Ringmærkning: Det blev en stille, men lærerig dag. Stille fordi trækket i endnu højere grad end i går er gået lidt i stå. Det blev således kun til 32 mærkninger hvilket sammenholdt med 21 genfangster viser at det ikke er meget fuglene flytter sig i øjeblikket, da genfangster jo netop er et tegn på, at fuglene bliver i området omkring Gedser Fuglestation fremfor at trække videre.

Not many birds, but some of them are beautiful ! Bullfinch (Pyrrhula pyrrhula) Foto Théophile Fontaine

Det lærerige indslag kom gennem en henvendelse fra en læser af vores blog, som gjorde opmærksom på, at de forholdsvis mange Træløber (Certhia familiaris) vi har mærket de sidste dage formodentligt stammer fra Sverige, Finland og måske områder længere mod øst. I dette område forekommer nominate racen familiaris hvorimod det er racen macrodactyla, som yngler i Danmark. Racen familiaris kaldes også Nordlig træløber og den kaldes for nominate racen fordi navnet på racen er det samme som på arten.

I går aftes satte vi os derfor ind i hvordan en Træløber af racen familiaris kan kendes fra en macrodactyla og flere af de guider vi anvender skriver, at racen familiaris har et kontrasterende rødligt anstrøg på overgumpen. En karakter, som vi havde bemærket på flere,  af de Træløber vi havde mærket de seneste dage. I dag kikkede vi derfor konsekvent efter denne karakter, som var at finde på begge de Træløber vi mærkede i dag. Karakteren kan ses på billedet nedenfor.

Træløber med tydeligt kontrasterende anstrøg på overgumpen. I følge litteraturen er det tegn på at Træløberen tilhører den nordlige race kaldet familiaris.

Trækket på Odden: Det var en stille dag med hensyn til trækfugle, men til gengæld med solskin og godt selskab. Ole, Victoria og jeg havde en rolig morgen og træktællingen endte på 1794 fugle. På trods af dette havde vi en fin artsdiversitet med 36 forskellige arter af både ænder, gæs, rovfugle og småfugle.

Musvågerne (Buteo buteo) var der mange af i dag, nemlig hele 103. Dertil kom 17 fjeldvåger (Buteo lagopus) med i tællingen. På grund af lighederne mellem de to typer af våger kan de til forveksling ligne hinanden. Et kendetegn for fjeldvågerne er, at de har tre mørke felter, et på hver af knoerne og det tredje på kroppen. Desuden har de op til flere sorte bånd på halen, som også kan bruges til at adskille dem fra musvåger, når man ser dem overflyvende. Det fik vi heldigvis god mulighed for at øve i dag.

Ung Fjeldvåge i dagens træk. Især unge Fjeldvåger skiller sig ud med tre mørke pletter - bugen og knoerne på vingerne, som fremstår mere markante end hos de fleste Musvåger. Som hos unge Musvåger er bagkanten på vingerne og halen diffus og ikke markant sort. 

En voksen/adult Fjeldvåge i dagens træk. Til forskel fra den unge Fjeldvåge har den skarpt aftegnede sorte bagkanter på vingerne og  halen, og øjnene er mørke. Her kan man også se, at Fjeldvågen er tilpasset et barskt klima med fjer på benene helt ned til tæerne. Kønnet er svært af afgøre nedefra på denne ganske mørke variant, men de temmelig mørke dækfjer på den forreste del af vingerne tyder mest på en han. Det er noget af det sjove ved trækket at opleve variationer i dragterne og blive udfordret af dem. 

Ung Musvåge i dagens træk over Gedser Odde. Fuglen kan aldersbestemmes på lyse øjne, men det kan være svært at se. Den mørke bagkant på vingerne er ikke skarpt afgrænset til den hvide bundfarve og heller ikke helt sort. Hannen har mange mørke bånd til forskel fra Fjeldvågerne, og der er ikke nogen bred mørk kant yderst på halen. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Igen i dag var bramgæssene (Branta leucopsis) til stede i stor stil. I løbet af morgenen kom der flere store flokke, som tog en tur ud over havet for at vende om og flyve tilbage til land igen. Det kan være vanskeligt at holde overblik over hvilke der rent faktisk trækker, men nogle af dem forsvandt ud mod solen i øst og er sandsynligvis trukket.

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Nyt fra stationen: Der var fuld af liv på stationen i dag, da vi om formiddagen fik besøg af et hold fra Højskolen Marielyst. Hans og Vibeke tog godt imod dem og de fik set både ringmærkede fugle og oplevede også lidt af trækket set fra stationshaven. En rød glente var venlig at kigge forbi lavt over huset, så man selv uden kikkert tydeligt kunne se dens smukke dragt. Omkring middag sagde vi på gensyn til Victoria, som vi har været glade for at have med ude og tælle trækfugle i det dejlige efterårsvejr. Måske vi får hende at se igen herude med kikkert og skop.

Folk på stationen: Lise Mastrup, Victoria Kongsfelt, Søren Mygind, Théophile Fontaine, Hans Lind, Vibeke Holst Jensen, Óscar Pachá Guerras & Ole Friis Larsen 

Ringmærkningen: 

Trækfugle reagerer ofte på ændringer i vejret og de største dage kommer derfor ofte umiddelbart efter et omslag i vejret. Helt i tråd hermed var mandag en stor dag hvor vi mærkede 182 fugle efter, at vejret var skifte fra ustadigt vejr med hård vind fra nordvest til mere stille klart og køligt vejr. Siden mandag har vi haft nogenlunde samme vejrtype med lette vinde fra vest og nordvest og antallet af fugle har været stødt aftagende og det ser ud til at forsætte de næste par dage. Så vi forsøger os nok med lidt flere åbne net i morgen.

