Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (311)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)
Se indlæg fra måned: feb. (1)mar. (29)apr. (30)maj (31)juni (16)juli (14)aug. (31)sept. (32)okt. (31)nov. (23)dec. (1)

Pyh, hvor vi sveder...

onsdag 28. august 2019
- og det er arbejdssved, som Gert ville have sagt
af Susanne Primdahl

Vi stod op til en meget stille dag, og nettene var ikke våde trods nattens regn. Måske skyldtes det, at temperaturen ved åbning af net allerede havde passeret de 20 grader. Luften var tyk af fugt, og et solidt skydække gjorde, at det ikke var en af de lyse morgener, vi ellers har nydt mange af i den tid, jeg har været her.

I tiden med åbne net har vinden været i østsydøst, vindstyrken 2-4 m/s, og vi har haft et gennemsnitligt skydække på 5/8. Temperaturen nåede kun op på 22 grader, men vi har svedt som små, travle arbejdsheste, og svedige hænder er ikke det bedste sammen med fuglefjer.

Nu kan det godt komme til at lyde, som om vi beklager os, men det gør vi bestemt ikke. Vi fik trods alt ringmærket 74 fugle, og godt hjulpet på vej af en del aflæsninger nåede vi et trecifret fangsttal - sådan lige akkurat.

Vi glemmer at tænke på billeder til bloggen for tiden. Vi tager godt nok masser af billeder, men det er til vores nystartede fotodatabase. Det er sådan noget med udfoldede vinger og haler, og det præsenterer ikke fuglene så godt, som vi kunne ønske os til bloggen.
Det kan f.eks. være et billede af en Grå Fluesnapper med udfoldet vinge, som her:

Gra fluesnapper 1K vinge1K Grå fluesnapper

Den eneste fugl, vi har fotograferet "på højkant" i dag, er denne Skovpiber - og nej, den har ikke tabt halen.

Skovpiber 1K
1K Skovpiber

Nettene blev lukket lige før middag, og så ved jeg da ikke, hvad der gik af os. Til trods for varmen gjorde Ramón laboratoriet rent, Vagn fik vendt, vasket og tørret samtlige fugleposer, og jeg fik gjort rent i huset. Jeg skal da lige love for, at arbejdssveden kom frem, og der var kø ved bruseren bagefter, men i eftermiddags nåede temperaturen også helt op på 26,8 grader.

Jeg vil slutte dagens blog med et lidt anderledes billede. Der blev for nogle år siden lavet en lille dam på det åbne stykke mellem stationshaven og stranden. Der kan man gå på jagt med kameraet, både efter fugle og guldsmede. Jeg synes, begge dele kan være svære at "fange", men med lidt tålmodighed lykkes det alligevel af og til.
Jeg er ikke den store guldsmedekender, men jeg håber, jeg alligevel har ramt rigtigt med arten.

Stor kejserguldsmed
Stor kejserguldsmed

Dagens fangster: Nymærkede (aflæste)

Skovpiber / Tree Pipit   2 (0)
Rødhals / Robin   1 (0)
Nattergal / Thrush Nightingale   0 (1)
Rødstjert / Redstart   4 (0)
Gulbug / Icterine Warbler   1 (1)
Gærdesanger / Lesser Whitethroat   25 (16)
Tornsanger / Common Whitethroat   18 (3)
Havesanger / Garden Warbler   1 (3)
Munk / Blackcap   5 (2)
Skovsanger / Wood Warbler   1 (0)
Løvsanger / Willow Warbler   12 (0)
Grå fluesnapper / Spotted Flycatcher   2 (0)
Broget fluesnapper / Pied Flycatcher   2 (0)
Musvit / Great Tit   0 (1)

I alt   74 (27)

