Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (311)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)
Se indlæg fra måned: feb. (1)mar. (29)apr. (30)maj (31)juni (16)juli (14)aug. (31)sept. (32)okt. (31)nov. (23)dec. (1)

Stille dag. -men drivvåd

tirsdag 1. oktober 2019
af Vagn Lind

Dagen i dag mindede på mange måder om dagen i går, idet vi heller ikke i dag kunne gennemføre en standard-dag. D.v.s. at vi ikke kunne ringmærke fra morgenstunden og 5 timer frem, da regnen umuliggjorde det. Lidt uheldigt da Højskolen i dag skulle komme forbi for at få et foredrag om ringmærkning med 22 deltagere. Foredraget gennemførte vi i skolestuen og på trods af særdeles fugtigt vejr havde vi i en timestid et enkelt net oppe lige foran ringmærkernes vinduer til haven. Derfor kunne vi også præsentere 2 fugle for publikum. Fuglene sad max. 1 minut i nettet, da vi på skift stod vagt ved vinduet. Alle var godt tilfredse med at få de to ringmærkede fugle at se, så alt i alt var dagen en succes.
Hans havde spurgt om Esben og jeg ville med en tur på stranden med lygter og ketcher i aften og det ville vi da gerne.

Hjemme havde Ramón og Gail fået ideen af åbne et par net henad aften, da regnen var holdt op og jeg skal da love for at der blev gang i den. Lars og jeg lavede mad så der kunne spises før strandturen, men lige da pizzaen var kommet i ovnen blev vi hidkaldt : HJÆLP, der sidder masser af fugle i nettene!

På blot ca 2 timer blev der så fanget 118 nye fugle og resultatet blev at pizzaerne blev mere end ”well done” og var kolde da vi endelig fik dem spist.IMG 20191001 192052
Aftenturen på stranden gav en enkelt Stor Præstekrave (mindst 6 andre var i søgelyset) og vi fik også glæden af at se en Natugle sidde i et træ tæt ved bredden.

IMG 20191001 222642

+ 1 Stor præstekrave

 20191001 204101


FORRIGE     1  |  2  |  3  |   4