Endelig lykkedes det lørdag eftermiddag at få en måge til at hoppe ned i fælden med flere typer lokkemad. Det var en ung Sølvmåge (Larus argentatus) fra i år (1k, første kalenderår), som ikke kunne dy sig, selv om den efter fangsten viste sig at være i rigtig god foderstand. Vi holdt øje med fælden på engen og de måger og krager, der listede sig rundt omkring den fra køkkenvinduet, og da Sølvmågen hoppede ned i buret, spænede Henrik af sted og nåede at få fat i den, før den kunne slippe væk. Mågen fik en vante at bide i og forholdt sig ellers roligt under ringmærkningen.

Den unge Sølvmåge fandt sig næsten roligt i prisen for et stykke brød, mens den blev ringmærket. Farven på øjets iris og næbbet indgår i bestemmelsen af en ung fugl fra i år. Senere bliver både iris og næb blegere og ender med at være gule.

Det lyse 'vindue' med en mørk bagkant på de lange indre primærer/håndsvingfjer er sammen med de tværbåndede dækfjer karakteristiske for unge Sølvmåger. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Sølvmågerne har i flere år været i frit fald, efter at lossepladser og minkfarme i vores del af verden er blevet lukket, og der heller ikke er noget fiskeri med let adgang til mad. Derfor var det ekstra godt, at undersøgelsen af den unge Sølvmåge viste, at den var sund og rask.

En anden fin lille fugl til ringmærkning var vi fælles om. En ung Engpiber (Anthus pratensis) havde forvildet sig ind i vindfanget på marinestationen og var lige til at tage hånd om i et af vinduerne. Henrik, som var på vej ud for at være med til træktælleriet, fik den i hånden med hjem til laboratoriet, hvor den blev bestemt til en ung fugl fra i år, fik ring på og blev sluppet løs. Vi har i de seneste dage haft nogle få Engpibere på ind- og udtræk ved Odden. Ved marinestationen leder de efter mad langs husmurene, hvor sneen er tøet, og de kan komme til at lede efter insekter direkte i græs og urter. Det er sjældent, at de ellers almindelige Engpibere bliver ringmærket på fuglestationen, fordi de ikke kommer ind i haven, hvor nettene er, men bliver ude i områdets åbne landskab.

Engpiberen, som for vild i vindfanget. Det er sjældent, at vi ser dem så detaljeret og tæt på - og i det hele taget fanger fugle af den art. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Om lørdagens træk er der ikke meget at sige. Det blev endnu en dag med små tal, men dog med et bemærkelsesværdigt træk af rovfugle. Bare 20 minutter efter den ikke synlige solopgang bag skydækket, dukkede en flok på 24 Røde Glenter (Milvus milvus) op og trak direkte ud over havet mod syd. Det var nok en flok, som havde overnattet sammen i nærheden. Senere kom der fem mere. Fint var det også med hele fire Blå Kærhøge (Circus cyaneus), hvoraf en var en adult/voksen han, mens vi måtte nøjes med etiketten ’hun-farvet’ til de tre andre. Den første trak ud 20 minutter før solopgang; det er typisk for kærhøgene at være tidligt på færde. Den sidste opgav at trække ud og forsvandt mod nord.

På havet var det interessant at se forskellige arters reaktion på to Gråsæler (Halichoerus grypus). Ederfugle, Sortænder og andre havorienterede arter er vant til at omgås Danmarks største rovdyr. De holder passende afstand ved at svømme væk, mens en flok Gråænder (Anas platyrhynchos) lettede i panik og fløj flere hundrede meter væk, længe før Gråsælerne var i nærheden af dem. En yngre Havørn (Haliaeetus albicilla) forsøgte sig med et testangreb mod Ederfuglene på vandet, men blev jaget væk af Sølvmåger (Larus argentatus), før den nåede at skræmme ænderne.

I fuglestationens have havde vi midt på dagen fornøjelse af omkring 60 Silkehaler (Bombycilla garrulus), som åd masser af røde tjørnebær uden at lade sig forstyrre nævneværdigt, og de var meget smukke i det stærke sollys, som vi havde på det tidspunkt. 

En af Silkehalerne i haven snuppede en klump is imellem bærrene. Måske var den tørstig. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Se alle dagens 42 observationer af 32 arter – en mindre end fredag - på Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på fuglestationen: Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen