Formidling på GFU
Ringmærkning af fugle på Gedser Fuglestation. Vi viser, hvordan fuglene indfanges, ringmærkes, måles og bestemmes til art, køn og alder. Vi fortæller lidt om, hvorfor Gedser Odde er så fremragende et sted at se på fugle, og vi kommer ind på nogle at de resultater, som ringmærkningen har frembragt.
Fugletur på Gedser Odde med særlig henblik på at iagttage de rastende og trækkende fugle, hvordan bestemmes de i felten, hvor kommer de fra, og hvor er de på vej hen.
Strandtur, hvor vi får et lille lynkursus i at bestemme sten, fossiler og rav, som man finder her på Gedser Odde.
Vandretur på Gedser Odde eller Kroghage med lidt af hvert: Kultur, natur, fugle, insekter, planter, sten etc.
Natsværmertur: Vi tænder sommerfuglelampen og hænger rødvinssnore ud i området og ser på, hvad der bliver tiltrukket til lyset og de søde sager.
Vi er fleksible, så spørg, hvis I har andre ønsker. Så vil vi prøve at opfylde dem så godt som muligt.
PS. Vi kan godt overtales til at lave formidling på engelsk eller tysk, hvis det ønskes.
Priser: Det koster 350 kr. i timen, minimum for 2 timer. Specielle arrangementer aftales nærmere.
Kontakt enten Hans Lind på tlf. 6167 1843, eller på email til Gedser Fuglestation

