Gedser Fuglestation

Sporing med geo-logger eller lyslogger

Satellitbaserede positions-finderne har været anvendt med stor succes på store fugle, fx storke, måger og rovfugle, og de har givet spektakulære indsigter i fuglenestrækmønstre. Men ulempen af sådanne satellitbaserede-baserede enheder er deres vægt, som stadig er alt for høje til anvendelse på spurvefugle. I stedet må de små og lette geologgere anvendes.

Princippet bag geologgere (på engelsk geolocators) har været kendt i lang tid. F.eks. bestemte sejlere i middelalderen skibenes positioner ved hjælp af solopgang og solnedgang. På samme måde måler en moderne geolocator tid og intensiteten eller mængden af sollys, og gemmer disse data i en lille chip.

Geologger (1 gram) fra SOI - kilde: Vogevarte.ch

I modsætning til de lidt større og tungere satellit-sendere kan geologgere endnu ikke også rumme en sender, uden at vægten bliver for stor. Så fugle udstyret med geologgere skal genfanges for at hente data fra chippen. Fuglenes trækrute, tid og opholdssteder kan således rekonstrueres, når data er blevet downloadet fra enheden.

Med udviklingen af de nye teknologier, er det nu muligt at spore selv meget små spurvefugle, som vejer mindre end 20g. Hvis vi skal forstå, hvorfor trækfuglenes bestands-størrelser er under forandring, er det vigtigt at have en god forståelse af trækfuglenes rastepladser og hvor fuglene overvintrer. Ringmærkningen har givet os en enorm mængde information om bevægelser inden for Europa, men ofte er antallet af genmeldinger uden for Vesteuropa så lave for små spurvefugle, at det er svært at udlede meget om ruter og tid på trækket. Ved at spore de enkelte fugle med en geolocator kan vi få de detaljerede oplysninger, der kræves for at forstå hvordan forhold såsom klima eller ændret arealanvendelse kan påvirke arten.

Oprindeligt er geologgere udviklet af British Antarctic Survey til brug på albatrosser, men bl.a. Swiss Ornitologisk Institute har nu produceret meget mindre versioner til brug på små spurvefugle. Dette har selvsagt åbnet op for mange nye spændende muligheder.

Geolocators arbejder ved at registrere lys-niveauer med få minutters mellemrum, og med et indbygget ur er det således muligt at beregne den lokale tid på middag og midnat. Disse data bliver lagret på en chip, og når fuglen er genfanget og data fra chippen udtrukket, kan længde- og breddegrad beregnes med en nøjagtighed på ca. 70 km.

Et af de første projekter af denne art er udført af SOI og BTO (British Trust of Ornithology), som samarbejder om en undersøgelse af de europæiske nattergale.

Én af de engelske nattergale blev ringmærket i Fens i Cambridgeshire i maj 2009 og genfanget samme sted et år senere. Data fra dens chip blev hentet af SOI, og de har venligst givet et eksempel på en af nattergalenes bemærkelsesværdige rejser forud for offentliggørelsen af hele undersøgelsen.

Nattergalen forlod Storbritannien i slutningen af juli og rastede i Portugal i to uger i begyndelsen af september. Her blev signalet mistet, da data omkring jævndøgn disse steder bliver meget upålidelige. Senest den 20. september kom fuglen til Vestafrika og opholdt sig i Vestsahara indtil udgangen af oktober. Derefter fløj AOD til centrale Gambia, før han flyttede til sin endelige overvintringsplads ved grænsen mellem Guniea og Sierra Leone i midten af december. De bemærkelsesværdige resultater har givet et fascinerende indblik i fuglenes liv og fuglenes trækruter og rastepladser. Det næste skridt er at gentage dette med flere individer, og ikke mindst at forsøge at identificere de vigtige rastepladser, hvor forskningsindsatsen kan fokuseres.Se også "Koden måske knækket".

Læs mere om nogle af de første resultater af brug af lyslogger/geologger - "Imponerende trækrute" og "Stenvender flyver 27.000 km - igen".