På denne side kan du finde både nye og gamle nyheder fra Gedser Fuglestation.



Godt i gang med istandsættelse af indre vægge

onsdag 20. juni 2018
Overfladen på fuglestationens vægge er ru med over 1 mm høje pigge. Og der er store revner i dem efter sætningsskader. Det gør de frivillige ved Gedser Fuglestation nu noget ved.
af Bo Kayser

Da det nye hus, Gedser Fuglestation, blev indviet i 2001 var det lavet med grovpigget overflade på alle vægge bortset fra i badeværelserne. Det var vist moderne den gang, men det er vanskeligt at holde rent, vanskeligt at vedligeholde, og man river sig på væggene.

Efter få år begynde der at komme revner i væggene, især de indre vægge, på grund af sætningsskader. De voksede nogle år, men har vist nu stabiliseret sig.

På Gedser Fuglestation havde vi derfor besluttet at gøre noget ved begge dele, når den nye 10-årige kontrakt med Naturstyrelsen om leje af fuglestationen kom på plads. Og det gjorde den i april i år.

Vi har derfor planlagt arbejdet og vurderet omkostningerne til materialer. Naturstyrelsen har lovet at betale op til 20.000 kr., hvis vi selv udfører arbejdet. 

IMG 4823 lille

Før vi gik i gang.

2018 06 17 14.23.15 lille

Der pakkes ned.

2018 06 17 15.14.51 lille

Så er væggene fri til at gå i gang.

Søndag den 17. juni lavede vi de indledende øvelser. Tingene blev tømt ud af mødelokalet og badeværelserne og hylder, skabe m.m. blev fjernet fra væggene.

Tirsdag den 19. juni gik tre mand M/K så for alvor i gang. Der blev repareret revner og huller i rummene, og i mødelokalet blev den piggede overflade på den ene væg slebet af, og den blev efterfølgende spartlet op.

2018 06 19 14.46.32 lille

Den første væg i mødelokalet er slebet og spartlet.

2018 06 19 14.45.44

Revler fyldt ud.

På fredag den 22. juni går vi videre med arbejdet.

I første omgang vil vi sætte mødelokalet og de to badeværelser i stand her i sommer, mens der hverken bor ringmærkere eller træktællere på fuglestationen. Vi skal derfor gerne være færdige til den 15. juli, hvor efterårsringmærkningen starter. Til vinter kommer vi forhåbentlig videre med flere rum.