ved dette års efterårstræk og er taget hjem. Fredag kommer der folk fra DOF's fuglestationsudvalg, som har møde på stationen i weekenden.

Dagens ringmærkningstal:

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her

Folk på stationen: Daniel Whitelegg, Ole Friis Larsen, Robert Luttik, Emma Sohnemann og Joshua Emil Haahr

Trækket på Odden: Onsdagen kan beskrives kort og let: Trækket i standardtiden levede ganske enkelt ikke op til standarden for fugletræk ved landets sydspids.

Mågerne lagde ganske vist hårdt ud med mørke skygger på vej vestover i en lind strøm allerede før solopgang, men selv det træk ebbede hurtigt ud i løbet af et par timer. Himlen var overskyet og grå, mens DMI’s radar på mobilen viste, hvordan et større område med regn over Tyskland langsomt, men uafvendeligt rykkede nordpå, og i den virkelige verden var det en mørkegrå himmel, der gjorde den lidt mindre mørke del stadig mindre. Havet var grågrønt med skum på bølgerne og uden for læ af buskene på odden, blæste lige rigeligt. Ikke noget vejr for fuglene: Næsten alle, der kom fra land, skulle ikke nyde noget og vendte op, straks de kom ud over vandet.

Fire Landsvaler (Barn Swallows) tog utallige tilløb hele formiddagen, men fortrød hver gang. På havet var der heller ikke mange, der havde lyst til at trække. Den lokale lodsbåd jog flere gange større flokke af Ederfugle (Eiders) op fra vandet, men de landede straks igen, og var i øvrigt ikke lette at se i den fugtige dis, der kun gav en sigtbarhed på godt et par kilometer.

De fleste tal på tællingen endte 'i rødt' med bare et og to cifre per art, og tællingen blev ekstraordinært lukket efter de fem standardtimer.

Det bedste ved dagens træk var godt selvskab med tre andre fuglefolk, som havde besluttet sig for at give fuglene en chance. Desuden var det ikke koldt, selv om vinden var rustik. Tusind tak for arbejdet med at finde fugle at tælle og for hyggeligt samvær. Da vi skiltes, var vi enige om at se lyst på det hele. Måske kommer de fugle, der ikke kom onsdag, bare torsdag i stedet.

Ringmærkning: Vind og regn gjorde dagens mærkning til endnu en afdæmpet seance. Vi nåede helt ned på kun at ringmærke en enkelt fugl på en af runderne. Når vi har så få fugle i nettene, giver det tid til eftertanke, og til at gøre nogle af de ting vi ellers ikke har tid til. Selvfølgelig laver vi “datatjek” som en af de obligatoriske rutiner vi har, men i dag tog Emma, Daniel og jeg på cykeltur i regnvejret. Det er ellers ikke et vejr vi normalt holder af at befinde os i udenfor, men det var vidst hvad vi alle havde brug for. Som ringmærker går vi mange kilometer hver dag, men vi sidder også ned meget af tiden i laboratoriet. Først gik turen til Brugsen for at handle, og derefter udforskede vi Birkemose og den nærliggende kyststrækning. Her var der næsten endnu mere fugletomt end i nettene på stationen, men uanset hyggede vi os med at opleve lokalområdet i regnvejr.

Grønsisken (Eurasian Siskin) 2k+ hun

Birkemose og stranden med fine efterårsfarver

Tilbage på stationen fyrede vi op for pejsen og spiste æblekage.

Der hygges i stuen

Emma lavede endnu en dejlig æblekage

Der skal også nævnes, at vi i går aftes gik en tur langs stranden i forsøg på at ringmærke vadefugle. Det var noget af en oplevelse sådan at gå i totalt mørke med rusk og regn. Vi så i alt 7 fugle på stranden, men var desværre ikke lydløse nok til at fange dem. Dog fik vi sneget os tæt på (hvad vi mener er) en Halsbåndsmus (Yellow-necked mouse). Der var en del af dem, som fouragerede i de opskyllede alger. Det er spændende at opleve det liv, som jo også er derude imens vi alle sover.

