Ringmærkningen: On days like this, I notice how quiet it can be out here. As the wind had completely died down last night, we could not hear any sounds this morning, not even the leaves of poplars rattling. Only the cackling of Geese in the nearby fields broke the silence. Together with mist and a completely grey sky, the autumn atmosphere was perfect! This slightly unsettling weather seemingly also made birds less active. Over the course of the morning, we only caught a total of 36 birds and did not hear much more in the garden. The only exception were a couple of Fieldfares (Turdus pilaris, „thrush thrush“) actually inside the garden and flying around. This made us hopeful to catch these spectacularly colourful thrushes but sadly, it didn’t happen. Instead, we again got a nice amount of other trushes, specifically Eurasian Blackbirds (Turdus merula, „blackbird thrush“), Song Thrushes (Turdus philomelos, „song-loving thrush“) and Redwings (Turdus iliacus, „flanked thrush“). This allowed us to compare sizes and patterns of these birds and also to examine intraspecific variation and sexual dimorphism (in Blackbirds).

The four types of Eurasian Blackbirds we distinguish. Top: 1k birds, bottom: 2k+ birds. Left: females, right: males. Only the adult males are very easily recognisable, all other types need a bit more looking-into. Often it is moult limits in the greater coverts that we look out for to determine the age. Generally speaking, females are likely to have a spotted breast while males are more unicolour black or dark brown. Still, ageing and sexing a Blackbird can sometimes be difficult and in rare cases even Alba, our Blackbird expert, leaves them unidentified. Pictures: Alba M. Holmberg and Marek Ebert

On this Redwing, the namesake red underwings and armpits are not visible as they are obscured by the wings themselves. Still, these thrushes can quite easily be identified by their small size and their remarkable light supercilium (the stripe above the eye). Redwings do not breed in Denmark, these birds here most likely come from Scandinavia and western Russia. Picture: Marek Ebert

We did not only catch thrushes though. The usual Eurasian Wrens (Troglodytes troglodytes, „troglodyte“), the masters of entanglement, were also present in decent numbers. Other nice catches included a Eurasian Bullfinch (Pyrrhula pyrrhula, „flame colour“) and two Redpolls (Acanthis flammea, „flame-coloured redpoll“). Both species belong to the finch family but have totally different lifestyles, diets and anatomies. What they share is an amazing red colour and incredible cuteness.

These two Redpolls probably somewhat belong together, as they have been caught in the same net. Left: 1k male, rigth: 2k+ female. As I already wrote, sexing Redpolls can be a challenge. In these two though, it was possible. You have to take both age and colouration into account and sometimes you are able to conclude a gender. Picture: Alba M. Holmberg

Trækket på Odden: Der kommer en del udlændinge på Odden, ikke bare fra fuglestationen, men også folk på gennemrejse, mens de venter på en færgeforbindelse eller folk, der opsøger lokaliteten, fordi de har set vores tal i DOFbasen eller et andet sted. For det meste har vi folk ude, som han hjælpe med engelske navne på arterne, men lørdag morgen kom vi alligevel til kort, da Yi Xu havde taget turen fra København kikkert, teleskop og det rigtigt fotoudstyr for at se, hvad Gedser Odde var for en lokalitet. ”Jeg kender ikke de engelske navne på arterne, jeg kan dem kun på kinesisk”, erklærede den venligt smilende mand, som i øvrigt var mere interesseret i vores helt almindelige Sortænder (Melanitta nigra) end vores sjældne Amerikanske Sortand (Melanitta americana), som var en art, han havde set før et andet sted i verden.

Der var ikke meget træk på denne grå og kolde morgen, men dog en hel del flere end dagen før, især var der en del flokke af Brangæs (Branta leucopsis), som kom trækkende ind over land fra øst og nordøst, og selv om vores kinesiske gæst frøs om fingrene blev han tilstrækkelig begejstret til at spørge om de bedste tidspunkter for fugletræk ved Gedser Odde og lovede at komme igen et par gange næste år. Skal vi nu øve os i kinesiske fuglenavne eller satse på, at han får lært de engelske navne?

Værd at bemærke var også en Mosehornugle (Asio flammeus), som dukkede op tæt på os, men hurtigt forsvandt mod nord. Senere fortalte fotografen Morten Scheller, at han havde set den flyve omkring og formentlig ind i fuglestationens have. Der fløj den op fra en kvasbunke sidst på eftermiddagen, da to af os gik en tur for at finde den Amerikanske Sortand.

Vi så den komme helt op på stranden, men den røg hurtigt ud på vandet igen, da der var flere mennesker ude at gå tur langs stranden. Så tæt på har vi ikke set den før.

 Vores Amerikanske Sortand helt inde på land. Tidspunktet for den sene fældning passer ifølge litteraturen bedst på en et år gammel fugl. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

En familie af Mørkbugede Knortegæs (Branta bernicla bernicla) så ud til at have taget en pause i trækket. To adulte/voksne fugle og tre unge fra i år svømmede langs stranden hele morgenen og skrabede vandplanter af betonklodserne i vandet. Da et større antal Bramgæs landede på marken ved Odden for at æde roerester, fløj de fem Knortegæs også op på marken og landede mellem Bramgæssene.

Knortegæs af den mørkbugede underart er de mest gråtonede af flere underarter. De voksne forældrefugle har hvide markeringer på halsen; det har ungerne ikke. Bemærk også, at ungerne har bånd af lyse fjerspidser på vingerne, som de voksne til gengæld ikke har. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Også en af efterårets første Snespurve (Plectrophenax nivalis) er værd at nævne. Den trak ikke ud, så måske er der chance for både Snespurve og Mosehornugle i søndagens trafik.

Fugle registreret i standardtiden: 1.365. Arter: 25. Tællingen startet 06:41, sluttet klokken 11:41.

Se alle dagens observationer på Gedser Odde i DOFbasen.

Nyt fra stationen: Børge Langkilde tog hjem til Fyn efter dagens standardringmærkning. Han bliver afløst af Henrik Jørgensen, som er ansvarlig for ringmærkningen ved Gedser Fuglestation. Henrik tager sig af de sidste to uger med standardringmærkning og bliver til 20. december for at ringmærke lidt mere løst samtidig med, at nettene bliver taget ned og gjort klar til forårets ringmærkning i 2027.

På stationen: Alba M. Holmberg, Børge Langkilde, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen, Marek Ebert

Aftenen den 29/10: Som lovet i gårsdagens blog vil vi her skrive lidt om fangsten af Perleuglen (Aegolius funereus) i  aftes!

Efter mange dage med godt blæsevejr i løbet af aftenen/natten var jeg besat på at udnytte den vindstille aften til at forsøge at fange ugler. I løbet af den sidste måned har vi flere gange forsøgt at fange Natugle uden held, til trods for at vi tydeligt har kunnet høre en hun kalde i haven. Slut oktober er dog starten på Perleugle-sæson, så jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne give denne art et skud, uden at have nogen store forventninger om success. 

