Uncategorised

Faglige artikler fra fuglestationen.

Kongeederfugle ved Gedser v/Kenneth Vegeberg Rude
Steppehøg ved Gedser v/Kenneth Vegeberg Rude
Rødtoppet Fuglekonge v/Morten Lisse
Lille Skrigeørn v/Kenneth Vegeberg Rude
Karmindompap v/Morten Lisse

Inspiration fra fuglestationen.

Aftenfalke v/Morten Lisse

Statistik over steppehøg ved Gedser

For 25-30 år siden var det sjældent at se en steppehøg i Danmark. Dengang var arten så ualmindelig, at iagttagelsen skulle godkendes af DOF’s Sjældenhedsudvalg. Sådan er det ikke længere, for steppehøgen er blevet mere almindelig, men det er stadig ikke en art, man lige tager ud og ser. I denne artikel ser vi på forekomsten af steppehøg ved Gedser og omegn, og vi kommer med et bud på, hvornår du skal stå klar ved Gedser for at se en steppehøg.

Om datasættet

Det behandlede data er alt sammen fra dofbasen.dk, og data er forsøgt renset for gengangere. Det er vigtigt at slå fast, at graferne nedenfor, der er genereret ud fra omtalte data, ikke viser det fulde billede af forekomsten af steppehøg ved Gedser, idet det fx ikke er alle observatører, der taster i dofbasen.dk Gedser og omegn dækker over det område, der i dofbasen.dk, kaldes for Gedser. Området omkring Bøtø er eksempelvis ikke med.

Der er trukket data ud fra dofbasen.dk fra 01.01.1900 til og med 11.09.2023, og det kan undre, at første observation af steppehøg ved Gedser er så sent som den 22.09.2002. Er der ingen observationer før september 2002? At arten registreres første gang i 2002 passer dog med, at Blåvand havde den første observation af steppehøg i 2001.

Datasættet er heller ikke renset for outliners, hvilket blandt andet ses ved, at der på datoen 09.10 gennem årene er set hele fem steppehøge. Der er dog tale om tre observationer af fem fugle. Den 09.10.2004 blev der nemlig set hele tre steppehøge på Gedser Odde. Det er også værd at nævne, at data naturligvis er påvirket af antallet af feltaktive observatører, hvilket kan svinge en del fra år til år. Vejret har ligeså stor indflydelse på antallet af registrerede steppehøge ved Gedser.

Hvornår er der størst sandsynlighed for at se steppehøg ved Gedser?

Der er i perioden 2002 til og med 11.09.2023 set i alt 80 Steppehøge ved Gedser, hvoraf 11% (9) er set i 1. halvår og hele 89% (71) er set i 2. halvår. Den tidligste observation er fra den 07.04 og den seneste observation er fra den 23.10.

Grafen viser fordelingen af steppehøge ved Gedser i 1. halvår og 2. halvår.

Steppehøg er dermed en forholdsvis sjælden fugl i 1. halvår med kun 9 observationer, der er gjort i perioden 07.04 - 06.06. Den tidligste observation i 2. halvår er fra den 09.08. Der ses et stigende antal steppehøge i månedsskiftet august/september. Det er i medio september, at der, baseret på data de sidste 21 år, ses flest steppehøge ved Gedser.

Grafen viser alle sammenlagte datoer for de 21 år, som datasættet består af, hvor der er set en eller flere steppehøge. Som nævnt tidligere består de sammenlagte data for datoen den 09.10 af tre observationer af fem fugle. Ud fra, hvad grafen viser, er det i perioden 10.09 - 27.09, at der er størst sandsynlighed for at se steppehøg ved Gedser.

Der er stor forskel på antallet af steppehøge fra år til år

Den første observation af steppehøg ved Gedser blev gjort i 2002. Der er stor forskel på antallet af steppehøge fra år til år. I årene 2008, 2009, 2012 og 2013 er der eksempelvis ikke indrapporteret observationer i dofbasen.dk. 2015 skiller sig ud med hele 13 fordelt på 11 observationer.

Grafen viser antallet af observerede steppehøge ved Gedser i perioden 2002 - 2023 fordelt pr år. Indeværende år (2023) er opdateret til og med 11.09.2023 og med 8 allerede nu tyder det på, at 2023 kan blive endnu bedre end rekordåret 2015 med 11 observationer af 13 fugle.

Køn og alder på steppehøgene

66% af Steppehøgene ved Gedser er unge 1K (1. kalenderår) fugle, hvilket stemmer overens med, at det er efteråret, der er det absolut bedste tidspunkt at se arten ved Gedser. Det er netop om efteråret, at spredningstrækket af 1K fugle fra ynglepladserne i det østlige Europa og Centralasien rammer Danmark. De steppehøge, der trækker gennem Danmark om efteråret, skal til Afrika syd for Sahara for at overvintre.

Grafen viser, at 66% af de steppehøge, der kommer forbi Gedser er 1K fugle.

Det kan måske overraske, at hele 74% af de steppehøge, der er observeret ved Gedser, ikke er kønsbestemt. Allerede som 1K, er det muligt at kønsbestemme arten, men det kræver godt lys og forholdsvis kort afstand. På proportioner og dragtdetaljer, er det også muligt at bestemme 2K hanner fra adulte hanner i efteråret.

Grafen viser, at hele 74% af steppehøgene ved Gedser ikke er kønsbestemt.

Der findes fremragende litteratur om køns- og aldersbestemmelse af steppehøg.

Klaus Malling Olsen har skrevet denne meget grundige artikel om køns- og aldersbestemmelse af steppehøg: Læs den på Club300 https://club300.dk/articles.php?ua=show&id=281 eller Netfugl https://www.netfugl.dk/artikler/1810/feltbestemmelse-af-steppehoeg

Læs mere om steppehøg generelt på DOFbasen / Danmarksfugle: https://dofbasen.dk/danmarksfugle/art/02620

Afslutningsvis opfordrer Gedser Fuglestation alle til at taste såvel ældre som fremtidige fund af steppehøg ind i DOFbasen med så mange informationer som muligt og meget gerne et billede, hvis du har det.

Er der observatører, der har observationer af steppehøg fra før 2002? Og hvad med de år, hvor der er nul observationer, er der mon alligevel observationer fra et eller flere af årene 2008, 2009, 2010 og 2013?