Midt i en relativt rolig dag kom der dog en opmuntring, selv om der skulle gå lidt tid før 10 øren faldt. I hejsenettet tæt på huset sad der en ung Spurvehøg (Accipiter nisus) i præcis samme lomme og ende af nettet som vi fangede en (næsten) identisk Spurvehøg i går. Da vi så, at fuglen havde en ring om benet troede vi derfor at det var den samme, som vi fangede i går.

Spurvehøg (Accipiter nisus) from Finland ! Foto Théophile Fontaine

Lidt efter mødte vi Théophile og fortalte, at vi havde fanget en Spurvehøg med ring, men at det nok bare var den fra i går. Da vi kom til laboratoriet faldt 10 øren så endeligt. Da det første tegn på ringen blev aflæst stemte det ikke med den fra i går og Søren kunne konstatere at vi havde fanget en fugl mærket i Finland. Vi venter spændt på svar på vores genmelding.

Ung (1k) Spurvehøg han mærket i Finland. 

Trækket på Odden: En lidt underlig dag med vekslende dis og sigtbarhed, men også et glimt at solen af og til. Der var ingen vind om morgenen, men efterhånden kom der kold vind fra nordvest. Vi holdt dog stand på den gode plads ved busken gennem hele perioden. Vi var tre fra fuglestationen til at finde fuglene og tælle dem. En time før lukketid gik Victoria og Lise ind til stationen for at se ringmærkning. Til gengæld kom Gert og hjalp til et par timer frem mod slutningen.

Andelen af brune hunner og unger var stadig høj blandt Ederfuglene (Somateria mollissima) med 43,6 procent, men antallet af trækkende Ederfugle var noget lavere end i de foregående dage med 1.902 fugle. I forhold til det samlede træk på 3.127 fugle fordelt på 38 arter var lige under 300 Pibeænder (Mareca penelope) et fint antal.

Bemærkelsesværdigt var det igen at se en stor flok indtrækkende Stære (Sturnus vulgaris). Vi kan ikke vide, om de kom direkte fra Sydsverige, Møn eller Falster længere oppe ad kysten, men vi så også et par Røde Glenter (Milvus milvus) komme ind fra havet, uden at vi forinden havde set nogen trække ud fra land. En samlet flok på 27 Musvåger (Buteo buteo) så også ud til at komme ind over det Sydfalster ude fra havet for blot at krydse over tangen og fortsætte ud over havet mod syd. På fotografier kunne vi se, at det både var unge Musvåger med lyse øjne og voksne/adulte fugle med mørke øjne i flokken. Det tyder på fugle fra Nordsverige, hvor også de voksne/adulte Musvåger trækker væk om vinteren.

Tre fugle fra onsdagens træk af våger over Gedser Odde. Øverst en ung Musvåge med lys iris i øjet, mere diffus bagkant på vingeundersiderne og ikke noget bredt mørkt endebånd på halens underside. Dernæst en voksen/adult Musvåge med mørke øjne og markante sorte bagkanter på såvel vingernes som halens underside. Nederst en adult/voksen Fjeldvåge af hunkøn med markante knopletter, der skilte sig ud fra dækfjerene på vingeundersiderne, mørkere mave end strube og kun to mørke bånd på den ellers hvide hale. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Spurvehøgene (Accipiter nisus) viste tilløb til et rigtigt oktobertræk med 71, hvoraf de fleste kom i den sidste time. Det kan næsten kun blive bedre. Vi har indtil nu registreret 1.350 i dette efterår mod 2.095 i hele efteråret 2024, men sidste år var antallet af Spurvehøge også meget lavt i forhold til et gennemsnit på 3.101 i alle de år, vi har lavet systematisk træktælling for fuglestationen. Vi er således tæt på rekorddatoen på 628 i de fem standardtimer 18. oktober 2022. For to år siden talte vi 526 Spurvehøge på fem timer 30. oktober 2023, så der er chancer for et stort ryk af de små høge et par uger endnu.

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på stationen: Lise Mastrup, Victoria Kongsfelt, Søren Mygind, Théophile Fontaine, Gert Juul Jeppesen, Óscar Pachá Guerras, Ole Friis Larsen 

Ringmærkning: Efter at vi i går fangede over 180 fugle blev det en mere stille dag i dag med 58 mærkninger og 23 genfangster. Det relativt høje antal genfangster i forhold til antallet af mærkninger fortæller, at der ikke har æret den helt store udskiftning af fuglene på Skandinaviens sydspids. Et forhold som formodentligt skyldes at et sydgående nedbørsområde var forbi i løbet af natten. Når det regner undgår fuglene ofte at trække hvilket forklarer det lavere antal fugle.

Blandt de fugle vi fangede var det bemærkelsesværdigt at Træløberen (Certhia familiaris) igen i dag markerede sig med 8 mærkninger og var blandt de mest talrige arter. Af andre bemærkelsesværdige fugle var den sene Løvsanger (Phylloscopus trochilus) fra i går og en meget sen Gulbug (Hippolais icterina).

Endelig er der stadig gang i Halemejserne (Aegithalos caudatus), hvor vi i dag fangede fugle af såvel den nordlige race, caudatus, og den sydlige europaeus.   

Trækket på Odden: Dagen efter det første store ryk af Ederfugle (Somateria mollissima) tegnede ikke godt med støvregn, som ikke kunne ses på DMI’s radar og fortsatte det meste af formiddagen, men trækket af fugle kan altid overraske, og vi var tre fra fuglestationen plus Orla Jakobsen fra lokalområdet, som fik en fin morgen og formiddag med 5.580 fugle fordelt på 40 arter.

Mest bemærkelsesværdigt var nok 860 Pibeænder (Mareca penelope) i blandede flokke, som også indeholdt Krikænder (Anas crecca), Spidsænder (Anas acuta) og andre ænder.