De første par gange jeg tjekkede nettene var der da heller ikke noget bid, men på min tredje tjekke-runde så jeg, at der sad noget halvstort i et af nettene. Jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne da jeg kom hen til den og så, at det minsandten var en lille Perleugle! 

Perleuglen var ikke fanget i Gedser siden 2022, så det var en stor fornøjelse at fange og ringmærke denne smukke lille ugle! Foto: Alba M. Holmberg

Det var en ren fornøjelse at håndtere og ringmærke denne lille bløde skabning (endda den første vilde ugle jeg nogensinde har håndteret), og der dukkede en god håndfuld mennesker op for at se den blive fremvist og tage billeder i kort tid bagefter. Vi satte den herefter ud på en af bænkene foran huset, hvor vi holdt øje med den, indtil dens øjne atter vendte sig til mørket, og den fløj videre. 

Ringmærknignen i dag: Gårsdagens aftenaktiviteter skal dog ikke fuldstendigt overskygge dagens standardmærkning, som har væres alddeles divers.  

For første gang i den tid jeg har været her, har det været Solsortene (Turdus merula), som har domineret fangsttallet. Derudover fangede vi også en god sjat finker, med blandt andet Grønirisk (Chloris chloris), Stillits (Carduelis carduelis) og Dompap (Pyrrhula pyrrhula) repræsenteret, hvoraf en af Dompapperne var betydeligt større end alle de andre, og efter at have slået det op i en af vores ringmærkningsbøger, var det tydeligt, at dens mål passede overens med underarten Stor Dompap (Pyrrhula pyrrhula pyrrhula).

Fangsten af Stillits var især til glæde for Marek, da han endeligt fik ringmærket sin første af slagsen. Han fangede også sæsonens hidtil smukkeste Gråsisken (Acanthis flammea) med mange smukke lyserøde fjer på brystet.

Mareks første Stillits, en smuk hun. Foto: Marek Ebert.

En voksen Gråsisken med meget lysserødt på brystet og kinden, sammenlignet med resten af fangsterne for sæsonen. Foto: Marek Ebert.

I alt endte vi med 73 nye fugle og 8 genfangster, hvoraf en af genfangsterne (ikke i tabellen nedenfor) var en Gransanger fra Norge, så vi venter spændt på respons om, præcis hvor og hvornår den blev ringmærket. 

Dagens fangster:

Trækket på Odden: En dag med lidt over en fugl per minut i standardtidens 300 minutter var ikke imponerende, men sådan nogle dage skal der også være plads til i et forløb over flere efterårsmåneder. Det var en dyster grå og fugtig efterårsdag med fine dråber af regn i luften det første par timer. Lyden af Bramgæssene, der kom i store flokke for at finde nogle roerester at æde livede op, og det siges, at det betyder lykke at blive ramt af en fugleklat. En af de klatter, der kom fra de lavt overflyvende gæs, ramte som en fuldtræffer på observatørens kikkert, så der venter nok et særligt syn i kikkerten en af de nærmeste dage – hvis man tror på den slags.

De få fugle på træk gav til gengæld tid til at finde og glæde sig over rastende fugle i området.

Da vi opdagede en Amerikansk Sortand (Melanitta americana) tæt på kysten ved Gedser Odde for en måned siden, viste fotos, at de lange fjer på vingerne, svingfjerene, var i en elendig forfatning. Nogle af håndsvingfjerene, de yderste lange fjer, manglede ligefrem. Da fuglen brugte rigtig meget tid på at ordne sine fjer, var vi usikre på, om den var olieskadet, såret efter et angreb eller i fældning. En måned senere viste fotografier fra fredag 30. oktober, at den har fået nye svingfjer, hvor der manglede nogle, og formentlig snart kan flyve igen. Det var et smukt syn, at den lille sorte havdykand med den store orange knop på næbbet trives og ser ud til at klare sig godt.

 Den Amerikanske Sortand 24. september, da der tydeligt manglede en del af primærerne (de lange fjer yderst på vingerne). Foto: Ole Friis Larsen/GFU

 Samme Amerikanske Sortand 30. oktober. Det er tydeligt, at der er vokset nye fjer ud på vingerne og fuglen kan formentlig snart flyve igen. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Apropos svækkede fugle: Vi mennesker kan godt ’hænge med ørerne’ som tegn på, at vi i øjeblikket ikke er helt oppe på beatet for nu at bruge et nyere dansk udtryk. Fugle derimod hænger med vingerne, og det var der mindst et par stykker, der gjorde blandt dagens flere tusinde Bramgæs (Brante leucopsis) på marken med roerester tæt på observationsposten. Det er sådan nogle, Havørnene (Haliaeetus albicilla) dagligt kommer for at kigge efter. Når alle gæssene letter ved synet af en ørn, kunne der stå nogle tilbage på marken, som ikke orkede at flytte sig og ville være lette at forvandle til ørnemad. Det ved gæssene godt, de to gange, der kom Havørne ind over marken fredag formiddag, forsvandt selv de gæs, der ellers så halvsløje ud, op i luften, men det var måske også nogle af dem, der kom hurtigst ned på jorden igen og ikke har kræfter til at blive ved med at flyve op i de næste dage.

 Denne Bramgås på marken med roerester hang fredag morgen med begge vinger og holdt sig isoleret fra alle de andre Bramgæs. Når nogle nærmede sig, gik den længere væk fra flokken. Den viste ingen tegn på fugleinfluenza, men så noget halvsløj ud. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

 Denne Bramgås på marken havde tilsyneladende en skade på den ene vinge, men ikke på den anden. I øvrigt så den ud til at have det godt og åd ivrigt roerester inde i flokken af Bramgæs. Den var også i stand til at lette omgående, da en Havørn dukkede op. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Fugle registreret i standardtiden: 314. Arter: 19. Tællingen startet 06:39, sluttet klokken 11:39.

Se alle dagens observationer på Gedser Odde i DOFbasen.

På stationen: Alba M. Holmberg, Børge Langkilde, Ole Friis Larsen, Marek Ebert

Ringmærkningen: When we went outside this morning to open the nets, we could hear decent activity but not as many birds as yesterday. And sure enough, this was how the day turned out. There was a constant stream of birds but no overwhelmingly big numbers. The biggest numbers again were held by the tiny Eurasian Wrens (Troglodytes troglodytes, „troglodyte“) and the even smaller Goldcrests (Regulus regulus, „little king“). Among these was again a Common Firecrest (Regulus ignicapilla, „burning-haired little king“). These two species are the smallest birds in Europe, the Firecrest being only slightly larger than the Goldcrest.

