På denne side kan du finde både nye og gamle nyheder fra Gedser Fuglestation.



Breaking News: EKSTRA BROMBÆRPLUKNING søndag d. 29 aug. 2021

fredag 20. august 2021
På grund af stor efterspørgsel fra publikum - og mange nye bær - åbner vi for den SIDSTE officielle brombær-plukningsdag i år! BEMÆRK: Plukning i området er KUN mellem kl. 12.00 og kl. 16.00, og personalet anviser hvor der må plukkes, for vi prøver at ringmærke fugle under bærplukningen i et nærmere afgrænset område, hvortil gæster ikke har adgang,
af Hans Lind

   Der har været mange brombærplukkere på de to plukkedage i uge 32. Personalet på fuglestationen takker for god ro og orden samt indkomne bidrag, enten kontant i SPONSOR-UGLEN eller via MobilePay (6167 1843). TUSIND TAK, det hjælper vores arbejde med fuglene!

2018 08 02 Brombaer AHL

   Der er rigtig mange bær nu igen, og de trænger til at blive plukket! Selvom man plukker løs, er der rigeligt til fuglene, for de kan æde dem, der hænger lidt højt.

   Vi vil sørge for at stille et par små trappestiger ved huset, som man gerne må låne på dagen til plukningen, bare man stiller dem tilbage til huset, hvor der er kaffe/te på kanden, toilet og adgang til at få vasket sine fingre! Det er også her, at vi viser lidt fangne fugle frem, hvis det lykkes at få fanget nogen her om eftermiddagen.

   Husk selv at medbringe emballage, evt. egen lille trapppestige eller et kosteskaft med en stor krog påsat - god til forsigtigt at trække de højtsiddende grene ned, så de lettere kan plukkes.

Vi ses derude!