På den særdeles travle dag midt i september, hvor der blev ringmærket mere end 500 fugle på fuglestationen, var jeg om morgenen blevet ringet op af Henrik, der udbad sig hjælp ved nettene. Jeg var kommet det meste af en runde igennem, ifærd med at tømme nettene for fugle, da der sad en han-munk med en helt frisk ring.

Her er munken, en ung han, der er blevet ringmærket i Tjekkiet og senere aflæst i Gedser

   Jeg tænkte straks, at det var en af "vore", der var mærket samme sted for et par dage siden, men stor var min overraskelse, da der stod PRAHA på ringen! Den kom straks ned i et fuglepose til nærmere undersøgelse i "labbet". Den del stod Joshua for med efterfølgende indsendelse af diverse data til Ringmærkningscentralen. Der er nu kommet svar fra Tjekkiet:

    Som det fremgår af genmeldingen, har munken bevæget sig i en nordnordvestlig retning her om efteråret, hvor vi skulle have forventet, at den burde have være fløjet i den modsatte retning. Enten er der gået kuk i dens orienteringsevne, eller også er den blevet trykket af vinden i en for os at bedømme uhensigtsmæssig retning.

   Vi har set det samme fænomen mange gange tidligere med andre arter, og der er måske mening med galskaben: August og september i år har været temmelig sommerlige med lange perioder, hvor et højtryk har ligget over os eller lidt mere østligt. Vindene omkring et højtryk blæser altid "med uret rundt", så en forklaring kunne være, at munken efter mærkningen i Tjekkiet mere eller mindre tilfældigt er blevet taget af de sydøstlige vinde, ført op over Vesteuropa mod Skandinavien og derpå tilbage mod Danmark, hvor vi så fandt den 38 dage senere, meget af tiden i medvind.

   Denne lange omvej er måske mindre energikrævende for en lille fugl end at trække en langt kortere vej direkte mod syd i modvind.

   Hvis fuglen havde haft en gps eller geologger på, kunne denne teori be-eller afkræftes, men der er adskillige eksempler på, at sådan kunne det godt være foregået.

   Fugletrækket er forunderligt!