A duo of the smallest birds in Europe: left Goldcrest, right Firecrest. The black markings in the face give these birds very emotional expressions. The Goldcrest always looks sad, the Firecrest angry. Pictures: Alba M. Holmberg

Another nice surprise was a whole flock of Eurasian Siskins (Spinus spinus, „Siskin“) in the top part of one of our high nets. This net stands right in between two Alder Trees, whose seeds are the Siskins’ favourite food. With their comparatively small and slender bills they are well adapted to extract the small seeds from the typical cone-shaped fruits of the Alder. Joining the Siskins in flying around in the sky was also a Hawfinch (Coccothraustes coccothraustes, „seed-shatterer“) that we would love to catch and a good number of Redpolls (Acanthis flammea, „flame-coloured redpoll“). So it was no surprise that we caught another one of these awesome birds.

Ageing Redpolls is quite straightforward; you just look at the tail. However, sexing them can be a bit of a challenge. According to the literature, both older females and young males can have a few red feathers on the breast. On this individual, this would equal to it having to be a male, as we aged it as 1k. Within the next year, this bird will grow the stunning rosy-red breast that the adult males have. Picture: Marek Ebert

One of the best things about ringing is the excitement of first looking at a net and seeing something potentially special. I felt like that, when I turned around a bush and suddenly looked at a net with five small white balls in it. It was everyone’s faourite – Long-tailed Tits (Aegithalos caudatus, „tailed tit“). As they live in very close familiy groups; chicks will often stay with the flock and help rear their younger siblings; it is important to release them all at the same time to help them find each other again. The cute rattling contact calls could be heard in the garden the whole morning.

Long-tailed Tits are just magnificent birds! Their round head and the big eyes make them incredibly cute, the pied plumage and the incredible tail make them very elegant and the yellow or red eye-ring is an awesome splash of colour. Pair that with their social behaviour and you’ll get the most adorable bird possible. Picture: Alba M. Holmberg

Evening update: Later in the evening, we managed to catch a Boreal Owl (Aegolius funereus)!! We will write more about this in tomorrow's blog, so stay tuned!

Trækket på Odden: En god la-la-dag i den forstand, at trækket ikke var imponerende, men til gengæld blev vejret væsentligt bedre, end DMI havde stillet i udsigt. Ret skal være ret, meteorologerne kan også ramme ved siden af på den gode måde, og det var hyggeligt at have en let arbejdsdag i godt selskab med Claus Brostrøm Nielsen, som kom fra København for at opleve trækket, og Bo Kayser, DOF Storstrøms formand og medlem af fuglestationens styregruppe.

Vi fik talt lidt om lyd, som vi også arbejder med på Odden i form af en mobil PUC mage til den, vi har fast monteret på selve fuglestationen. På Odden kan den hjælpe os med at bestemme de fugle, der flyver i området. Ofte er det fugle på træk, men det er i høj grad også fugle, som opholder sig omkring vores observationspost. Torsdag var der suverænt flest lydregistreringer af de mange Bramgæs (Branta leucopsis) og Blisgæs (Anser albifrons), der åd roerester på marken ved Odden, samt Stillitser (Carduelis carduelis), der fløj omkring og åd frø af de vilde urter langs kystskrænten. I alt fik vi lydoptagelser fra 14 arter.

Spurvehøgen med store fjerskader i den ene vinge, som vi viste i bloggen onsdag, var igen i området torsdag. Den trak ud et par gange, men kom hurtigt tilbage. Den har formentlig ikke store chancer for at overleve. Hvis den er så handikappet, at den ikke kan trække, kan den næppe heller manøvrere, så den kan fange andre småsmugle til mad. Foreløbig ser den i hvert fald ud til at være strandet på Gedser Odde. 

På havruterne var der først på dagen optræk til en vis trafik af andefugle og måger, men det døde hurtigt ud, da skylaget slog revner, og solen efter et par timer kom til at skinne flot på en blå himmel. Mest bemærkelsesværdigt var et par småflokke af Rødstrubede Lommer (Gavia stellata) som optakt til det træk, der kan forventes at tage til gennem november.

 Trækket af våger lige nu omfatter både Musvåger og Fjeldvåger. Her er to, der ligner hinanden, øverst en ung 1k Musvåge, nederst en adult/voksen Fjeldvåge. Begge har mørk shals og strube samt et bugskjold, der er delt i midten, som det er karakteristisk for hanner af Fjeldvåger, men så hører ligheden også op. Bemærk især forskellen på vingeundersidernes dækfjer. De er overvejende mørke hos Musvågen og overvejende lyse hos Fjeldvågen, så de mørke knopletter træder tydeligt frem. Begge fugle er fra torsdagens træk over Gedser Odde. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Fra land var der lidt småtræk af Spurvehøge (Accipiter nisus) højt på himmelen, og en ung 1k Vandrefalk (Falco peregrinus) var tidligt på færde i direkte flugt ud over havet. Efter opklaringen varede det noget, før de første Mus- og Fjeldvåger (Buteo buteo/lagopus) dukkede op, og det nåede ikke at blive til noget stort. Forhåbentlig vil de kommende dage bringe især flere Fjeldvåger.

Fugle registreret i standardtiden: 2.782. Arter: 36. Tællingen startet 06:37, sluttet klokken 11:37.

Se alle dagens observationer på Gedser Odde i DOFbasen.

Nyt fra fuglestationen: Kære DOF Ung’ere og andre, der skulle have lyst. Som mange af jer ved, beskærer vi hvert år cirka halvdelen af fuglestationens have for at holde buskadserne nede, så vi kan holde en standardiseret ringmærkning. Sidste år var nogle af jer her i en weekend, hvor I gav os en kæmpe hånd med at få ryddet op efter beskæringen. I denne vinter er opgaven heldigvis meget mindre, da arbejdet kun omfatter halvdelen af haven, og det er kun et år siden, det blev skåret ned sidst.

Vi inviterer jer derfor til hygge-/have-/birding-weekend på Gedser Fuglestation fredag 15/1 til søndag 17/1 2027. Vi mødes fredag i løbet af eftermiddagen/aftenen, som det nu passer i jeres program og slutter festen søndag om eftermiddagen. Vi sørger for mad og drikke (dog ikke stærk alkohol), og I leverer hyggen. Havearbejdet og trækket på Gedser Odde klarer vi i fællesskab.

Giv os lige besked på kontakt@gedserfuglestation.dk hvis I kommer. Skriv cirka hvornår I regner med at ankomme, så vi ved hvor meget mad vi skal have klar. Skriv også om I er vegetarer, veganere eller der er andet, vi skal tage hensyn til. Vi glæder os til at se jer på Gedser Fuglestation

På stationen: Alba M. Holmberg, Børge Langkilde, Ole Friis Larsen, Marek Ebert og Mareks familie

Ringmærkningen: Efter den store overvægt af Fuglekonger (Regulus regulus) som vi havde i går, forventede jeg, at vi ville få mere af det samme i dag, bare i større antal, eftersom vindende havde lagt sig i løbet af natten. Det viste sig, at jeg tog grueligt fejl, for i stedet for en dag domineret af Fuglekonger blev det en sand Gærdesmutte(Troglodytes troglodytes)-dag, med Fuglekongen som den anden mest hyppige fangst. 