Efter regn kommer sol

tirsdag 27. august 2019
af Vagn Lind

Her til morgen var vi meget i tvivl om vi overhovedet kunne få mærket noget i dag. Siden 4-tiden i nat havde det nemlig regnet og tordnet voldsomt.
Heldigvis holdt det op med at regne så vi kunne sætte nettene op med kun en times forsinkelse. Den time indhentede vi så ved at holde længere åbent ved middagstid, og dermed var endnu en dag reddet efter standarden. Ellers fik vi for en gangs skyld oplevet en ”rigtig” sommerdag med over 25 grader efter en ”næsten” tropenat på 19,2. Lune nætter er almindelige i Gedser i eftersommeren, men til gengæld er det sjældent temperaturen når over de 25 grader.
Vi havde selvfølgelig håbet på at regnvejret havde fået mange fugle til at søge ned på Odden, men desværre var det ikke tilfældet. Som det kan ses af nedenstående liste blev det ikke til noget stort antal i dag.
2019 08 27 17 08 17 901
Dagens mest fotogene var denne 1K Stillits/Goldfinch samt en del Brogede Fluesnappere, som blev fotograferet til fotoguiden.
Jeg håber på gode billeder i morgen, da jeg netop har været ved PakkeShoppen og afhente en kasse med mit nye kamera. Så må vi håbe der i morgen viser sig nogle gode og fotogene emner samt tid til at bruge nyerhvervelsen. Indtil videre er jeg kun nået til opladning af batteriet !


27aug19

 

Så kom jeg lige en tur i skammekrogen...

mandag 26. august 2019
- men det kan der også komme noget godt ud af
af Susanne Primdahl

Det var dejligt at vågne op frisk og veludhvilet efter en god, lang nattesøvn, hvor der blev rettet op på den foregående nats søvnunderskud. Det kan nogle gange være lidt svært, når man ikke vil gå glip af noget, og lørdagens natsværmerarrangement lokkede for meget, så jeg kom alt for sent i seng den aften.

Her til morgen blev nettene åbnet i 19 graders varme, og da solen stod op, valgte den at gøre os selskab resten af dagen. Blå himmel kun med antydning af lidt hvidt hist og pist.
Vi har haft vinden i øst og med en styrke på bare 2-4 m/s, så det blev en varm dag. Da vi lukkede nettene ved standardtidens udløb kl. 10.45, viste termometeret allerede 23,4 grader.

Morgenens 5 timer gav et udbytte på 73 ringmærkede fugle og 18 aflæsninger. Fuglene blev primært fanget fra morgenstunden, og da vi lukkede, var de helt klart startet på en tidlig siesta.

Men jeg kan nok ikke trække fortællingen om skammekrogen længere.
Det skete allerede efter 2. runde, at jeg havde en fin Skovsanger. Den skulle have lidt ekstra opmærksomhed for at være sikker på arten, for den 2. primary var lidt kort. Den forblev Skovsanger, og da jeg havde taget alle øvrige mål, slap jeg den....
men uden ring!
Uha da da, uha da da da da, for nu at forblive lidt i ordspillet fra i går med De Nattergale. Vi har nemlig også ringmærket to Nattergale i dag.

Se bare her en vigtigper, som ser nærmest hoverende ud, fordi den fik snydt sig til at komme af sted uden ring.

Skovsanger 1K
1K Skovsanger

Skammekrogen blev 3 timer ved pc'en i eftermiddag, men så var vores fotodatabase også færdig med filstruktur på plads og alle billeder fra de seneste 6 dage importeret og sorteret.
Så der kom trods alt noget godt ud af min brøler i morges, men jeg ærgrer mig dog stadig over, at det lige skulle være Skovsangeren.

Der skete også rigtig gode ting i dag - f.eks. fik Ramón en ny ringmærkningsart, da Vagn på et tidspunkt kom tilbage fra en netrunde med hele to Rødtoppede Fuglekonger.

Rodtoppet fuglekonge
1K Rødtoppet fuglekonge han

På en af de sidste netrunder fik jeg fingrene i nettet ved en fugl med noget bid i. Den gamle, seje hud holdt til det, og jeg kunne glæde mig over en af de arter, der står mit hjerte nært - en skøn opkomling af en Rødrygget Tornskade.
Fantastisk smukke fjer sådan en ungfugl har, når man kommer tæt på.

Rodrygget tornskade
1K Rødrygget tornskade

Ramón åbnede net igen sidst på eftermiddagen og er blevet ved indtil kl. 20.30, så de sidste tal må komme i en opdatering af dagens blog i morgen. Jeg kan dog sige så meget, at der var stor glæde hos både os og et par gæster, da en netop ringmærket Vendehals blev fremvist lidt tidligere på aftenen.