Hvad vi formoder er en Halsbåndsmus (Yellow-necked mouse), bl.a. fordi den havde længere hale end krop.

Her til aften har Emma og jeg set filmen Idioterne, som er en af Lars von Triers mange klassikere. Det er virkelig en film, som får én til at tænke over tilværelsen og hvordan man har lyst til at leve sit liv. Lars von Trier er altid provokerende, og går ofte langt over grænsen, men ligesom en gåtur i regnvejr er det dette også noget man sommetider har godt af at opleve. Filmen ligger på dr.dk/tv, hvis nogen skulle få lyst de næste par regnvejrsdage.

Kærlige hilsner fra GFU.

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her

Folk på stationen: Robert Luttik, Daniel Whitelegg, Joshua Emil Haahr, Emma Engell Sohnemann, Ole Friis Larsen.

Ringmærkning: En fin morgen startede med lidt Dompap (Bullfinch), Rødtoppet fuglekonge (Firecrest) og Træløber (Eurasian Treecreper) i nettene. Der var dog kun 5-7 fugle i nettene  pr. runde, så Daniel, Joshua og jeg tog ud på Odden for at kigge lidt på træk over havet. Robert tog sig af resten af dagens ringmærkning, som gav en masse genfangster og masser af blade i alle nettene.

Rødtoppet Fuglekonge, 1k hun 


Joshua piller blade ud af nettet

Robert som ringmærker en Træløber (Eurasian Treecreeper)

Udsigten

Huset vi bor i

Et par stykker fra arbejdsgruppen har været forbi og lave havearbejde, så vi nu kan gå frit rundt mellem nettene uden at blive fanget af brombærgrene. Gert og Hans var også forbi i dag og så hvordan det stod til herude.
Nu sidder vi inde og hygger med ild i brændeovnen, og kigger ud på de vindblæste krat. Aaaah, efteråret er bare hyggeligt på GFU!

Trækket på Odden: Tirsdag bød på en helt fin formiddag. Trods hård vind på op til 12 sekundmeter fra sydøst, tæt skydække og bare 10 grader kom der ænder, ikke mange, men 13 arter gav et varieret småtræk. Vi havde talt om, at ænderne måske allerede havde overstået deres træk, fordi det har stået meget skralt til med dem i de seneste dage. Det ser heldigvis ikke ud til at være tilfældet.

Ænderne er altid gode. De kan være svære at skelne fra hinanden, især i dårligt lys, og de kommer ofte i flokke med flere arter mellem hinanden, så vi skal arbejde hurtigt. Tirsdagens overskyede vejr gav et blødt lys, som gjorde arbejdet lidt lettere – og ænderne smukke at se.

Tirsdagens Træk af de elegante og langstrakte Spidsænder (Pintails) var rigtig fint med over hundrede. Her ses de i en blandet flok med hvidmavede Pibeænder (Wigeons), hvor hannerne også har et stort hvidt felt på vingerne. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Skeænder (Shovelers) skiller sig ud med deres store og lange næb, som kan give indtryk af lidt overbalance. Her en af tirsdagens småflokke. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Desuden var Tejst (Black Guillemot), et par Alke (Razorbills), over 20 Rødstrubede Lommer (Red-throated Divers) og en enkelt Sortstrubet Lom (Black-throated Diver) med til at krydre trækket. Der var ikke meget at ringmærke inde på fuglestationen, så vi fik også tre unge ringmærkere ud på tippen, hvor de blev blæst godt igennem og hjalp med at lede efter trækfugle mellem bølgerne.