Bare på første runde fangede vi 66 Gærdesmutter, 34 Fuglekonger plus lidt andet løst, så det var en stor lettelse da Mads kom med backup for at tage sig af fugle-plukningen, således at Marek, Børge og jeg kunne fokusere på mærkningen af fuglene. Som det så ofte er med denne type travle dage, faldt antallet af fugle i nettene drastisk efter de første par runder, og inden længe kunne vi klare det hele igen selv. 

En af de mest mærkværdige normale fangster for i dag var en ung Musvit (Parus major) som havde en fældningsgrænse i sine store dækfjer! Hvorfor vi syntes at dette var fedt kræver dog lidt af en forklaring. 

Kort efter Musvitten forlader reden, undergår den en delvis fældning af dens fjer, hvorved den udskifter mange af de juvenil-type fjer, den groede ud i reden, ud med voksen-type fjer, som er af bedre kvalitet og har klarere blå farver. Typisk vil Musvitten fælde alle de store dækfjer, hvilket er de største fjer som dækker arm-svingfjerene, og man kan således aldersbestemme dem ved at kigge efter en farveforskel mellem denne fjergruppe og primær-dækfjererne, som dækker over håndsvingfjererne:

En meget typisk ung Musvit med fældningsgrænse mellem de store dækfjer (adult-type, markeret med blå) og primærdækfjererne (juvenil-type, markeret med rød). Der er også en fældningsgrænse inden for alula-fjererne (de tre fjer helt inde ved hånden). Foto: Marek Ebert.

I få tilfælde kan Musvitten dog undlade at skifte alle de store dækfjer, så der er nogle få juvenil-type ydre store dækfjer tilbage. Det var præcis sådan et tilfælde, som vi så hos en af dagens musvitter:

En ung Musvit fra i år, som udviser en fældningsgrænse i de store dækfjer. Fjer markeret med rødt er af juvenil-type, og kan kendes ved at være af dårligere kvalitet og mere grå/brun-tonet end de mørkere, mere blå adult-type fjer, markeret med blå streger. Foto: Alba M. Holmberg.

Da vi gik lukke-runden, fangede vi også sæsonens tredje Tyndnæbbede Nøddekrige (Nucifraga caryocatactes macrorhynchos), som var en ny ringmærkningsart for Børge!

Sæsonens tredje fangede Nøddekrige . Hermed har 2026 slået rekorden for flest ringmærkede Nøddekriger på et år på Gedser Fuglestation, som hidtil har været på kun 2 fugle. Foto: Alba M. Holmberg.

Vi endte med at nå op på hele 190 nye fugle og 7 genfangster, hvoraf 105 var Gærdesmutter. 

Dagens fangster:

Trækket på Odden: En onsdag med flere rastende fugle på marken end i trafikken over havet. Vi var tre om observationerne, idet Orla Jakobsen og Flemming Pagh Jensen var med til at lette arbejdet, som var lidt af en udfordring med mange udtrækkende kragefugle og Musvåger (Buteo buteo), der hurtigt kom retur, hvorefter mange forsøgte sig i en anden retning eller nye trækforsøg. Det kostede masser af opmærksomhed for ikke at tælle de samme fugle flere gange.

Kragefugle på morgentræk i måneskin, før de kom retur, og det måske, måske ikke var de samme, der forsøgte igen. Smukt, men svært at holde rede på. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Vinden var ganske let i forhold til de foregående dage, og det klarede fint op med en del solskin efter nattens regn, om end det forblev noget diset over havet, og vi muligvis ikke kunne se træk af Ederfugle (Somateria mollissima) og Sortænder (Melanitta nigra) langt ude over vandet, men formentlig var der ikke ret meget at gå glip af. Med opklaringen ebbede trækket over havet hurtigt ud, som det ofte gør i godt vejr.

En Fjeldvåge var formentlig en et år gammel han, som stadig havde sit mørke bugskjold, men også var begyndt at få sit mørke 'skæg', som de voksne hanner har. På vingerne er der blege gamle armsvingfjer fra ungfugledragten med diffuse mørke spidser og nye med rundere og mere tydelige mørke spidser. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

 Spurvehøg (Accipiter nisus) med flere skader i fjerene på den ene vinge. Den fløj ud, kom tilbage og forsvandt igen ud over havet. Den var tydeligt besværet af skaden. Vi ser kun få fugle med så kraftige skader, og det er ikke til at sige, hvad der er sket. Måske har den været i slagsmål. Foto: Ole Friis Larsen/GFU 

Orme til morgenmad? En Musvåge fløj med næbbet smurt ind i mudder og fuld kro (bulen på halsen) som udtryk for, at den havde ædt noget for ganske nylig. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Trækket af rovfugle var til gengæld en rodet affære med udtrækkende våger, der kom retur, men også træk i andre retninger end de sædvanlige. Blandt andet fik vi en flok på 31 Musvåger (Buteo buteo) ind over fra nordøst, hvorefter de tydeligt trækkende og ikke bare trækforsøgende Musvåger forsvandt mod nordvest. Vi har ofte talt om, at der kommer indtrækkende rovfugle, som måske er fløjet langs Falsters østkyst var Møn eller måske ligefrem helt fra Falsterbo for så at komme ind over Odden i noget, der umiddelbart ligner returtræk, men reelt blot er en tur ind over land for fugle, som derefter enten trækker ud mod syd eller søger mod vest eller nordvest, hvor de kan komme ind over Lolland. Sådan så det ud til at være for flokken af Musvåger og nogle af dagens returanter af Fjeldvåger (Buteo lagopus).

På marken havde vi fornøjelsen af Bramgæs (Branta leucopsis) i tusindvis, iblandet lidt Grågæs (Anser anser) og Blisgæs (Anser albifrons). Især med blå himmel, som denne dag, er gæssene en eventyrlig oplevelse.

Bramgæs mod en blå himmel. De var der i tusindvis for at æde sig mætte i roerester. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Desuden fik vi øje på et par Nøddekriger (Nucifraga caryocatactes) af den tyndnæbbede underart macrorhynchus, der for tiden er at se mange steder på strejftog fra Sibirien. En af den landede i et træ i hegnet omkring fuglestationen, så ringmærkerne fik et hurtigt tip, og formentlig var det den fugl, de fangede og ringmærkede en times tid senere.

