Nyheder
På denne side kan du finde både nye og gamle nyheder fra Gedser Fuglestation.
Gedser Fuglestation skal lave forbedret biodiversitet og borgerinddragelse
onsdag 16. februar 2022
Guldborgsund Kommune har oprettet en biodiversitetspulje. Vi har søgt puljen og lige indgået aftalen "Forbedret biodiversitet og borgerinddragelse med Gedser Fuglestation". Kommunen giver et tilskud på 37.000 kr. i 2022 til projektet.
af Bo Kayser
Skovblåfugl på Gedser Fuglestation. Foto: Bo Kayser.
Vores opgave bliver bl.a. at forsøge at forøge biodiversiteten på græsområderne ved slåning og bortkørsel af hø. Forekomsten af dagsommerfugle, karplanter og fugle skal kortlægges. Vi skal styre en lokal arbejdsgruppe, som varetager det praktiske med pasning af området. Og vi skal gennemføre formidlingsarrangementer.
Mange tak til Guldborgsund Kommune for at tildele os opgaven.