Ung Kaspisk Måge (Caspian Gull) med en lidt ældre nært beslægtet Sølvmåge (Herring Gull) tæt ved stranden. Et af kendetegnene for Kaspisk Måge er, at de har 'hængerøv'. Det viser denne unge fugl meget fint i forhold til Sølvmågen. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Der var stadig et pænt træk af måger. Vi talte kun Stormmågerne (Common Gulls), som blev opgjort til omkring 3.000, og brugte ledig tid på at kigge efter Kaspiske Måger (Caspian Gulls) og blive klogere på dem. Det blev til godt en håndfuld i forskellige aldre og dragter. Desuden afslørede gennemgangen af mågerne enkelte Sildemåger (Leaser Black-backed Gulls), hvoraf de unge og meget mørke fugle godt kunne være af Østersø-underarten fuscus, mens en adult fugl nok var den mere almindelige underart i Danmark intermedius. Vi var også glade for at se nogle Dværgmåger (Little Gulls), for dem har vi savnet i mange dage.

Ringmærkede fugle:

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her

Folk på stationen: Joshua Emil Haahr, Daniel Whitelegg, Robert Luttik, Ole Friis Larsen og Emma Engell Sohnemann

Ringmærkning: Ringmærkningen i dag startede som så mange andre dage herude på stationen. Op med nettene til kl. 07.15. Ind og spis morgenmad, og så ud 07.45 på første runde. Der var gang i Dompapperne  (Bullfinches), som kaldte med deres melankolske kald fra krattet. Det resulterede, i løbet af dagen, med i alt 9 ringmærkede fugle fordelt på både Lille (Western European bullfinch) og Stor Dompap (Northern European bullfinch).

Daniel og jeg med 2 hunner og 1 han

På tredje ringmærkningsrunde fik Daniel og jeg øje på en Ringdue (Common Wood Pigeon) som sad alene på brændeskuret. Uden at tøve skaffede vi ketsjer og Daniel sneg sig langsomt nærmere fuglen. Vi tænkte begge, at det ville være helt umuligt at fange den, men bum bum, så havde vi styr på duen. Op i laboratoriet med den og på med ringen. Vi var begge helt oppe at køre over den heldige fangst, da det blot var nr. 2 ringmærkede ringdue i 2020. Den havde utroligt stærke vinger, og det er en helt speciel følelse sådan at holde på en så stor fugl.

Ringdue (Common Wood Pigeon) 

Daniel og duen

Det er nu en undervurderet fugl

Muligvis Sibirisk hjejle (Pacific Golden Plover) nederst til højre

Lige midt i frokosten tikkede en Zello-besked ind på mobilen. Det var Ole Friis, som meldte om Sibirisk Hjejle (Pacific Golden Plover) rastende på Odden med en flok Hjejler (Golden Plovers). Jeg sprang på cyklen og spurtede ud til de andre. Heldigvis kom jeg lige i tide, inden flokke fløj mod vest. Fed oplevelse på trods af afstanden til fuglen! Senere på dagen blev flokken genfundet lidt nordvest for stationen.

Vi fik også fint besøg af selveste Gert Juul Jeppesen, som lige ville sige hej. Han har sat knager op til håndklæder på badeværelset, så udover hans altid vittige jokes, sætter vi også stor pris på hans praktiske arbejde på stationen.

Alt i alt en godkendt dag på GFU med få, men specielle arter.

Trækket på Odden: Endnu en dag med ringe træk, bortset fra tusindvis af måger i bevægelse mod vest, mens de fouragerede. Vejret var ellers ok. Først koldt, siden lidt lunere med vind fra vest. En front af mørke skyer kastede nogle byger af sig i en times tid og blokerede for trækfugle, der ikke skulle nyde noget, men bag den var luften lunere. Det gav bare ikke flere fugle, hverken fra land eller over havet. Derfor lukkede og slukkede vi også for tælleriet efter de fem standardtimer og koncentrerede os om andre ting.