I busken ved observationsposten pludrede en Fuglekonge (Regulus regulus) på et tidspunkt livligt, og det er den bedste måde at få tjekket hørelsen på for os lidt ældre feltornitologer. Der bliver skrevet meget om, at vi ikke kan tælle fugle pålideligt på grund af aldersforringet hørelse, men det gælder altså ikke for alle. Tusind tak til den lille fugl med den stadig hørbare stemme.

Fugle registreret i standardtiden: 2.481. Arter: 34. Tællingen startet 06:34, sluttet klokken 11:34.

Se alle dagens observationer på Gedser Odde i DOFbasen.

På stationen: Alba M. Holmberg, Børge Langkilde, Ole Friis Larsen, Marek Ebert og Mareks familie

(„Good journey, little king!“ for everyone that does not speak fluent Finnish)

Ringmærkning: Finally! After strong winds that inhibited ringing the last few days, we could open some nets again today. The weather was still not ideal, so our hopes were not too high. In the first rounds, we caught a surprisingly high number of birds, most of them Goldcrests (Regulus regulus, „little king“). This was very nice for me as I haven’t had big numbers of Goldcrests yet. And they’re just so adorable! One of the Goldcrests even had a ring from Finland. We’re really excited to find out where exactly it came from and see migration in action.

One of the many Goldcrests today. It is crazy to think that a bird that weighs less than the tiny cup it is weighed in would fly huge distances. Still, they apparently come from far away.

Apart from these, we also caught another Brambling (Fringilla montifringilla, „mountain finch finch“) which is always nice. I also got my first ever Redpoll (Acanthis flammea, „flame-coloured redpoll“). I have been warned about the incredible cuteness of this bird but no description can you prepare for actually holding it. Be careful! A big contrast to the tiny Goldcrests were two Eurasian Blackcaps (Sylvia atricapilla, „black-haired woodland-sprite“) that felt extremely chunky in hand. They both weighed more than 22 g (average ~19 g), so they were definitely ready for migrating south now. Blackcaps are one of the only species I had my whole time here now, so they always have a special place in my heart.

With a bit of experience you can feel very fat birds without even looking at them. On this bird, the fat covered nearly the entire belly, so it has been eating very well. This individual was not very photogenic, so it actually seems much slimmer than it actually is.

Trækket på Odden: En grå efterårsdag uden bare et spinkelt glimt af noget blåt oppe over det tætte skydække, som oven i købet ikke holdt tørt. Stik imod meteorologernes forudsigelser var det første par timer præget af støv- og småregn, før det endelig blev tørt. Vinden var knap så hård som dagen før, men dog oppe over 10 meter i sekundet, og så kom den fra syd. Det betød, at der ikke rigtig var læ af finde til arbejdet. Heldigvis kom Morten Lisse og bød på både godt selskab og hjælp til at finde fugle ude mellem bølgerne. Tak for det.

Trækket over havet var præget af Ederfugle (Somateria mollissima) med en overvægt af brune hunner og deres unger på 56,2 procent. Det meste af trækket foregik langt ude over havet og bestod i at skelne mellem sort-hvide prikker (hanner) og mørke prikker (hunner og unger) i de samme flokke. Desuden var der et tydeligt træk af måger; de fleste kom sivende en efter en, men der var også et par regulære småflokke af Hættemåger (Chroicocephalus ridibundus). Med i mågetrækket var et par Kaspiske Måger (Larus cachinnans) og henholdsvis en ung og en adult/voksen Sildemåge (Larus fuscus) af den mest almindelige underart i Danmark, intermedius. Vi ser ikke mange Sildemåger ved Gedser Odde, så det gjorde ikke noget, at det var denne mellemform.

 Vores bestand af Sildemåger ligner de større Svartbage (Larus marinus) næsten til forveksling med deres gråsorte overside, men de har gule ben. Når de ikke ses, kan man skelne på, at Sildemågerne har meget mindre hvide felter på de yderste vingefjer og i det hele taget ser lidt mindre ud med et knap så kraftigt næb. Lige nu kan Sildemågerne også kendes på, at de får nogle tydelige mørke tegninger på hovedet om vinteren. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

En fin oplevelse var en Lomvie (Uria aalge), som kom tættere på kysten – og os, der så den – end alkefuglene plejer at gøre.

Fra land var trafikken lav i modvind ud over det overskyede hav. Mest bemærkelsesværdigt var en tæt flok på 300 Sjaggere (Turdus pilaris) og to Tyndnæbbede Nøddekriger (Nucifraga caryocatactes macrorhynchus). Nøddekrigerne kom strygende tæt forbi os bare en meter over jorden og steg lodret op, da de ramte sydspidsen, hvorefter de dykkede lodret ned og forsvandt bag de yderste buske ud mod stranden. Kort efter kom den ene op i toppen af en busk, hvor den strakte hals og kiggede sig omkring. Efter et par minutter kastede den sig ud over havet, og den anden fulgte efter fra en skjult post i busken. Begge fugle forsvandt tæt sammen mod syd i høj fart.

 Lidt tøven ved mødet med havet, en pause til at strække hals og orientere sig, og så var det farvel til Danmark for denne Tyndnæbbede Nøddekrige og dens makker. Foruden næbbet er den brede hvide ende på halen et godt kendetegn for den tyndnæbbede version. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Desuden havde vi fornøjelsen af 2.800 Bramgæs (Branta leucopsis), som gnaskede sig mætte i rester af sukkerroer på marken ved Odden. Mellem dem var lidt Blisgæs (Anser albifrons) af den euroasiatiske underart albifrons med lyserøde næb.

Blisgæs på marken med roerester. De lyserøde næb kan være svære at se for roerester og mudder, men afslører underarten. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Fugle registreret i standardtiden: 2.383 . Arter: 43. Tællingen startet 06:33, sluttet klokken 11:33.

Se alle dagens observationer på Gedser Odde i DOFbasen.

På stationen: Alba M. Holmberg, Børge Langkilde, Ole Friis Larsen, Marek Ebert

Ringmærkningen: På grund af den hårde vind ville det være uforsvarligt at udsætte fuglene for fangst. Derfor ingen ringmærkning denne mandag.

Trækket på Odden: Vinden fra nordvest kom med 12-14 meter i sekundet, og det var for meget til ringmærkningsfangst, så vi var til gengæld hele tre fra fuglestationen ude at stå i læ ved den gamle marinestation for at se, hvad dagen kunne bringe af fugle på træk. Selv om vinden var hård, var luften 10 grader, og det føltes lunt i det flotte solskin, som vi havde det meste af tiden.

Endnu en gang fik vi bekræftet, at man bare skal gå ud på Gedser Odde med åbent sind og ikke forvente noget bestemt. Det er, som andre har skrevet, en af de mest varierede træklokaliteter i Danmark. Er der ikke det ene at se, er der noget andet. Søndag var der 4.700 Ederfugle på træk i standardtiden. Mandag var der 122 og ikke ret meget at tælle over bølgerne i det hele taget. Til gengæld var der kun en enkelt rovfugl søndag. Dem havde vi så over 130 af mandag med Spurvehøg (Accipiter nisus) i den lind strøm, der mindede om ’de gode gamle dage’, da vi på en god oktoberdag kunne se dem i hundredvis. Mandag blev det til 126, og med nu samlet set 2.357 har vi nu ikke bare slået det ringeste år 2025, men også det næstringeste på 2.051 i 2024.