Vores kolleger ved Põõsaspea neem i Estland har for nogle år siden udgivet en rapport om deres erfaringer med trækket af ænder, og i den står, at Pibeænderne måske ligefrem foretrækker at rejse i regn, og at mange ænder i det hele taget ser ud til at være mere tilbøjelige til at trække i overskyet vejr end i solskin.

Denne gråvejrsdag så vi også en hel del flere Ederfugle, end vi ville have forventet efter mandagens store antal, og det var helt fint med lige over 4.000, hvoraf vi fik bestemt 1.706 til hunner og deres unger fra i år. Det var 44,2 procent af de fugle, vi kunne sætte køn og alder på, idet der altid er nogle flokke, der flyver forbi, mens vi har travlt med andre fugle og derfor kun når at få det samlede antal på.

Graferne fra en hollandske database Trektellen, som vi bruger parallelt med DOFbasen, viser de forskellige træk af brune unger og hunner af Ederfugle øverst og mere end et år gamle hanner nederst. Hannernes træk ved Gedser Odde topper i gennemsnit i første uge af oktober (kurven i den nederste grafik), hvorefter det flader ud. Hunnerne og deres unger kommer mest intenst fra midt i oktober til midt i november, men aldrig i samme antal som hannerne. De røde søjler viser trækket i dette efterår til sammenligning med de grønne søjler for sidste år. Lige nu kommer der flere hunner og unger en både gennemsnittet og sidste år med 100 fugle i timen. Hannerne har måske haft deres store ryk tidligere end normalt med over 600 i timen - i vores standardtid - i sidste uge af september. 

Indtil nu har vi i standardtiden registreret 65.123 Ederfugle i dette efterår, så der er stadig langt op til de 176.553, vi talte sidste efterår. Gennemsnittet for alle de år, vi har talt i standardtid er 145.559. Rekorden for fem timer er på 32.325. Så mange talte vi på nogle travle timer 19. oktober 2021.

Lidt Dværgmåger (Hydrocoleus minutus) var med til at krydre oplevelsen. Det samme var en Almindelig Kjove (Stercorarius parasiticus), som jagtede en måge ude over havet, men ikke nåede at blive set af os alle, før den landede på vandet og ikke viste sig igen. Splitternerne (Thalasseus sandvicensis) ser ud til næsten at have forladt Østersøen; vi så kun nogle få – men der plejer altid at komme nogle sene fugle dryssende langt ind i november, så vi har nok ikke set de sidste. På samme måde med en lille håndfuld Landsvaler (Hirundo rustica).

Om eftermiddagen besøgte ringmærkerne Odden. De blev belønnet med en fin Mellemkove og et fint træk af ænder, som viste at trækket denne dag fortsatte efter standardtid.

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på stationen: Lise Mastrup, Victoria Kongsfelt , Søren Mygind, Théophile Fontaine, Mads Elley, Óscar Pachá Guerras, Ole Friis Larsen 

Ringmærkning: Efter nogle dage med blæsevejr havde vinden lagt sig og en klar nat gjorde, at det var nogle grader køligere i morgentimerne end i de seneste par dag. Så det var med nogen spænding vi åbnede nettene for at se om nogle af småfuglene havde reageret på kulden.

Det mest markante indslag var, at vi mærkede hele 11 Træløber (Certhia familiaris), hvilket er over halvdelen af sæsonens mærkninger på i alt 21 individer. Enkelte af  Træløberne var svære at artsbestemme, da de havde et forholdsvist langt næb a la Korttået Træløber (Certhia brachydactyla). Vingetegning og mål pegede dog på Træløber.  Théophile gjorde opmærksom på, at hybrider mellem de to arter er omtalt i litteraturen. Da hybrider ofte forekommer i en zone hvor begge arter forekommer er det derfor relevant at vi sætter os ind i hvordan en hybrid kan påvises, da nogle af de Træløber der kommer til Gedser må formodes at komme fra Sjælland hvor begge arter forekommer.

Billedet til venstre viser en Træløber med et typisk kort næb meden s billedet til højre viser et Træløber med et langt næb, som giver associationer til Korttået Træløber. Begge fugle har dog mørkt eller sort på den yderste del af undernæbbet, hvilket er typisk for Træløber. Foto: Oscar Pacha Guerras

Udover Træløber var 63 Fuglekonger (Regulus regulus) et godt tegn på at det er blevet lidt koldere.

Endelig bød dage på et par sene forekomster i form af en Løvsanger (Phylloscopus trochilus) og en Rødstjert (Phoenicurus phoenicurus). På DOF-basen er en Løvsanger i midten af oktober en såkaldt fænologiart, som skal dokumenteres. Det er hermed gjort med billedet nedenfor, samtidigt med at fuglens vingeformel blev checket. Her adskiller Løvsanger sig bl.a. fra Gransanger (Phylloscopus collybita) på, at Gransangeren har et tydeligt indhak i den ydre fane på den sjette håndsvingfjer, hvilket ikke er tilfældet for Løvsangeren. Håndsvingfjerene er de yderste fjer på fuglens vinge.

Løvsanger. I forhold til Gransanger er Løvsangeren mere gul på undersiden end Gransangeren og vingerne er længere, hvilket giver indtryk af en mere langstrakt fugl. Foto: Oscar Pacha Guerras

Trækket på Odden: Morgenobservationen startede ud i koldt, men smukt vejr og med godt fremmøde på Odden. Dagen viste sig hurtigt at blive alt andet end kedeligt, for allerede fra starten var der masser at tælle - især ederfugle (Somateria mollissima). Det endte da også med at blive en stor dag for lige netop dem med endeligt tal på 12.504 inden for standardtiden.