En flok Hjejler (Golden Plovers), som landede på marken, efter at der var blevet sprøjtet og ro igen, påkaldte sig straks opmærksomhed, fordi vi havde tiden til det. Flokken har holdt til på marken og i nabolaget i flere dage, og en lokal ornitolog havde set en sjælden Sibirisk Hjejle (Pacific Golden Plover) forleden og hørt denne arts kald fra flokken søndag eftermiddag. Ved fælles hjælp fandt vi hurtigt den sjældne fugl (igen) og fik taget nogle billeder. De blev ikke særlig gode på grund af afstanden, men den slags billeder er næsten guld værd, når bare man kan se, hvad det er for en fugl.

Sibirisk Hjejle (Pacific Golden Plover) ligner meget de Hjejler (Golden Plovers), der kommer til Danmark i træktiden. Den er bare lidt mere gylden i farverne, lidt mindre, har lidt længere ben, lidt længere hals, og så er vingerne grå på undersiden, hvor den almindelige Hjejle har hvide undersider. Desværre så vi ikke vingeundersiderne, men vi så de andre detaljer – og havde altså hørt fuglene kald, som er anderledes skarpt end Hjejlernes mere bløde og melodiske kald.

Her skulle det være til at se, at den Sibiriske Hjejle (Pacific Golden Plover) lige til venstre for den, der lander, er mere gylden i farverne end de andre, og at den er en anelse mindre og slankere. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Sibiriske Hjejler yngler, som navnet antyder, i Sibirien, helt oppe ved nordkysten. De yngler længere østpå end de Hjejler, der ses i Danmark, og forekommer endda i Alaska i det nordvestlige Nordamerika. Om vinteren flyver den amerikanske bestand til Hawaii, de fleste andre flyver til New Zealand, Australien og Sydøstasien, mens nogle af de vestligste flyver til Østafrika. Sibirisk Hjejle yngler så langt mod Vest langs den russiske nordkyst, at en del af bestanden er lige nord for de Hjejler, der yngler længst mod øst. Derfor kan deres trækveje krydses, og nogle kan ganske enkelt komme med det forkerte ’tog’, en flok af den anden art. Det er nok det, der er sket for den unge Sibiriske Hjejle, som er kommet til Gedser Odde.

Sjældne fugle er selvfølgelig skønne krydderier på det daglige arbejde med at tælle almindelige trækfugle for fuglestationen, men det er andre oplevelser også. På under klinten fik vi øje på to unge Mørkbugede Knortegæs (Dark-bellied Brent Geese), som gnaskede livretten frisk ålegræs i sig ganske tæt på stranden. Vi ser dem mest på afstand som sorte og hvide fugle, der passerer forbi, så det var en fin oplevelse at komme ned på stranden og opleve alle de brune og grå nuancer i fjerdragten tæt på.

To unge Mørkbugede Knortegæs (Dark-bellied Brent Geese) tæt på stranden. Det er ikke så tit, at vi kan nyde alle nuancer i deres fjerdragter. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

De to unge gæs forekom oven i købet nysgerrige og svømmede selv helt tæt på. De har rejst mindst 2.500 kilometer fra nordkysten af Sibirien – ligesom den Sibiriske Hjejle – før de er nået til Gedser Odde, så det var nok tiltrængt med en pause på vandet med mad og solskin. De skal heller ikke ret meget længere. Mørkbugede Knortegæs overvintrer ofte i syddanske fjorde og bælter, ud i Vadehavet og videre mod Holland og Nordfrankrig.

Dagens ringmærkning:

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her

Folk på stationen: Daniel Whitelegg, Emma Engell Sohnemann, Robert Luttik, Ole Friis Larsen og Joshua Emil Haahr

Trækket på Odden: Søndag bød på vejromslag med vinden omme i nordvest og løfter fra meteorologerne om noget solskin. Det gav forventninger om et eller andet, nok mest lidt rovfugletræk, og det så lovende ud med flere Spurvehøge (Sparrowhawks) i det tidlige morgenlys. En Tårnfalk (Kestrel) dukkede op for at finde noget mad i området, og to Røde Glenter blev ekstra smukt røde i solopgangslyset, og så var det slut. Der kom næsten ikke flere rovfugle den dag.