Vendehals fremvises
1K Vendehals fremvises

Dagens fangster: Nymærkede (aflæste)

Nattergal / Thrush Nightingale   2 (0)
Rødstjert / Redstart   2 (0)
Kærsanger / Marsh Warbler   1 (0)
Rørsanger / Reed Warbler   1 (0)
Gulbug / Icterine Warbler   1 (1)
Gærdesanger / Lesser Whitethroat   27 (11)
Tornsanger / Common Whitethroat   13 (3)
Havesanger / Garden Warbler   2 (1)
Munk / Blackcap   7 (1)
Gransanger / Chiffchaff   0 (1)
Løvsanger / Willow Warbler   11 (0)
Rødtoppet fuglekonge / Firecrest   2 (0)
Grå fluesnapper / Spotted Flycatcher   1 (0)
Broget fluesnapper / Pied Flycatcher   1 (0)
Rødrygget tornskade / Red-backed Shrike   1 (0)
Stillits / Goldfinch   1 (0)

I alt   73 (18)

Besøg af "De Nattergale"

søndag 25. august 2019
- so maybe we can use that in another afsnit
af Vagn Lind

Efter et par dage med over 100 nymærkninger måtte vi i dag indkassere en noget mere rolig dag. Vi startede ud med 17 grader og næsten ingen vind fra Ø. Ved standardtidens udløb var vi oppe på sommerlige 23 grader, så der blev hygget sammen med Gert i skyggen af sommerfuglebusken.
Han var kommet for at rydde op efter gårsdagens sommerfuglearrangement, som var en stor succes. Måske kunne vi have ønsket os lidt flere af de store natsværmere, men det blev da til en enkelt Nupta (det røde ordensbånd, som prydede 100-kronesedlerne indtil 1997). Desuden fik jeg og andre hilst på gamle kendinge, som vi næsten havde glemt eksistensen af. Det var dejligt.
IMG 20190824 213650a
Ved middagstid blev vor unge ven, Joakim, hentet af mor, som fik en rundvisning i vore dejlige omgivelser. Ham kommer vi da vist til at se mere til hernede i de kommende år, håber vi.

Susanne og Ramón havde hele dagen ”nørdet” med billeder til vores egen digiguide i aldersbestemmelse. Det vil vi prøve at arbejde lidt videre med i den kommende tid, - specielt på de dage, hvor der ikke er så mange fugle.
Dagen bød som sagt på relativt behersket med fugle, men især hele 4 Nattergale havde valgt at lægge vejen forbi vores net, hvilket ikke er hverdagskost. De blev selvfølgelig grundigt fotograferet til aldersbestemmelsen.
received 1653170851483395

25aug19

Two interesting recaptures

søndag 25. august 2019
Some interesting recaptures related to Gedser Fuglestation
af Robert Luttik

Some interesting recaptures related to the Gedser Fuglestation.

One is of a Dunnock/Jernspurv which was caught at the Gedser Fuglestation on 30 April 2019 and was ringed 2020 days before (more than 5 and a half year ago) in Belgium in the neighborhood of Liège.

 jernspurv from Belgium

The other one is of a Robin/Rødhals which was ringed at the Gedser Fuglestation on 14 April 2018 and was recaptured after 1 year and 8 days in Kaliningrad in Rusland.

 Robin out of Russia

With kind regards

Robert

Er det en af de svære?

lørdag 24. august 2019
Ja, det er en Gærde...
af Susanne Primdahl

Vi har haft en rigtig god dag ved nettene med mange fugle, så alle er glade og tilfredse.
Dagens startede noget køligt i forhold til det, vi ellers er blevet vant til i løbet af ugen. Kun 14 grader og en vind på 2 m/s betød, at der blev åbnet nogle meget våde net, som skulle rystes godt for at få den værste dug af.
Vinden var i NNØ og var steget til 6 m/s ved standardmærkningens afslutning.

Vi havde mange fugle de første 2-3 timer, og så gik det i stå lige på en gang. Vi var helt klar til at lukke nettene, da standardmærkningens 5 timer var gået. Da var temperaturen også næsten nået op på 22 grader, så med solen bagende var det rart med et hvil i skyggen af havens store sommerfuglebusk.

Vi vælter os i Sylvia'er med 91 mærkede og 18 aflæsninger. Og de der Gærdesangere, de er altså mange gange svære, så der bliver nørdet igennem med 4 ringmærkere i laboratoriet til at give deres besyv med.

IMG 9021 red
Her har vi en 1K Gærdesanger, som blandt andre kendetegn har gråbrun iris.

IMG 9010 red
Her til sammenligning en 2K+ Gærdesanger, hvor man ser en mere rødbrun iris med en lysere brun kant. Stadig blot en af de ting, vi kigger på, når vi aldersbestemmer dem.