 Næsten alle dagens langt over hundrede Spurvehøge forekom at være mindst et år gamle hanner. Mange af dem er tydeligt  små som Solsorte (Turdus merula), og de forekommer mørkere end hunnerne med deres dybt blågrå oversider og rødtonede undersider. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Vi bestemmer ikke køn og alder på de Spurvehøge, vi ser, fordi vi normalt ikke har folk nok til det, men egentlig er det ofte let at se på størrelsen, om det er en (lille) han eller en (stor) hun. Langt flertallet af mandagens 126 Spurvehøge forekom således at være adulte/voksne hanner, hvilket vil sige mindst et år gamle hanner. Foruden at de er små, har de lidt ældre hanner ofte et tydeligt rødt skær over undersiden kombineret med en tydeligt blågrå oversiden. Det kunne være interessant at fokusere nærmere på, at hannerne bliver længere i deres territorier, før de forlader dem og kommer som de sidste i trækket, eller der er en anden forklaring. Det kunne også være, at hannernes typiske byttedyr er de sidste småfugle i trækket. 

På den afhøstede roemark kom mange gæs for at lede efter mad. Vi så flest Bramgæs (Branta leucopsis). Selv om de kommer i flokke på flere hundrede, holder de sammen i familiegrupper, og vi kunne se (store) hanner nappes med hinanden om at holde passende afstand og styr på familien. Desuden var der nogle Tundrasædgæs (Anser serrirostris) og Blisgæs (Anser albifrons). Nogle af dem kom tæt nok på i dagens flotte lys til at vi kunne tjekke dem på underarten. Der findes flere underarter af Blisgæs, og der er stor individuel forskel på dem, men der er to relevante underarter for os at kigge efter. 

Den mest almindelige er underarten albifrons, som kommer i store antal om vinteren fra det nordvestlige Rusland/Sibirien. Det er den mindste af underarterne, en korthalset og kompakt gås med lyserødt næb. Den anden kaldes Grønlandsk Blisgås, underarten flavirostris. Den er større og mere langhalset med en meget mørkt hoved og orange næb. Alle dem, vi kunne bestemme på marken, viste sig at være af typen med lyserødt næb.

Blisgæs med rosafarvede næb, lyse hoveder med samme farvetone som deres halse og i det hele taget ret kompakte i silhuetten, tydede på den euroasiatiske underart, som er den, der kommer flest af for at overvintre. Næbbets farve kan i øvrigt være svært at se for roerester og mudder. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Fugle registreret i standardtiden: 1.176 . Arter: 35. Tællingen startet 06:31, sluttet klokken 11:31.

Se alle dagens observationer på Gedser Odde i DOFbasen.

På stationen: Alba M. Holmberg, Børge Langkilde, Ole Friis Larsen, Marek Ebert

Ringmærkning: Due to strong wind and heavy rain, no ringing was possible.

Trækket på Odden: The ringers decided not to ring today and instead joined me to enjoy the lovely weather. Already after the way out to the tip were we completely drenched. Luckily, we could take shelter in the old navy station and were protected from the wind and rain. Before the sun had risen, we barely couldn't see anything; the rain blocked all views. With a bit of light, it became slighty better and we were able to admire high waves and an empty water surface. Soon after though, we also noticed our first birds: European Herring Gulls (Larus argenteus, "silvery gull") glided up and down the coast, seemingly enjoying the wind. 

The old navy station is incredibly helpful by protecting from the strong winds and rain. Here, we could have an actually decent morning and it wasn't too cold. Photo: Børge Langkilde

Far out at sea, something changed. Suddenly, big flocks of Common Eiders (Somateria mollissima, "very soft wool-body") appeared and for some reason migrated against the wind. Their good migration was very surprising to us and made hope for more. In total, we counted 4.734 Eiders, today mostly males. This number makes up more than 90 % of all birds counted today. The Eiders were joined by other ducks, especially Eurasian Wigeons (Mareca penelope, "Penelope's small duck") and Common Scoters (Melanitta nigra, "black black duck"). 

In the strong wind, we mostly hoped for typically pelagic birds that get blown closer to shore. Alba was very sad about not seeing her big wish, a Sabine's Gull (Xema sabini, "Joseph Sabine's xema [invented name]"). Other than that, we got almost all our wishes though. Together with some Eiders came a huge white bird that was quickly identified as a Northern Gannet (Morus bassanus "idiot from bass rock") - see yesterday's blog for more on that species. An adult light morph Arctic Skua (Stercorarius parasiticus, "the parasitic one from the dung") came very close to the shore and left no doubts on its identification. This was definitely one of the closest Skuas anyone of us has ever seen! Over the course of the count we could also see two small black-and-white birds with very quick wingbeats. One of them turned ot to be a Common Murre (Uria aalge, "auk waterbird"), the other one was a Razorbill (Alca torda, "auk auk"), the closest living relative of the true penguin. All species of auks are quite rare here in Gedser as they prefer more open water. In strong winds though, it is more likely to see them. 

Gulls too had a nice day. Not only the Herring Gulls migrated, especially Common Gulls (Larus canus, "grey gull") came by in good numbers too. Continuing the theme of very close birds was a small group of Little Gulls (Hydrocoloeus minutus, "little water-jackdaw"). This allowed us to take a close look at their wings. Adult Little Gulls have jet black underwings that rend them an unmistakable look. The young ones have black feathers on top of the wing that form a "w". These birds have to be one of my favourite gull species!

Fugle registreret i standardtiden: 5.259 . Arter: 29. Tællingen startet 06:30, sluttet klokken 11:30.

Se alle dagens observationer på Gedser Odde i DOFbasen. 

På stationen: Alba M. Holmberg, Børge Langkilde, Marek Ebert

Ringmærkning: Med stærke vinde fra syd var vi ikke sikre på, hvorvidt vi overhovedet ville kunne stable en standard-mærkning på benene her til morges, men vi endte dog med at kunne åbne nok net.

Og det var godt at vi kunne, for i løbet af standard-tid fangede vi en helt masse: Flere tusinde blade røg ihærdigt i nettene, ofte så hurtigt at vi ikke kunne få visse net helt blad-fri, selv når både Børge og jeg aktivt pillede dem ud. Vi fik derudover fornøjelsen af en lille kvist med tre ellekogler, som viklede sig rigtigt godt ind i et af nettene, og som jeg måtte pille i stykker for at kunne få ud. En sjælden gang imellem sad der også et lille væsen med næb, klør og befjerede vinger i et net, og disse pillede vi mere forsigtigt ud og tog lidt mere data på end alle bladende. Det endte med at blive til 5 af disse små mærkværdige bæster, hvoraf 3 allerede havde en af de små metal-ringe, vi sætter på deres små ben, på, mens vi selv måtte sætte ringe på de resterende 2. 