Havet så fra morgenstunden foruroligende øde ud. Der var ikke de sædvanlige småflokke af Ederfugle (Eiders) som silhuetter i mørket, og sådan fortsatte det med kun lidt over 500 Ederfugle i løbet af standardtidens fem timer. De fleste andre andefugle forblev i etcifrede tal. Det gav til gengæld tid til at arbejde lidt med et stort ’sivetræk’ af Stormmåger (Common Gulls), som vi normalt ikke har kapacitet til at interessere os for Forskellige måder at tælle på, blandt andet ved fem minutters tællinger af Stormmåger hver time, førte til stort set samme resultat på omkring 4.500 af dem i løbet af fem timer.

De seneste dages blæst og storm har skabt en ø af flydende tang ved Gedser Odde. Den lå søndag morgen som en invitation til brunch for rastende Knortegæs (Brent Geese). Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Problemet med sådan et træk opstår, når mågerne flytter sig langsomt, og mange af dem bruger lang tid på at lede efter mad på havet, mens de trækker. Ofte vil man slet ikke tænke over, at der overhovedet foregår et træk. Man kan dog blandt andet vælge et punkt, for eksempel et skilt på odden og så tælle i regelmæssige perioder, hvor mange der flyver den ene og den anden vej forbi skiltet. Hvis resultatet er, at der hver gang er mange flere, der bevæger sig i den forventede retning for trækket, end den modsatte vej, har man en serie tal at arbejde med.

Det kræver selvfølgelig en erkendelse af, at der rent faktisk er et træk i gang, og så en del tid til arbejdet. Derfor kan vi også kun gøre det, når der enten er rigeligt med folk til at tælle, eller der ikke er ret meget andet at tage sig til, som denne søndag.

Mange fuglebøger beskæftiger sig kun sparsomt med undersider af fugle, selv om vi godt kunne bruge den slags hjælp til identifikation af dem, der flyver højt, men fugle kan også bare være smukke nedefra. Her en af de lokale Bramgæs (Barnacle Geese), som ikke trækker, men ofte flyver opskræmte langt ud over havet for så at vende om og komme tilbage en halv times tid senere. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Mandag skulle byde på endnu et vejromslag. Det bliver interessant at se, hvad der så sker. Heldigvis er der næsten altid et godt træk af fuglefolk til Danmarks sydspids, selv når fuglene svigter. Tak for det.

Ringing: The troublesome weather continued to disrupt any passerine migration, which produced one of the quietest days ringing this autumn. Species variety as always was decent with 16 different types ringed but nothing we haven't already seen. However, ringing isn't always about catching new birds and much of the valuable data collected actually comes through recaptures or controls. Amongst the day's birds were 2 such individuals...

While repairing some nets we put up a single net for Tree Sparrow in the hope of finding some previously ringed birds. This proved fruitful with the birds caught bearing old looking rings. We suspected that they would be at least 1 year old and this was the case with 1 of the 2, being ringed this time last year. The real treat came when we discovered the 2nd one was ringed on the 23rd March 2016 as an adult. So it is at least 5 years old, quite an amazing achievement when one considers the amount of Sparrowhawks passing through its area twice every year. The oldest known Danish bird was 7 years and 5 months so a few years to go yet. 

Tree Sparrow 1K+

Dunnock 1k

Eurasian Treecreeper 1k+

Eurasian Siskin 2k+ male

Purple Sandpiper from the Tip

It was nice to be able to show Jacob and his grandchildren the wonders of ringing. Such enthusiasm for nature at an early age is always good to see!  

Dagens ringmærkning:

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her

Folk på stationen: Daniel Whitelegg, Joshua Emil Haahr, Emma Engell Sohnemann, Ole Friis Larsen.