Blandt det store træk af ederfugle gemte sig også uden sammenligning morgenens højdepunkt. Mens vi havde travlt med at tælle, hørtes pludselig fra Mads besked om en kongeederfugl (Somateria spectabilis) bagerst i en flok. Samtlige fremmødte rettede straks kikkerter og skoper i dens retning og det lykkedes for Ole at få et par billeder, inden flokken kort efter var passeret. Ud fra billederne kunne det ses, at det var en han, som var kommet forbi. Kongeederfugle har hjemme nord for polarcirklen og trækker egentlig ikke mod syd. De, som alligevel dukker op her, er derfor noget på afveje og et sjældent syn.

Kongeederfuglen afslørede sig blandt andet som en lidt mindre fugl sammen med ederfuglene. Til forskel fra ederfugle ses i denne vinkel en sort underside, som når helt op ad kropssiderne til undervingen, hvor ederfuglenes sorte undersider er smallere. Desuden ses kun et lille hvidt felt på venstre vinges overside og  et hoved med mindre næb og en knop, der giver hovedet et mere kantet udseende. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Resten af dagen gik herefter med at tælle den ene flok efter den anden af både ederfugle, ænder og gæs. Vi talte 1241 bramgæs (Branta leucopsis) i dag, så de er også godt i gang med at trække sydpå nu.

Andre bemærkelsesværdige arter fra morgenen og formiddagen var trækkende sølvhejrer (Ardea alba), flere traner (Grus grus), tre havørne (Haliaeetus albicilla) og nogle få sortgrå ryler (Calidris maritima). Sidstnævnte kunne vi se sidde på betonklodserne ved kysten, hvor de hvilede sig mellem bølgerne, der skyllede op, inden de fløj videre igen.

Om eftermiddagen tog Óscar og Théo ud på Odden og her dukkede endnu en uventet gæst op. Nemlig en sort ibis (Plegadis falcinellus), som passerede forbi! Det blev også til nogle billeder af den sjældne gæst sydfra med den metalliske fjerdragt og lange spoveagtige næb.

What a suprise when we were about to go back home ! Glossy ibis (Plegadis falcinellus). Foto: Théophile Fontaine

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Nyt fra stationen: I formiddags tog Susanne hjem. Vi sender herfra en stor tak for godt selskab og indsats til ringmærkning den sidste uges tid!

Folk på stationen: Lise Mastrup, Susanne Primdahl, Søren Mygind, Théophile Fontaine, Ole Friis Larsen, Mads Elley og Óscar Pachá Guerras

Ringmærkningen: Det blev endnu en stille dag ved nettene i stationshaven, og alligevel fik vi lige så langsomt sneget os op på næsten det dobbelte antal ringmærkninger i forhold til i går.
Det passede Karen Marie godt, at vi ikke havde travlt, for så havde vi tid til at hjælpe hende med at træne brug af bogen "Identification Guide to Birds in the Hand" til aldersbestemmelse af de fugle, vi ringmærkede.

Midt på formiddagen kom Hans og Benny forbi. Benny skulle hente nye forsyninger af ringe, og derefter fik Hans besøg af nogle gæster, som skulle se stationen. Heldigvis havde vi også lidt forskellige fugle, han kunne vise frem. To af gæsterne var børn, som var vældig interesserede i, hvordan fuglene blev ringmærket og vejet.

Jeg (Susanne) pakker mine ting sammen i morgen og kører hjem til Stoholm. Det har som sædvanligt været hyggeligt at tilbringe tid på stationen sammen med både gamle kendinge og nye bekendtskaber, omend det var lige rigeligt stressende de første dage med flere hundrede ringmærkninger om dagen. Heldigvis har jeg været i godt selskab, og vi og fuglene kom sikkert igennem ringmærkningsarbejdet.

Den ene af dagens to finker var denne unge (1k) Kvækerfinke han.   Foto: Théophile Fontaine.

Den anden finke var en ung (1k) Dompap hun.   Foto: Théophile Fontaine.

Dagens ringmærkede (RI) og aflæste (RC) fugle:

Trækket på Odden: Klokken lidt i 7 i morges stod Søren Mygind og jeg (Lise) klar ude ved Odden. Kort efter fik vi selskab af både Søren Leth-Nissen, Morten og Benjamin Lisse, som alle var meget hjælpsomme til at tælle. Dagen startede herefter stille ud. Det var diset over både hav og land, så det begrænsede selvsagt hvor mange fugle vi havde mulighed for at se. Alligevel var der en del træk forbi Odden og sigtbarheden blev heldigvis bedre i løbet af formiddagen. Det endte med, at vi talte lige knap 2000 ederfugle (Somateria mollissima) inden for standardtiden, som dermed igen blev morgenobservationens mest talrige havfugl.

Det skulle desuden vise sig, at dagen ville bringe flere glædelige overraskelser. Den første kom klokken lidt i 10, da en mosehornugle (Asio flammeus) fløj fra land ud over havet. Resten af formiddagen dukkede den op med jævne mellemrum, først flyvende mod syd og senere tilbage nordpå. Den gav anledning til lidt snak om hvorvidt vi havde med en mose- eller skovhornugle (Asio otus) at gøre. Søren Leth-Nissen fik heldigvis taget nogle rigtig fine billeder af den, hvor man på den sorte underside af vingespidsen og den hvide bagkant af vingen kan se, at det er en mosehornugle. Den var klart en af morgenens højdepunkter og er simpelthen så flot at følge når den flyver afslappet ud over havet og landskabet i godt lys.

Dagens mosehornugle. De sorte vingespidser på undersiden af vingen og hvide bagkant adskiller den her fra skovhornuglen. Foto: Søren Leth-Nissen.

Knortegæs så vi også og i en flok mørkbugede knortegæs (Branta bernicla bernicla) så vi i dag en enkelt lysbuget (Branta bernicla hrota). Denne gjorde sig bemærket, da den mørkbugede underart er den hyppigste her ved Gedser Odde. Den lysbugede var derfor en uventet gæst, som vi var begejstrede for at se.