Ind imellem har vi en fugl med ret usædvanlige farver. Der er så utroligt mange brombær i haven, og de smitter altså af på både fugle, fingre og tøj, og det er næsten ikke til at vaske af igen.

IMG 20190822 180440 red
2K+ brombærfarvet Gærdesanger ;-)

Heldigvis kan fuglene ikke nå at spise alle brombærrene, så vi har også fornøjelse af dem. F.eks var de gode i dagens dessert.

IMG 20190824 193823

Nu må I have mig undskyldt, for vi skal ud at kigge på natsværmere. Der er et offentligt arrangement på fuglestationen, så der er både hængt sukkersnore op rundt i haven og tændt specielle UV-lamper et par steder.

Dagens fangster: Nymærkede (aflæste)

Jernspurv / Dunnock   4 (1)
Nattergal / Thrush Nightingale   1 (1)
Rødstjert / Redstart   1 (2)
Kærsanger / Marsh Warbler   18 (0)
Rørsanger / Reed Warbler   1 (0)
Gulbug / Icterine Warbler   2 (5)
Gærdesanger / Lesser Whitethroat   56 (7)
Tornsanger / Common Whitethroat   17 (3)
Havesanger / Garden Warbler   8 (6)
Munk / Blackcap   10 (2)
Løvsanger / Willow Warbler   18 (0)
Gransanger / Chiffchaff   0 (1)
Grå fluesnapper / Spotted Flycatcher   2 (0)
Solsort / Blackbird   0 (1)
Rødrygget tornskade / Red-backed Shrike   1 (0)

I alt   139 (29)

Endnu en dag på 100 !

fredag 23. august 2019
af Joakim Matthiesen

Næsten frisk vågnede jeg i morges stadigvæk ovenpå efter vendehalsen i går. Vejret var stille og roligt ov vi åbende alle net kl 05:30. Der var fugle haven, men det betyder jo nødvendigvis ikke, at de går i nettene, men alle forhold var da rigtige. Morgenen gik dog også rigtigt fint og antalsmæssigt lignede det i går rigtigt meget, nemlig med 85 nye fugle indtil vi lukkede nettene kl 10:30. Fuglene var nemlig i dag også fløjet væk i løbet af morgenen og lukke-runden bød derved også kun på en enkelt fugl, men samlet er morgenen da klart godkendt hvis du spørger mig!

IMG 8961

Her en 1k gulspurv. Altid et dejligt syn og ikke den fugl vi fanger flest af!

Eftermiddagen gik stille og roligt og der var tid til, at vi hver især kunne gøre lidt hvad vi havde lyst til. Vagn kastede sig over græsset, som efterhånden var blevet længere end hvad han synes om. Han brugte derfor 2 1/1 på havetraktoren, men resultatet det blev nu også rigtigt fint! Det ligger jo også en masse vedligholdelsesarbejde i sådan en fuglestation, så det skal jo også passes ind i mellem.

Her en af dagens fine rødstjerter!

IMG 8945

Da vi nåede til kl 15:00 og jeg havde gået en tur i haven, hvorved jeg kunne se, at der var kommet lidt fugle i have igen (fuldstændigt ligesom i går, dog nogle færre i dag), besluttede jeg mig for, at se om ikke vi kunen nå 100 fugle igen i dag. Det lykkedes også lige da jeg på min lukkerunde kl 17:00 tog dagens nye fugl nummer 100 ud af nettet. Altså blev det endnu en 3-cifret dag på GFU og det synes jeg jo er fedt!

Igen i dag gik tiden og klokken er allerede næsten sengetid. Vejret ser dejligt godt ud i morgen, så jeg satser på at lave 3-på-stribe hvad angår dage med 100 fugle ringmærkede for mit vedkommende! Vi må se hvad der sker.

Godnat og sov godt.

Dagens fangster: Nymærkede (aflæste)

Vendehals / Wryneck   0 (1)
Nattergal / Thrush Nightingale   0 (1)
Rødstjert / Redstart   5 (1)
Kærsanger / Marsh Warbler   7 (0)
Rørsanger / Reed Warbler   1 (0)
Gulbug / Icterine Warbler   2 (1)
Gærdesanger / Lesser Whitethroat   38 (2)
Tornsanger / Common Whitethroat   28 (7)
Havesanger / Garden Warbler   5 (4)
Munk / Blackcap   8 (3)
Løvsanger / Willow Warbler   4 (0)
Broget fluesnapper / Pied Flycatcher   1 (0)
Gulspurv / Yellowhammer   1 (0)

