På denne side kan du finde både nye og gamle nyheder fra Gedser Fuglestation.



'Aktiv af natur' i Horreby Lyng

søndag 20. august 2017
Aktive fra Gedser Fuglestation afholdt 20. august formidlingstur til Horreby Lyng på Nordfalster. Godt 20 deltagere hørte om fugle, insekter, blomster og meget mere. Takket være større fra VELUX FONDEN kunne vi som noget nyt tilbyde deltagerne at låne en kikkert.
af Bo Kayser

Folkene omkring Gedser Fuglestation fungerer nærmest som en naturhistorisk foreninger for Falster. Vi fortæller ikke bare om fugle. Vi formidler så godt vi kan om alt det spændende i naturen lige fra sommerfugle og guldsmede og blomster til svampe.

IMG 8537 lille

I dag havde omkring 20 deltagere valgt at bruge søndagen på at komme ud i naturen i Horreby Lyng.

IMG 8541 lille

Tre deltagere, som var kommet uden kikkert, fik en ekstra positiv oplevelse. Gedser Fuglestation har gennem Friluftsrådets projekt 'Aktiv af natur' fået penge fra VELUX FONDEN til at købe kikkerter og andet udstyr, som kan forbedre vores formidling. I dag var premiere for denne nye mulighed.

IMG 8552

Gert Jeppesen havde inden turen sat snore dyppet i en lage af rødvin og sukker op langs stien. Det tiltrækker dagsommerfugle og sværmere. Vi var hældige at se en del Admiral sommerfugle. Hans Lind kunne fortælle, at dem, der har en lille hvid plet yderst på det forreste røde bånd, er hunner. Det var vist nyt for de fleste af os.

IMG 8569 lille

Efter sommerfuglesnorene gik vi ud over de fine plankestier. Der blev kigget på guldsmede og bl.a. fundet svampen Almindelig Bruskbold.

IMG 8571 lille

Almindelig Bruskbold ligner en støvbold, men er hård at røre ved (støvbolde er bløde). Indeni er den blågrå og lugter grimt af svovl (støvbolde er hvide og dufter godt).

IMG 8585

Der er mange spændende planter i Horreby Lyng. Vi var heldig at finde en stor, tæt bestand af den ret sjældne Spæd Pindsvineknop.

IMG 8577

Mens vi spiste frokost ved borde og bænke, kiggede en flot Stor Springedderkop til. Den ser da hyggelig ud.

Det blev en fin formidlingstur i Friluftsrådet kategori "Fra ældre til ældre" selv om der var få deltagere under 60 år med. Det galdt også hunden.