Det var desuden bemærkelsesværdigt, at der var flere toppede skalleslugere (Mergus serrator) end de foregående dage, nemlig hele 304 inden for standardtiden. Nogle alke (Alca torda) kiggede også forbi, blandt andet en flok på fire. Da jeg fangede dem i skopet, blev jeg i første omgang i tvivl om hvorvidt det var alke, da jeg ikke før har set dem flyve i flok, men den var god nok.

Den sidste times tid livede det pludselig rigtig meget op, ikke mindst grundet ringduer (Columba palumbus). Flokke på mange hundrede trak over land mod sydvest og der var pludselig rigeligt at se til med også flere gæs, havfugle og endda en flok traner (Grus grus) dertil. Dagens tælling endte således med også at inkludere lige knap 16.000 ringduer.

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Nyt fra stationen: Efter frokost sagde vi på gensyn til Karen Marie og Søren, som vi har været glade for at have på besøg henover weekenden. Det lød heldigvis på dem som om at det ikke er sidste gang de kommer forbi stationen. Lige inden de tog afsted ankom Óscar, som skal være med til ringmærkningen den næste uges tid. Vi håber derfor på godt vejr og en masse fine fugle i nettene.

Folk på stationen: Lise Mastrup, Susanne Primdahl, Karen Marie Leth-Nissen, Søren Leth-Nissen, Søren Mygind, Théophile Fontaine, Ole Friis Larsen og Óscar Pachá Guerras

Frivillige fra fuglestationen i læ på Odden lørdag morgen. Foto: Søren Leth-Nissen

Ringmærkningen/The ringing: There was a strong wind in the garden this morning. We decided to open only the sheltered nets, which represented 128 m. The first round was evocative of the day: just a few birds, but with a little surprise. Our leucistic Robin (Rødhals) friend was in the last net. This is the fourth time we have caught it, and it is still not very fat.

Although the nets were full of leaves rather than birds, we could observe a great migration in the sky above the garden, with huge flocks of Chaffinches (Bogfinke), Siskins (Grønsisken) and thrushes (Drossel), as well as a few redpolls and two great spotted woodpeckers.

Today was also Grace's last day here before a week's holiday and her return to Australia. It was a pleasure to ring with her and we hope she will come back. We wish her good times and a safe return.

Musvit (Great tit)   Foto: Théophile Fontaine

Hopefully the decrease in wind tomorrow will bring us a few more birds. Susanne and I are ready.

Dagens ringmærkede (RI) og aflæste (RC) fugle:

Trækket på Odden: En smuk oplevelse at være et helt hold på op til ni fra fuglestationen sammen ude at tælle og nyde dagens morgentræk. Vinden var lidt rå, men vi fandt godt læ langs en af murene på den gamle marinestation og fik endda lidt sol undervejs. Det blev til 3.319 fugle på træk fordelt på 43 arter, hvoraf halvdelen, 1.622, var Ederfugle (Somateria mollissima).

Den unge Dværgmåge ved Odden lørdag morgen havde skiftet nogle af de mørke fjer på ryggen ud med grå fjer i fældningen fra første ungfugledragt til første vinterdragt. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Især nød vi en god trafik af de elegante Dværgmåger (Hydrocoleus minutus), som er en af specialiteterne ved hele Nordens sydligste punkt. Der var både adulte/voksne fugle med deres dybsorte vingeundersider og unge fugle med deres karakteristiske mørke tegninger på oversiden. Der var flere perioder med god tid til at få de små mågers terneagtige flugt ’ind under huden’, og det er vel den allerbedste måde at kende fuglene på.

Morgenens Blå Kærhøg ved Odden havde flere træk, der afslørede den som en ung hun i sit første kalenderår (1k). På oversiden sås tværbåndene på vingerne næsten kun på de lange håndsvingfjer yderst på vingerne, som også afslørede alderen med en perlerække af lyse spidser på de lange dækfjer. Fuglen havde desuden mørke øjne, hvor unge hanner og ældre hunner har lyse øjne. Ifølge litteraturen er det også de unge hunner, der har mest lys halsring, som kan få dem til at minde om Steppehøg (Circus macrourus). Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Fint var det også at se en adult/voksen han Vandrefalk (Falco peregrinus) fortære sit bytte i luften over standen, før den trak videre mod syd, ligesom morgenen bød på en flot ung hun Blå Kærhøg (Circus cyaneus), som dog ikke trak ud, men forsvandt over markerne mod nord fulgt af nogle af de lokale krager. Mens vi er ved de farvestrålende oplevelser, var vi også glade for flokken af Stillitser (Carduelis carduelis), der hvirvlede rundt i luften over områdets bevoksninger af vilde urter. En god oktoberdag med småfugle, som vi dog ikke dækkede særlig grundigt; langs muren kunne vi kun se noget af det træk, og vi kunne ikke med sikkerhed konstatere, om fuglene trak ud over havet og forsvandt, eller det var de samme fugle, vi så flere gange.

Værd at nævne er også en helt ung Sule (Morus bassanus), som fouragerede en tid tæt på kysten, før den forsvandt mod nord. Måske var det især dejligt, at det var en ung Sule; for nogle få år siden blev Suler et dagligt syn ved Odden, men så udbrød der fugleinfluenza i ynglekolonierne, og vi ser nu kun ganske få Suler i området. Forhåbentlig er dagens unge fugl et tegn på, at bestanden igen er ved at blive så stor, at flere omstrejfende Suler kommer ind i Østersøen.

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Nyt fra stationen: Grace Marsh havde lørdag morgen sin sidste arbejdsdag hos os, før hun skulle en uge til Norge og derefter hjem til Australien. Hun har fået mere erfaring i både ringmærkning og træktælling. Fra Odden kan hun blandt andet tage et bedre kendskab til bestemmelse af andefugle i modlys med hjem. I Australien har de en anden art Skeand, end vi har, men profilen er den samme, når hun skal finde den i flokke af ænder der.