I alt   100 (20)

Første dag som ringmærker på Gedser Fuglestation - 4 nye mærkningsarter!

torsdag 22. august 2019
af Joakim Matthiesen

I dag var det min første dag på Gedser Fuglesation, som ringmærker vel og mærke,da jeg har stiftet bekendskab med stedet før. Jeg har brugt hele dette forår som ringmærker på Skagen Fuglestation og måtte hurtigt indse da jeg kom hjem, at det der med ringmærkning, ja det kom jeg hurtigt til at savne. Heldigvis har jeg fået lov til at se hvordan det ser ud når man ringmærker på Gedser Fuglestation i 4 dages tid også må vi jo se om ikke jeg kommer tilbage, det tror jeg at jeg gør. 

Dagen i dag har været meget begivnhedsrig og jeg kunne nok nemt fristes til at skrive en hel roman om hvor fed dagen har været, men klokken er allerede mange og vi må jo hellere komme i seng så vi kan komme op igen i morgen. Derfor skal jeg gøre det så kort som muligt.

Vi åbnede alle net til standardtiden i morges og færdigggjorde den til klokken 10:30. Herefter lukkede vi nettene da antallet af fugle faktisk allerede var faldet siden kl 09. Jeg tror at vi på de 5 timer havde fanget en 60 fugle, hvilket jeg synes var rigtigt godt, men de garvede Gedser-ringmærkere var nu ikke vildt imponerede, men det var da fint nok. 

Da klokken nåede 15:00 åbende vi alle net igen. Der havde været et vejrskifte omkring kl 14:00 hvor vinden var slået om i sydøst samt var aftaget lidt med styrke. Om det direkte var dét, som gjorde forskellen ved jeg ikke, men pludselig var der fugle i haven og Gert havde også set en vendehals på vejen ud fra stationen. En MEGA drømmeart for mig, som jeg desværre ikke havde held med i Skagen i foråret. Nettene de skulle altså op! 

hvidvinget lovsanger

Her ses en af eftermiddagens fugle, som vi lige kiggede en ekstra gang på. En løvsanger med en næsten helt hvid fjer. Kun lidt gult havde sneget sig ind i kantet af fjeren. Sjovt syn!

Det viste sig at være en rigtigt god ide. Da var mange fugle i nettene og vi har indtil vi lukkede for lidt siden da nok fået næsten samme antal fugle som vi fik i morges. Tallene skal jeg nok smide op i morgen når alt er talt sammen, men det er det lige sent nok til i dag. 

Jeg fik personligt 4 nye mærkningsarter i dag, nok fordi at terrænet som vi ringmærker i her i Gedser er MEGET anderledes fra hvordan det er i Skagen. Mine nye 4 arter var tornirisk, nattergal, skovspurv og VENDEHALS! Ja du læste rigtigt!!! Vendehalsen gik i nettet. Hvor heldig har man lov at være! Og søde som de andre på stationen er, fik jeg da lov at sætte ring på den! Det var virkelig en fed oplvelse og ja.... en drøm som gik i opfyldelse. TAK for det!

vendehals22 08 19

Her ses den mega super seje, flotte og fede vendehals fra i dag, som vi efter fælles indsats fik bestemt til en1k fugl. Fuglen drejer hovedet og prøver derved at ligne en slange, fed overlevelsesteknik!

Dagen har da også stået på diverse andre småopgaver, men dem bliver der ikke plads til i blogen i dag, så det må blive en anden gang. Nu skal vi i seng for vi er efterhånden rigtig godt trætte! Godnat! Vi ses i morgen!

Og her som lovet tallene fra dagen, som endte med 155 mærkede fugle og 25 genfangster!

Fugle ringmærkede (genfangster):

Vendehals: 1

Nattergal: 1

Rødstjert: 4 (1)

Solsort: 1

Kærsanger: 6

Rørsanger: 5

Gulbug: 6 (2)

Gærdesanger: 20 (2)

Tornsanger: 46 (9)

Havesanger: 12 (8)

Munk: 14 (2)

Gransanger: 2

Løvsanger: 25

Broget fluesnapper: 8

Skovspurv: 1

Tornirisk: 2

Gulspurv: 1

Sumpmejse: 0 (1)

Total: 155 + (25)

 

 

Dejligt at være i gang igen på GFU

onsdag 21. august 2019
af Susanne Primdahl

Jeg ankom til fuglestationen i går og kunne allerede da mærke, at jeg var rejst syd på. Vejret i dag skuffede heller ikke med en let vind fra vest, stort set skyfrit og temperaturer på 16-18 grader.