Disse små væsner, kaldet "fugle", kan inddeles yderligere i forskellige arter baseret på deres form og udseende, hvilket vi selvfølgelig også gjorde som del af de data vi tog på dem. To af fuglene var meget små og spinkle med en mærkværdig gul stribe oven på hovedet, og disse hørte til arten "Fuglekonge" (Regulus regulus). Vi fangede også en fugl, som var lille og kompakt med spættede brune farver, som er en såkaldt "Gærdesmutte" (Troglodytes troglodytes), samt to lidt større brunlige fugle med store rødlige mærker på deres hals/bryst, kaldet "Rødhalse" (Erithacus rubecula). Vi fik også mulighed for at vise at par af disse væsner frem for Mads og Tina, samt to af deres venner, som kom på besøg.

Fangsterne af fugle er opsummerede i tabellen herunder:

Trækket på Odden: In today's very stormy weather out at the tip, I was not the only one to look for a sheltered place and just stay there. Most birds did the same. While I yesterday had thousands upon thousands of small passerines flying over me and heading towards Germany, it was a total of 17 individuals today! A few more also came towards the tip, tested the winds and decided not to migrate today and instead have a cozy morning in the bush at the tip. Especially nice were three Yellowhammers (Emberiza citrinella, "small yellow bunting"), perching on top of the bush and allowing for great views and even pictures through the scope.

An especially yellow Yellowhammer. Based on this intense colouring, this bird is most likely an adult (2k+) male. Yellowhammers are partially migratory; some fly south and others stay in northern Europe for the winter. They can be seen in big flocks in the fields and also sometimes visit birdfeeders.

On the water too, very few birds were migrating. Common Eiders (Somateria mollissima, "very soft wool-body") and Eurasian Wigeons (Mareca penelope, "Penelope's small duck") comprised the biggest proportions of migrating waterfowl, but they too only came in small numbers. It is interesting to see the gender shift in the Eiders: When I first counted migration in September, it was almost a sensation to see a female type in the flocks. Now, it is almost equal, even slightly tipped towards the female type birds. But this shift is expected and reflects their typical migration patterns. Speaking of migrating waterfowl, almost all of the Barnacle Geese (Branta leucopsis, "white-cheeked burning-goose") from the fields left. In the last days, huge flocks of several thousand birds would periodically fly up and settle down again. Today, only about 500 bird were present on all fields combined.

Two of the four Barnacle Geese left on the field closest to the tip. They feed on the leftover sugar beets and other remainders from this year's harvest.

But whoever says that the marine migration did not yield anything special today would be an idiot, even more than the bird I am talking about. A total of six Northern Gannets (Morus bassanus, "idiot from bass rock") migrated by. This is pretty special for Gedser, as these birds are usually in more open waters. The next breeding colonies are found on Helgoland and the Norwegian coast. So these Gannets must have already had quite a trip behind them. Furthermore, they all seemed to be adults (5k+), as I could not see any black feathers outside of where they are supposed to be. These biggets seabirds of the northern Atlantic can migrate far outside of breeding season.

Not only the scientific name insults these birds as idiots, in German it is known as clumsy, in French as insane and the Poles call it a "silly goose". This origins in this bird's awkward movement on land. In the air though, they are nothing but elegant. On their long and slender wings, Gannets can glide quickly over the sea. When they spot prey, Gannets will fly up and plunge-dive with speeds of up to 100 km/h into the water where they use their feets and wings to dive even deeper.

Another nice surprise was a visit by Mads and Tina, some of the very few people I have seen this morning at the tip. They actually came at the exact right time to see one of the Gannets fly by.

Fugle registreret i standardtiden: 879 . Arter: 24. Tællingen startet 07:28, sluttet klokken 12:28.

Se alle dagens observationer på Gedser Odde i DOFbasen. 

På stationen: Alba M. Holmberg, Børge Langkilde, Marek Ebert, Mads Elley og Tina Elley + to af deres venner, som kom på kort besøg.

Ringmærkning: I ringmærker-verdenen er Gærdesmutter (Troglodytes troglodytes) berygtede for at være meget besværlige fugle at arbejde med. De er små og relativt stærke, samt meget adrette, og vil udnytte enhver åbning man giver dem til at undslippe ens greb. Derudover har de en tendens til at vikle sig rigtigt godt ind i nettene, hvor de kan danne såkaldte "snurretoppe" ved at snurre rigtigt mange gange rundt i nettet, samt "lommme-forvirring", hvor de enten vikler sig ind i flere lommer på en gang eller svinger rundt i lommen så fuglen effektivt set bliver helt omringet af net. Kort sagt kræver Gærdesmutten skapt fokus, og den kan være lidt frustrerende at arbejde med. 

Derfor var det for mig en meget stor fornøjelse, da vi i morges blev mødt af næsten 30 Gærdesmutter i vores net på første runde! Heldigvis var de fleste relativt nemme at ekstrahere, men der var et par stykker som gav mig lidt problemer. Ud over Gærdesmutterne fangede vi også en masse Fuglekonger (Regulus regulus), som endte med at blive vores hyppigste art for dagen, med hele 41 nye mærkninger og 4 genfangster. 

Efter de første to runder stildnede fuglepresset drastisk af, og på runde nummer tre var der kun 4 fugle i nettene, hvilket var en drastisk ændring fra de 60 vi havde i den allerførste. Sådan blev det også ved resten af dagen, hvor vi fangede mellem 0 og 4 fugle per runde, indtil vi nåede den sidste. På lukkerunden sad der nemlig pludseligt hele 5 fugle i et af hejsenettene, blandt andet en Bogfinke (Fringilla coelebs) og en Stillits (Carduelis carduelis). På samme runde havde vi også fanget en fin hun Dompap (Pyrrhula pyrrhula), så dagen blev rundet af på meget fin vis. Da det var Philips sidste dag på stationen i denne omgang, fik han lov at ringmærke Bogfinken, Stillitsen og Dompappen.

En ung Stillits, en af de sidste fugle for dagen. Foto: Philip Elbek. 

I alt endte vi med 110 fangster fordelt på 101 nye ringmærkninger og 9 genfangster, hvoraf Fuglekongerne og Gærdesmutterne tilsammen udgør langst størstedelen. Det er meget dejligt at se, at der er begyndt at komme bedre gang i Fuglekongetrækket som ellers har haft sine højdepunkter tidligere i sæsonen. Men denne forsinkelse stemmer meget godt overens med en generel forsinkelse i fugletrækket i forhold til tidligere år, som vi har observeret i løbet af hele sæsonen. 