Den australske Skeand (Spatula rhynchotis) ser lidt anderledes ud, men silhuetten med det store næb er den samme, og derfor kan erfaringer fra en ene verdensdel ofte også bruges i andre. Denne han af underarten variegata hører til i New Zealand. Arkivfoto: Ole Friis Larsen/GFU

Folk på stationen: Lise Mastrup, Grace Marsh, Susanne Primdahl, Eva Heering, Karen Marie Leth-Nissen, Søren Leth-Nissen, Søren Mygind, Théophile Fontaine, Ole Friis Larsen 

The ringing: This morning was quite a change from the chaos earlier in the week. With only 76 birds of nine species, it was a calm, enjoyable morning. Less birds in the nets meant we had more time to appreciate the birds we caught in the hand, compare individuals of different age and sex, and discuss points of identification in more detail. In summary, it is an excellent environment to learn from more experienced ringers like Susanne and Théo!

The most common species caught today were Gærdesmutte (Wren) and Rødhals (Robin). We also caught five Vindrossel (Redwing) – it was my first time seeing these birds, so seeing a new bird before leaving was nice! We had a first calendar year bird and an adult in the same round, so it was also good to have the time to compare these individuals and see the distinctions in age and moult limits very clearly.

Vindrossel (Redwing).Foto Théophile Fontaine

We also had a few Blåmejse (Blue Tit), including a young male, which was very beautiful. Despite their sharp beaks, they are such a lovely bird to see up close – even their legs are tinted blue.

Young male Blåmejse (Blue Tit). Foto: Théophile Fontaine

Tonight will be my last night at Gedser! Tomorrow I will do my last ringing survey, then leave in the afternoon. Thank you to everyone who has made my time here so special, I have enjoyed learning new birds, meeting new people, and both ringing and counting migration very much. I hope to visit Gedser again in the future! Bye for now…

Trækket på Odden: I dag vendte jeg (Lise) tilbage til træktællingen efter en god uges tid på ringmærkningsholdet. Omkring halvvejs gennem dagens morgenobservation spurgte jeg Ole, om han troede vi ville nå over 500 fugle i dagens tælling. Det siger noget om antallet af fugle i dag, som dog trods alt nåede op på 733 individer fordelt på hele 32 arter.

Ederfuglene (Somateria mollissima) talte med 421 individer stadig størstedelen af trækfuglene. Derudover var der flere spurvehøge (Accipiter nisus) end de foregående dage. 23 af dem trak, nogle med "hjælp" fra de lokale krager, som fulgte dem et stykke ud. Kragerne foretrækker vidst at have trætoppene og markerne på Odden fri for spurvehøgene, hvis ellers de kan få lov.

Over havet spottede Ole desuden en havlit (Clangula hyemalis), som han bagefter fandt i Collins Bird Guide og forklarede mig, hvordan man genkender. Jeg krydser fingre for at der kommer flere forbi, så jeg også kan lære den at kende.

Dagens Hvepsevåge var en af de seneste, der er set om efteråret ved Gedser Odde. Det sorte næb, den gule vokshud og det mørke øje viste, at det var en ung fugl fra i år. Foto: Morten Scheller

Vi fik os også en glædelig overraskelse, da en af de lokale fotografer kom forbi og viste et billede, han netop havde taget af en hvepsevåge (Pernis apivorus). Siden fuglestationen begyndte at foretage standardtællinger på Gedser Odde i 2019, er årets sidste hvepsevåge typisk blevet set i starten af oktober og den allerseneste observation har hidtil været den 11. oktober. Dagens hvepsevåge bliver derfor lige akkurat den næstseneste observation af sin slags, når det kommer til fuglestationens standardtælling.

Folk på stationen: Lise Mastrup, Grace Marsh, Susanne Primdahl,  Eva Heering, Eva Heering, Karen Marie Leth-Nissen, Søren Leth-Nissen, Søren Mygind, Théophile Fontaine, Ole Friis Larsen 

Ringmærkning: 

This morning, Susanne, Lise and I were surprised to find lots of Wrens (Gærdesmutte) in the first net. We quickly realised that it was going to be a busy morning ! At 7:15am, I took my place in the lab to ring all the birds, while Susanne and Lise did the rounds non-stop until 9:30am — it was intense ! The second part of the morning was less intense; the sun came out and we had some Siskins (Grønsisken) and 3 Eurasian treecreepers (Træløber) in the nets.

Eurasian treecreepers (Træløber), foto Théophile Fontaine

The most abundant species were the Wrens (Gærdesmutte) and Robins (Rødhals), but we also had the pleasure of catching some beautiful species, such as a young male Brambling (Kvækerfinke) and an adult male Bullfinch (Dompap). However, the highlight of the day was undoubtedly the female Blackcap (Munk) with a ring from the Czech Republic !

No pictures of Wren, but here is a Chiffchaff (Gransanger) ! Foto Théophile Fontaine

It seems that the abundance of each species is changing; over the last two or three days, we have caught more Thrushes (Drossels) and Blackcaps (Munk), with 11 Song Thrushes (Sangdrossel) and 20 Blackcaps (Munk) this morning. The same applies to the Wrens (Gærdesmutte) and Robins (Rødhals). On the other hand, Goldcrests (Fuglekonge) have been more discreet these past few days.

I’m curious to see what the north wind will bring us in the coming days.

Trækket på Odden: It was a lovely day out on the point, which makes me all the sadder to be leaving! This was my last morning counting migration before leaving Gedser for the season, so it was nice to finish with sunshine and calm seas.

We saw 44 species this morning, which is quite amazing. However, it was still a fairly quiet day, as it was often just a few individuals per species – there were 2300 individuals in total.