Det var et gensyn med Vagn, som jeg også delte net med i foråret, og goddag til Ramón fra Spanien. Senere på dagen ankom Joakim, som har tilbragt foråret ved Skagen Fuglestation og nu vil kigge nærmere på Gedser Fuglestation.
Dette billede er taget sidst på eftermiddagen, hvor det fra venstre er Vagn, Joakim og Ramón, der nyder en velfortjent øl.

IMG 8814 red

Der var pænt med fugle i dag, især de første timer. Ved middagstid begyndte de få fugle at være gengangere fra tidligere på dagen, så nettene blev lukket.

Dagens højdespringer blev Tornsanger med fangst af 36 fugle. Generelt en rigtig Sylvia-dag, hvor vi også havde mange Gærdesangere, Havesangere og Munke. Faktisk har Sylvia-sangerne udgjort ca. 62% af dagens fangster.
Her en af de mange Tornsangere:
(beklager den lidt kiksede frisure med sideskilning og pandehår helt ned i øjnene)

IMG 8778 red

Vi fangede en ung Grå Fluesnapper, som var kun nr. 2 af sin art her i efteråret, hvor Broget Fluesnapper er helt anderledes godt repræsenteret med 41 individer.

IMG 8765 red

Selv om fluesnapperne altid ser så søde ud med deres store, sorte øjne, vil jeg alligevel slutte af med den, jeg kalder dagens charmetrold. Det er en meget ung Rødstjert i sit ungdommelige (juvenile) outfit:

IMG 8792 red

Dagens fangster: Nymærkede (aflæste)

Skovpiber / Tree Pipit   2 (0)
Jernspurv / Dunnock   1 (0)
Nattergal / Thrush Nightingale   0 (1)
Rødstjert / Redstart   5 (1)
Kærsanger / Marsh Warbler   12 (0)
Rørsanger / Reed Warbler   6 (0)
Gulbug / Icterine Warbler   2 (1)
Tornsanger / Common Whitethroat   32 (4)
Gærdesanger / Lesser Whitethroat   22 (1)
Havesanger / Garden Warbler   11 (3)
Munk / Blackcap   16 (0)
Gransanger / Chiffchaff   0 (1)
Løvsanger / Willow Warbler   19 (0)
Grå fluesnapper / Spotted Flycatcher   1 (0)
Broget fluesnapper / Pied Flycatcher   1 (0)
Musvit / Great Tit   0 (1)
Gulspurv / Yellowhammer   1 (0)

I alt   131 (13)

Nye folk igen

tirsdag 20. august 2019
- og en græshoppesanger
af Vagn Lind

Så er det blevet tid til at skrive dagens blog på en dag med OK med fugle (lidt har også ret!). Vinden i dag har været i S og SW og løjede da heldigvis af i løbet af dagen fra de ca 10 sekundmeter. Solen har skinnet hele dagen og det bliver en lækker sommeraften i stationshaven.

IMG 20190805 162036
Måske vil Ramón forsøge sig med lidt aftenfangst! Af fugle altså!
Update: Der blev lige fanget følgende ekstra:
Redstart/ Rødstjert 4
Blackcap/Munk  2
Garden Warbler/Havesanger  2 (1)
Reed Warbler/Rørsanger   1
Willow Warbler/Løvsanger  1
Lesser Whitethroat/Gærdesanger   7  (1)
Common Whitethroat/Tornsanger   5

Brombærrene er i dag igen blevet besøgt af en del plukkere, som også lige fik et lille indblik i ringmærkningen på stationen. Sidst på eftermiddagen dukkede Susanne Primdahl så op og skal holde ”drengene” i ørerne de næste 14 dage. Der er ved at være god bemanding nu.
rodhals1
I dag dukkede så sæsonens første Rødhals op: tro mig, dem kommer der rigtig mange af senere!

Jeg har hele sommeren gået og ventet på en melding om den Gærdesanger med Moskva-ring vi fangede her i Gedser den 18. maj. Den kom så lige i dag, så den får I nu, hvor jeg husker det!

Moskva ring

20aug19
+ de 22 og  (2) som er nævnt ovenover

 

 

 


FORRIGE     1  |  ...  |  8  |  9  |  10  |  11  |  12  |  ...  |  24     NÆSTE