Dagens fangster:

Trækket på Odden: After a very dreary couple of days it was very nice to actually see the sun rise today. This also made the count much warmer and way more enjoyable, seemingly also for the birds.

Here comes the sun! After many dark and grey days, today a sunrise was actually visible.

Already within the first half hour, usually the most quiet time, I had close to 500 birds. Most active were the finches, especially Eurasian Siskins (Spinus spinus, "siskin") and European Goldfinches (Carduelis carduelis, "goldfinch"). Both species reached a new record for the season today (2300 and 1091, respectively). Another surprisingly active species were the Redpolls (Acanthis flammea, "flame-coloured redpoll"). I only recently learned their flight calls, so today was a great opportunity for practice. Apart from finches, also corvids had a great day. There were several big flocks of Western Jackdaws (Coloeus monedula, "small money-jackdaw"), with their characteristic calls, and Rooks (Corvus frugilegius, "fruit-gathering raven"). In fact, we saw a lot of corvid species, including three Northern Nutcrackers (Nucifraga caryocatactes macrorhynchos, "big-billed, core-destroying nutcracker").

What’s that? It is etymology time! After hearing its warbling call, we could quickly also see a Wood Lark (Lullula arborea, "»lulu«-sounding bird from the trees"). In German, this bird is known as "Heidelerche" ("heath lark") or "Baumlerche" ("tree lark"). The latter name is so nice that the Danish language adopted it and put it to use on a totally different and completely unrelated bird: Bomlærke - the Corn Bunting (Emberiza calandra, "calandra-lark bunting"). Two of these huge buntings also showed up today and let their machine gun calls sound before turning back. To summarise: There is a bunting that got its Danish name from a lark and its scientific name from a different lark. What is this? As there are more passerines that deserve mentioning and I am out of ideas, here just the names in no particular order: a late Barn Swallow (Hirundo rustica, "countryside swallow"), a Great Grey Shrike (Lanius excubitor, "watchman butcher"), several Grey Wagtails (Motacilla cinerea, "ashy-grey moving-tail") and Twites (Linaria flavirostris, "yellow-billed linen-weaver").

Attentive readers might have noticed that I did not speak at all about the migration at sea. That is because there was almost none. A few ducks came past, but often just one flock per species. Neither numbers nor species were particulaly interesting. One specific individual deserves mention though: today is the one-month-anniversary of our favourite Black Scoter (Melanitta americana, "american black duck"). Happy rarity-versary! It seems to be doing well and also showed itself today particularly well.

It’s time to celebrate! Exactly one month ago, this bird's bright orange knob was first spotted.

Fugle registreret i standardtiden: 6.197 . Arter: 48. Tællingen startet 07:26, sluttet klokken 12:26.

Se alle dagens observationer på Gedser Odde i DOFbasen.

På stationen: Alba M. Holmberg, Philip Elbek, Børge Langkilde, Ole Friis Larsen, Marek Ebert

Ringmærkningen: Det var heldigvis muligt at holde en standard i dag og nette gav da også lidt i de første par timer. Et par blåmejser (Cyanistes caeruleus), der blev ringmærket som helt små i sommers, blev genfanget og en sen munk (Sylvia atricapilla) røg i nettet. 

Vi havde også en nøddekrige (Nucifraga caryocatactes) som satte sig kortvarrigt i haven, men den ville desværre ikke fanges i denne omgang. 

En ung blåmejse som har været i haven i 3 måneder. Foto: Signe Agermose

Fuglekonge; en af Danmarks mindste fugle med en vægt på 5,5 gram. Foto: Signe Agermose

Fuglekongen kan nemt kønsbestemmes i hånden. Det en hun hvis kronen er gul, og en han hvis kronen er orange (som denne). Foto: Signe Agermose

Trækket på Odden: ”Se lige den flok Stillitser; de har fået to Grønsiskener med i flokken for at komme ud over havet, men Grønsiskenerne fortsætter, og Stillitserne tør ikke følge med alligevel”, konstaterede Marek torsdag morgen, da vi stod helt ude ved på spidsen af landets sydligste punkt og registrerede dagens træk, som mest foregik under en overskyet himmel og med vind fra sydvest op til 11,3 meter i sekundet. Det var ikke noget vejr for Stillitser (Carduelis carduelis), men ok for Grønsiskenerne (Spinus spinus), to arter af finker med omtrent samme størrelse. Den forskel har vi ofte set i efterårstællingerne. I løbet af standardtiden var der alligevel 263 Stillitser, der tog chancen, mens siskenerne løb op i 520 udtrækkende og blev dagens mest talrige småfugl på træk.

Og som en gestus til Marebs fine ide med at forklare betydningen af fuglenes navne: Ordet sisken i det danske fuglenavn Grønsisken kommer fra sisek, et slavisk ord, som er en lydefterligning af fuglens stemme. Den slaviske forbindelse passer i øvrigt fint med Falster, hvor der er flere stednavne af slavisk oprindelse. Måske er ordet netop kommet ind i dansk i omegnen af Gedser Fuglestation.

 Nogle af dagens Blisgæs. Vi kan ofte bestemme dem på lang afstand på deres hvide blis, men tættere på og i godt lys er det også til at se de kraftige mørke tværbånd, som kun de adulte/voksne fugle har. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Trækket over havet var domineret af gæs med flokke af Blisgæs (Anser albifrons) som dem, der fyldte mest, selv om 380 af dem rent talmæssigt ikke kunne overgå dagens mere beskedne træk af Ederfugle (Somateria mollissima) på 413.

Værd at nævne er også, at det klarede en del op den sidste time af standardtiden, og forekomsten af blå himmel oppe over skyerne udløste nærmest omgående et træk af rovfugle med hele fem Fjeldvåger (Buteo lagopus) på udtræk samt et par stykker, der gav op, to Røde Glenter (Milvus milvus) og 42 Spurvehøge (Accipiter nisus). Mere dristig forekom en voksen/adult han Blå Kærhøg (Circus cyaneus) at være. Den opdagede vi ude over bølgerne, mens det stadig var tæt overskyet.

Den ene af dagens to Røde Glenter var med sikkerhed adult/voksen og dermed en erfaren trækfugl. Her viser den tydeligt de fleste kendetegn for en voksen Rød Glente, nemlig lyst øje, klar kontrast mellem lys underside på halen og rød undergump samt kraftige mørke striber på undersiden af kroppen. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Fugle registreret i standardtiden: 2.963 . Arter: 58. Tællingen startet 07:23, sluttet klokken 12:23.

Se alle dagens observationer på Gedser Odde i DOFbasen.

På stationen: Alba M. Holmberg, Signe Agermose Andersen, Philip Elbek, Leander, Børge Langkilde, Ole Friis Larsen, Marek Ebert