Eiders (Ederfugl) still dominated the day, with some 1400 individuals. We had more waders than in previous days, with a few flocks of Dunlins (Almindelig ryle), Sanderlings (Sandløber), and Golden Plover (Hjejle). Also notable were the Common Gulls (Stormmåge) and Black-headed Gulls (Hættemåge) which seem to be continuing their migration. We are beginning to see higher numbers of Barnacle Geese (Bramgås) – we had 147 today!

There were also several flocks of passerine birds out at the tip today, including many beautiful Goldfinch (Stillits). They like to land on the dried flowers around the edge of the field behind us while deciding whether to migrate or not. They have a charming, metallic call, which is instantly recognisable and is our cue to take a break from the sea and look for them!

It's been a very enjoyable experience learning to count the migration here and I think I will miss sunrises by the ocean here at Gedser very much! It has definitely inspired me to learn and watch more ducks and seabirds back home in Australia. Two more days of ringing for me, and then I will have to say goodbye to Gedser – until the next time!

Folk på stationen: Lise Mastrup, Grace Marsh, Susanne Primdahl, Théophile Fontaine og Ole Friis Larsen 

Ringmærkning: Ovenpå gårsdagens fuglemængder, var vi på forhånd blevet enige om at åbne lidt færre net, med den forventning at forholdene i dag ville være lignende dem i går. I så fald ville vi have bedre tid til fuglene og de første par runder var der da også rigeligt at have at gøre med. Blandt andet fik vi besøg af en flok halemejser (Aegithalos caudatus). Théo bemærkede at deres hoveder var meget hvide, da der findes to underarter af halemejser, hvoraf dem længere sydpå (i blandt andet Frankrig) har sorte bånd på hovedet. Dem vi møder her i Danmark er dog typisk en blanding mellem de to underarter. Altid interessant at lære om de små forskelle blandt arterne vi ser i hånden.

En af dagens i alt 7 halemejser. Det hvide hoved afslører, at denne tilhører den nordlige underart. Foto: Théophile Fontaine.

Vi var også glade for at have en rørsanger (Acrocephalus scirpaceus) forbi nettene. Da denne kan forveksles med en kærsanger, var det her nødvendigt at måle den indsnævring af vingen, der findes på P2 (2. vingefjer). Det er en lille, men vigtig detalje, som sammen med vingelængden kan bekræfte, om man har med en rørsanger at gøre. Det kunne vi heldigvis med sikkerhed sige, at vi havde.

Herefter faldt det meget til ro og vi havde flere runder med en håndfuld fugle og indimellem runder med lidt flere. Vi snakkede om, hvor svært det er at forsøge at forudsige dagene, da vi jo netop havde åbnet færre net med tanke på, at der nok ville være masser at se til alligevel. I forlængelse af den snak åbnede vi spurvehøgnettene, fordi vi netop havde set nogle flyve omkring i haven. Det gav lidt ekstra småfugle, men desværre ingen spurvehøge.

Sidst på dagen havde vi en sen efterårsgæst i form af en fin ung rødstjert (Phoenicurus phoenicurus) hun. De fleste af hendes artsfæller er allerede trukket videre fra Danmark på deres vej mod Afrika, så vi håber, at hun også snart er godt på vej derned.

1k rødstjert hun. Foto: Théophile Fontaine.

Efter standardtiden sluttede, holdte vi nogle af nettene åbne, for ved hjælp af lydoptagelser at forsøge at fange nogle siskener. Det blev til en enkelt ung grønsisken (Carduelis spinus) han og nogle flere af vores gode venner rødhalsene (Erithacus rubecula).

Apropos rødhalsene havde vi en bekendt blandt dem i dag - nemlig en genfangst af den leucistiske (bleg) rødhals, som oprindeligt blev ringmærket tidligere på sæsonen og åbenbart er blevet hængende i haven omkring stationen siden da.

Trækket på Odden: En overskyet morgen med tilløb til regn det meste af tiden, men det blev aldrig rigtig til noget, og igen var det Ederfuglene (Somateria mollissima), der dominerede trækket med næsten 2.300 af standardtidens 2.800 fugle fordelt på 25 arter. Andelen af brune hunner og ungfugle har været stigende de seneste dage, og nåede denne onsdag 23,5 procent.

Selv om trækket i de seneste dage har været domineret af Ederfugle, mangler der mange endnu. Vi har i efterårstrækket indtil nu registreret 40.360 Ederfugle mod 176.553 sidste år og et årligt gennemsnit for efterårsmånederne på 142.000 over flere år.

Der bliver taget mange knivskarpe og flotte billeder af fugle, men billederne kan også være gode, selv om de er teknisk dårlige, hvis vi kan bruge dem til dokumentation for arter, eller vi kan bestemme arter, som vi ikke kunne klare ude på observationsposten. Mosehornuglen øverst er taget på stor afstand og under meget ringe lysforhold i støvregn omkring solopgang, men man kan godt se en markant mørk tegning på vingespidsen, som er typisk for arten. 

Ederfuglene blev farveløse på grund af det overskyede vejr og afstanden, men billedet af en tilfældig flok viser 5 brune fugle sammen med 25 adulte/voksne hanner - tæt på dagens samlede andel af hunner og unge fugle.

Tirsdag var der en Munk (Sylvia atricapilla) i busken yderst mod syd, og det var nok den samme fugl onsdag på samme sted. Den rødbrune kallot tyder på en hun, enten en ung eller en voksen/adult fugl. Munkene skal kun til Sydeuropa for at overvintre, men de fleste er væk. Nogle flyver til England, og enkelte bliver i Danmark. Fotos: Ole Friis Larsen/GFU

I det tidlige, men stadig temmelig dunkle morgenlys omkring solopgang fik vi øje på en Mosehornugle (Asio flammeus), som de lokale krager ikke ville have i området. Det endte med, at den forsvandt mod nord. Derudover havde vi fin underholdning af en Rødhals (Erithacus rubicula), som ledte efter mad så tæt på os, at den nogle gange brugte vores cykeltrailer og en kamerarygsæk som udsigtsposter.

Sidst på eftermiddagen var Théophile en tur ude på spidsen for at se på træk. Også han oplevede en dominans af Ederfugle med 341 af 861 fugle og med Pibeænderne (Mareca penelope) på andenpladsen, akkurat som i vores morgentælling.

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på stationen: Lise Mastrup, Grace Marsh, Susanne Primdahl, Théophile Fontaine, Ole Friis Larsen og Liva Gerd Bonnesen

Ringmærkningen: Lad os indrømme det med det samme - vi fik desværre ikke lavet en standardmærkning i dag.
Vi havde valgt den forsigtige linje med kun 182 meter net åbne, hvor alle net tilsammen ville have udgjort 285 meter. Men efter halvanden time blev vi alligevel nødt til at lukke 60 meter for at kunne følge med, og når vi ændrer på antallet af net, tæller dagen ikke længere med som en standardmærkning.

Vi havde rigtig mange Gærdesmutter, Gransangere og Rødhalse fra morgenstunden, og efter et par runder begyndte Fuglekongerne også at røre på sig.
Udover de nævnte arter, som udgjorde langt størstedelen af dagens fugle, havde vi rigtig meget forskelligt i mindre mængder, så da nettene blev lukket, havde vi haft 16 forskellige arter forbi ringmærkningsbordene.

Først hen mod slutningen af ringmærkningsperioden havde vi tid til at tænke på at fotografere, men et par små farverige fugle kan vi dele med jer.

Her er en ung Blåmejse fra i år (1k). Blåmejserne er rigtig flittige til at bide ringmærkerne i fingrene, og når de ikke lige bider, skal jeg da love for, at de kan sende et blik, der ikke er til at misforstå.  Foto: Susanne Primdahl

En anden fugl, der satte kulør på dagen, var denne fuldvoksne (2k+) Grønsisken han.  Foto: Lise Mastrup

En Grønsisken er meget mere blid af temperament end Blåmejsen, så vi fik også lov til at tage et billede fra rygsiden, hvor man også kan se den flotte hale.  Foto: Lise Mastrup

Lise fik ringmærket sin allerførste Spurvehøg - en flot voksen han, som blev fanget på samme runde som en ung han fra i år. Det gav mulighed for at fotografere begge fugle på én gang, så man tydeligt kan se forskellen i både fjerdragt og øjenfarve

Her ses de to Spurvehøge, hvor det er den unge fugl til venstre i billedet og den voksne til højre.  Foto: Susanne Primdahl

Og så slutter ringmærkningsteamet dagens beretning af med et nærbillede af den voksne Spurvehøg med det flotte orange øje.  Foto: Susanne Primdahl

Dagens ringmærkede (RI) og aflæste (RC) fugle:

Trækket på Odden: En stille tirsdag efter weekendens regn og blæst. Morgenen var overskyet, og der var lidt fugt i luften, men næsten ingen vind. I standardtiden kom der mest Ederfugle (Somateria mollissima) med lidt over 1.500 af tidens samlede træk på lige under 2.300 fugle, fordelt på 29 arter. Derudover kom der især flokke af Bramgæs (Branta leucopsis), Mørkbugede Knortegæs (Branta bernicla bernicla) og noget sivetræk af Hættemåger (Chroicocephalus ridibundus).

En Stor Flagspætte (Dendrocopos major) var helt ude ved kanten af kystskrænten, før den vendte om, nåede den lige at tjekke, om der skulle være noget at æde på en stolpe, som en lokal fuglefotograf har sat op i weekenden, netop som en service til fotogene fugle. Vi så også en Rørspurv bruge stolpen som udsigtspunkt - så den ser ud til at virke efter hensigten. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Et stort træk af småfugle var spektakulært, men foregik mest spredt og højt, så vi kunne nyde det, men ikke dække det.

I perioder kom der lidt Landsvaler (Hirundo rustica), men vi så også flokke af finker, hvoraf især Grønirisker (Chloris chloris), Tornirisker (Linaria cannabina) og Stillitser (Carduelis carduelis) fløj omkring og fouragerede på stubmarken og i urter ved den gamle marinestation. I buskene så vi Rødhalse (Erithacus rubicula), hvoraf især en ved skøn at se, da den hoppede rundt imellem os og fandt mad på observationsposten, Gransangere (Phylloscopus collybita) og flere Rørspurve (Emberiza schoeniclus). Grace fik øje på en Sangdrossel (Turdus philomelos), og der var en hunfarvet Munk (Sylvia atricapilla) i de yderste buske.

Efter lukketid så vi flere hundrede Ringduer (Columba palumbus) i tre store flokke over området.

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

EuroBirdwatch 25: Selv om de to bidrag fra Danmark (fuglestationerne i Skagen og Gedser) druknede i weekendens storm, var der andre steder med bedre vejr, og der kom 27.559 mennesker til 834 arrangementer om trækfugle i 29 europæiske lande. Samlet blev der set 2,82 millioner fugle. Der var flest arrangementer i Ungarn, hvor vores kolleger i BirdLife var værter på 183 lokaliteter, fulgt af 79 arrangemnter i Holland og 67 i Grækenland.

De mange arrangementer i Ungarn gav også flest besøgende med 10.891 deltagere. Der blev set flest fugle i Finland, nemlig 1.235.000. De tre mest set arter af fugle ved alle arrangementerne var Bramgæs (Branta leucopsis), Stære (Sturnus vulgaris) og Bogfinker (Fringilla coelebs).

Folk på stationen: Lise Mastrup, Grace Marsh, Susanne Primdahl, Théophile Fontaine, Ole Friis Larsen og Liva Gerd Bonnesen